Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 14. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad Tyskland gjør, og hvor vi maa følge.
maa ha aapne spiraler
som tilfører mest mulig
varme i kortest mulig tid.
Jeg tror at utviklin-
at indføre en anden tarif
end den nu gjældende med
fast pris pr. kW-aar, Det
en lav pris pr. kW-time.
i støperier, m. m. (Fortsættes).
For at gaa like paa saken:
Standardisering.
ELEKTROTEKNIS K;,-|T IDSSKRIFT 1921, No. 16
som vi har. Amerikanerne har jo ikke engang tid
til at vente til en almindelig kokeplate blir varm, de
For folkekjøkkener har direktør R. Steen konstruert
og latt bygge elektriske oljekokere. Det elektriske
element er anbragt i
bunden av en oljebehol
der av jern. Selve koke
karret er omgit av oljen.
Disse oljekokere er utført
for indtil 800 liter.
Foruten de apparater
som foran er nævnt har
vi levert følgende: Smelte-
digler for typemetal ved Fig. 23.
sættemaskiner, smelte-
digler for rent tin ved fortinningsbad, elektrisk op
varmning av forgyldingspresser i boktrykkerier, store
varmeplater for >tinol-papir»-fabrikation, elektriske
gjærstofbeholdere med automatisk temperaturregulering
for bryggerier, elektrisk opvarmning med automatisk
temperaturregulering ved 37 0 C. for bakteriekultur,
elektriske grisematkokere, elektriske varmeapparater
for store lakeringsovner, ovner for tørring av former
Om ikke av anden grund, saa burde vi ha en saa
dan tarif bare for at folk kunde lære at spare. Vi
ser jo alle daglig hvordan folk lar lamperne brænde
til ingen nytte. I intet andet land ser man saadant
sløseri med belysningen. Ved at lære folk en be
sparelse her vilde der kunde indvindes en hel del
strøm, som kunde anvendes paa nyttig maate.
sat visse grænser for industriens forplantning, men
disse falder ikke sammen med andre grænselinjer
særlig med henblik paa standardisering. Det er nød
vendig at alle grænser falder, før vi kan opnaa noget
rigtig lykkebringende resultat av vore industrielle be
stræbelser.
Ofte høres uttryk som: »Hvor svimlende høit er
vi ikke nu naadd i fabrikationen.* Og dette ikke bare
av lægfolk, men ogsaa av ingeniører, der faar anled
ning til at kikke indom en anden virksomhet end
netop den gren hvori han seiv er beskjæftiget. Vist
nok er utviklingen gaat raskt i de sidste snes aar,
men dens løpebane er lang og kun liten strækning
tilbakelagt. Om hundrede aar fra nu vil man ved et
tilbakeblik se billeder paa industrielt barbari.
Krigen har været meget uheldig for Tyskland, men
man merker dog at den i enkelte henseender vil
bringe heldige følger. Den har ødelagt mange gamle
fordomme og stillet folkene paa et plateau, hvor en
friere utsigt er mulig. Standardisering er her en av
de ting som krigen virkelig har fremtvunget, og som
uten tvil vil bære de rikeste frugter. Tyskland laa paa
grund av mange uheldige omstændigheter meget til
bake her, hvad der ofte gik under navn av fabri
kation, burde nærmere henføres under rubriken kunst
industi, og det var til og med ofte en meget daarlig
kunst i den industri. Krigen gjorde det nødvendig
at producere mere og dette igjen medførte sammen
slutning av de forskjellige industrier og standardisering.
Men la os holde os til nutiden: Amerikanerne har
vist os veien til hvad der vel bør forstaaes ved fabri
kationen raamaterialets omdannelse til færdig pro
dukt, med opbydelse av minimum kraft og bevægelse,
og processen utført paa minimum tid, eller praktisk
oversat: til billigste pris. Det mest typiske eksempel
herpaa er deres automobilfabrikation og da særlig
Ford-bilen. I disse fabriker findes nutidens høieste
industrielle kultur; her faar man et tæft av i hvilken
retning vi bør føre industrien, eller rettere hvor
industrien vil føre os det viser os standardisering
næsten til fuldkommenhet, men den er begrænset til
en liten bil kun det der ligger inden dens karos
seri er standardisert.
Jeg besøkte fornylig Normenausschuss der deutschen
Industri, som har kontor i Verein deutscher Ingenieure,
Berlin. Jeg fik rik anledning til at gjøre mig bekjendt
med dette centralkontors arbeide, der allerede er meget
fremskredet, men som direktør Hellmich uttalte er
det kun ved begyndeisen. Kontorets organisation og
arbeidsmaate fremgaar av vedstaaende illustration.
Hver fabrikant er sig seiv nærmest der er litet
samarbeide. Vi er i vore dage kommet til forstaaelse
av at der ogsaa maa være samarbeide inden de for
skjellige industribrancher i et land for at der kan
praktiseres en fælles økonomi særlig med hensyn
til standardisering. Man gaar videre og spør sig seiv:
De optrukne grænselinjer mellem landene, der jo i
almindelighet ogsaa dækkes av toldgrænser, skal disse
danne grænselinjer for industri? Der er av naturen
Normenausschuss der deutschen Industrie, eller
forkortet N.A.D.1., er dannet og underholdes av tek
niske foreninger private bedrifter etc. Repræsentanter
for disse danner »Hauptausschuss* dette har til
fleste verker vil lønne sig
gen vil vise, at det for de
Fig- 22. vilde være formaalstjenlig
Fladbrødstekepande at ha en blandet tarif,
700 m/m diameter, 3,5 kW. me(J gn fagt prjs pf aar Qg
128
—sjl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
