Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV=FX T
Denne gir strøm til sana-
paa 6 o 1., i støpejerns-
i i g 18. Ovnen har 2 M 1 •_
stekerum over hinanden,
100 1. Alle disse behol-
hvert rum paa 2X3 m. m ,
dere har balancelok og
er regulerbare i 3 trin.
Endvidere er installert
45 kW. Den baker daglig Fig. 11.
ca. 1500 brød. Denne
2 varmeskap for færdig
mat, 3 cirkulationsbehol-
dere, 1 elektrisk baker-
40 brød samtidig. Det
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 15
jevn temperatur og tør luft, som skal være meget bra
for de gamle træsakers holdbarhet. Der er installert
96 ovner paa tilsammen 211 kW.
gulv-, væg- og takflate i kv.mtr, og T er temperatur
forskjellen rnellem ute og inde i grader Celsius. Ved
bestemmelsen av F medtas ikke saadanne vægger, der
støter op til stadig opvarmede rum. For hjørneværelser
og værelser som er særlig utsat, eller ligger mot nord,
tillægges 10 —20 %.
sanatorium i Sætersdalen
- Landeskogen Sanato
rium er projektert og
Bn- bygget utelukkende med
BKif’.j* dlLlÆr: jjb* elektrisk opvarmning og
w kokning for øie. Kraft
stationen ved V.renna er
utbygget med 3 genera-
I beboelseshuser er de smaa flytbare elektriske ovner
meget praktiske, idet man kan flytte dem fra sted til sted
eftersom man har bruk for dem, mens man ved anden
opvarmning er bundet til det sted, hvor varmeapparatet
befinder sig. Ved almindelige koks- og vedovner maa
der jo en voldsora fyring til, hvis man vil ha det
varmt i den motsatte ende av et rum. 1 mange til
fælder kan det derfor vise sig økonomisk rigtig at
benytte elektrisk opvarmning seiv til en høi strømpris.
toriet, direktørbolig, funktionærboliger og endel om
liggende gaarde. Anlægget blev fæidig og tat i bruk
høsten 1915, det har den hele tid været i bruk og
Et interessant forslag til elektrisk opvarmning er:
»Forslag til elektrisk opvarmning av de brandlidte
strøk i Bergen*. Herom har jo ingeniør Mohr holdt
foredrag i denne förening, hvorfor jeg gaar ut fra at
herrerne kjender dette forslag saa godt at det ikke er
nødvendig for mig at gaa nærmere ind paa det.
Et av de felter, hvor den elektriske opvarmning
raeget fordelagtig kan anvendes, er de elektriske
bakerovner. Disse kan let bygges som varmemagasi
nerende og kan derfor indrettes for spildkraft.
Det land der hittil har gaat i spidsen paa dette
omraade er Schweiz, hvor en væsentlig del av den
samlede brødproduktion nu besørges av elektriske
bakerovner. Byen Ziirich har 80 elektriske bakerovner.
Ogsaa her i Norge er der i de senere aar av flere
firmaer fabrikert og opsat endel elektriske bakerovner,
men disse producerer kun en forsvindende del av
vort behov.
funktionert helt ut tilfredsstillende. I sanatoriet er
installert 197 elektriske ribbeovner. I kjøkkenet er
installert 2 støpte jerngryter, hver paa 180 liter, 1
kjele for saftsupper o. 1. paa 100 1., 1 kjele for kaffe
Dette billede viser
front av en elektrisk
bakervon som vi leverte __
til Rjukan Salpeterfabrik .
Dens indre er av cha
mottesten, Ovnen bruker
under normal drift ca.
bakerovn er ikke beregnet paa varmemagasinering,
da dette ikke hadde nogen betydning paa Rjukan.
Fig. 12 viser facaden av vor netop utarbeidede
nye type magasinbakerovner. Denne vil som følge av
den omhyggeligste isolation kun behøve ca. 0,30 kWt.
pr. 1 kg. brød. Disse ovner er utstyrt med eget
dampapparat, elektrisk lysarrangement, termometer, ur
og spjeld for ventilering av ovnen. Facaden utmures
i hvit forblendsten og med hvite emaljerte dækplater
over varmelegemer og koblingsanordninger.
samlede kraftforbruk for det tekniske anlæg i sanato
riet, direktørbolig, funktionærboliger, uthusbygninger
etc. er ca, 830 kW. Alle apparater er fabrikert
her i landet.
Ved beregning av ovnenes størrelse bør man foreta
transmissionsberegninger, hvor der tages hensyn til
gulver, vægger, tak, vinduer og dører samt til ved
kommende rums beliggenhet, paa samme maate som
enhver varmeingeniør gjar ved beregningen av sine
anlæg. Som en haandregel man i nødsfald kan greie
sig med har vi fundet en kort, grei formel som heter:
Jeg skal nu anstille nogen sammenligninger mellem
kulfyrede og elektrisk opvarmede bakerovner.
- Ifølge opgaver fra sekretæren i bakernes förening,
hr. arkitekt Julius Foseid, medgaar der ved moderne
kulfyrede bakerier her i landet:
hvor JV er det nødvendige wattforbruk, F er samlet Ca. 8,5 kg. kul pr. 100 kg. brød.
i i stor elektrisk komfyr,
kjele for poteter paa
Fig. 8. torer å 420 kVA.
Statens Tuberkulose-
Fig. io. ovn, hvori kan bakes ca.
Fig. 9.
120
fi ,e
k- -vfa, li -r^1 -’"
Afc-f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
