Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 14. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Størst utbredelse har kokeplaten og komfyrene.
vort land motstandstraad
i næsten 3 aar. Fabrika-
tionen av elektriske koke-
og varmeapparater stag-
nerte derfor i den tid. Paa
steder hvor saadanne ap-
parater absolut maatte
skafles, blev derfor mindre-
værdige materialer benyt-
et rikelig lager av tynde
jernplater blev disse an-
vendt. De blev skaaret
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 16
dette øiemed er der bygget en special transformator,
saaledes at ovnen for at starte faar 60 volt og
har da et kraftforbruk av 60 kW, og ved ca. 35
volt har den et kraftforbruk av ca. 20 kW. Omkob
lingen finder sted ved hjælp av en stjerne/trekant-kobling
paa transformatorens høispændingsside.
Ved konstruktion av kokeplaten maa der tas hensyn
til at platen er bedst mulig varmeisolert nedad, saa
ledes at platen seiv faar det allermeste av den varme
som tilføres elementet.
op i strimler og enten
FIS- l - benyttet rette eller bølge
-12 k\V element. r . 1 1
formet. De blev ogsaa
skaaret i zikzak fra to sider, saa at strømmen fik
den længst mulige vei at gaa gjennem platerne. Vi fabrikerer komfyrer efter de metoder og erfa
ringer vi har høstet gjennem mange aars fabrikation,
og i samraad med vore bedste eksperter paa koknin
gens omraade. Frøken Schønberg har da ogsaa uttalt,
at man paa en saadan komfyr kan lave al den
gode mat, som vi er vant til at faa her i Norge,
likesaagodt som paa en vanlig komfyr.
En av de bedste maater at tørke transformatorer
paa er tørkning med varm luft. I et luftkammer
er indbygget en motstand som er paamontert en motor
vifte. Luften presses gjennem motstanden gjennem
utløpsrøret til transformatoren. Der er anbragt et
spjeld for at regulere luftmængden. Mundstykket an
bringes i en aapning av transformatorkassen. Den
varme luft blæses nedenfra gjennem transformatoren
og slippes ut ved at løfte paa lokket. Apparatet le
veres i 2 utførelser, én med 7,5 kW effektforbruk og
én med 15 kW.
Normale typer av disse komfyrer har 2 eller 3
kokeplater med stekeovn og varmeskap. Ellers fabri
kerer vi op til de største med B—lo8—10 kokeplater.
Stekeovnen er sveiset sammen og saaledes aldeles
læt, saa intet av dampen naar op til ledningsforbin
delserne over stekeovnen. Av disse komfyrer er der
mange i bruk over hele landet, og paa steder hvor
strømmen betales efter kW-time-maaler har vi konstatert,
at strømforbruket er under 1 kW-time pr. individ pr.
døgn. Flere ganger har det vist sig at være ca. 0,8
kW-time.
Av interesse er ogsaa de elektrisk opvarmede
varegrinder ved Kykkelsrudanlægget.
Efter opgave fra direktør Farmann ved Kykkels
rudanlægget varierer kraftforbruket for den hele vare
grind i Kykkelsrud mellem 1500 1650 kW. Før
disse elektriske varegrinder blev opsat, maatte driften
av og til indstilles til trods for at der anvendtes optil
100 mand til isskrapning. Efterat de nye grinder er
opsat greier 5 10 mand det hele, og anlægget
kan holdes i fuld drift.
Den her i landet mest anvendte tarif »fast pris
pr. aar« har imidlertid begunstiget varmeakkumule
ring for kokning. Den bedst kjendte av disse kom
fyrer er Saxegaards komfyr. Denne er gjennem fore
drag og brochurer saa godt kjendt, at jeg ikke skal
gaa nærmere ind paa den her. Jeg vil kun nævne
at al kokning paa denne komfyr maa ske ved en
temperatur av under ioo°. Ingeniør Saxegaard har
utført et stort arbeide for at løse dette problem, men
da han vil indføre en ny kokemetode har disse kom
fyrer ikke faat saa stor utbredelse som man skulde
ha trodd. Man maa huske paa, at det at koke mat
er baseret paa lang erfaring og indarbeidede metoder.
Energien akkumuleres i et vandbad, og ved enhver
akkumulering finder der jo et tap sted. Dette viser
sig da ogsaa ved denne komfyr, idet jeg finder opgit
at der tiltrænges ca. 100 watt pr. husholdningsindivid
og døgn, altsaa ved 16 timer : x, 6 kWtime pr. individ
og døgn. Det vil si ca. det dobbelte av hvad en almin
delig elektrisk komfyr uten magasinering tiltrænger.
Den elektriske kokning er saa vel kjendt at jeg
her kun skal nævne de mest anvendte typer av appa
rater.
Den mest økonomiske maate for kokning er som
jeg nævnte i indledningen at ha varmelegemet
neddyppet i væsken. Der er konstruert kolber for
saadanne oiemed samt flate skiver til at dyppe ned i
angjældende kokekar, men alt dette har stødt paa
motstand fra dem som skal koke, idet det ikke betragtes
som renslig nok, apparatene tørkoker ogsaa lett. Heller
ikke smaa kokekar med omviklet motstandstraad,
hvorved baade bund og sider blir varme, har faat
nogen større utbredelse. Dette kommer av at karrets
elementer ikke taaler at hele karret puttes i vaskebaljen.
Elektrisk kokning.
tet. Da der i landet var
Under krigen fik ikke
Fig. 17.
126
if—’
nKr I *si
Bmmå& .<:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
