Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtning over Tysklands industri.
Først endel bemerkninger:
No. 18, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
torv, vore skoge, jeg kan gjerne ogsaa ta Spitsbergen
kullene med, og vore vandfald, burde kunne skaffe en
stor del av vort brændsel seiv. En ting bør ialfald
vi elektroingeniører være enig om, at mindst mulig av
et vasdrags vand gaar unyttet i en dams overløp
dette bør ikke ske undtagen ved saadanne flom
tider hvor flommen ikke kan optas av reguleringen
og at turbiner og generatorer og det hele lednings
anlæg bedst mulig utnyttes. For at opnaa dette maa
vore vasdrag reguleres bedst mulig. Dette vedkom
mer jo ikke direkte os som elektroingeniører, men
kravene maa komme fra os. Et samarbeide mellem
anlæg som faar sin kraft fra forskjellige nedslagsdi
strikter vilde jo ogsaa bidra til at utnytte den dispo
nible vandkraft mest mulig.
Deres elektriske dei bestaar hovedsagelig av 3 elek
troder, som ved en skrue og kjedehjul kan hæves og
sænkes. Gjennem den forandring av den vandberørte
elektrodeflate som herved opnaaes, kan effekten regu
leres inden store grænser. Elektroderne kan reguleres
automatisk, idet en motor driver det før nævnte kje
dehjul. Motoren sættes i gang for økning eller mindsk
ning av effekten ved hjælp av 2 kontaktwattmetere,
idet det ene sætter motoren igang med for høi effekt
og atter kobler den fra naar effekten er nedregulert
noget, og det andet kontaktwattmeter gjør det samme
for at øke kjelernes effekt. Foruten denne effektregu
lering findes der ogsaa en anordning til at mindske
effekten ved for høit damptryk. Desuten er anordnet
automatisk fødevandspumpe, som sættes igang av en
flottørkontakt anbragt i et med kjelerne kommunise
rende kar. Verkstedet har ret til at utta en viss
kontrahert strømmængde. Det er da meningen at
ovenfor nævnte arrangement skal holde verkstedets
samlede belastning saa konstant som mulig.
Vi har jo set at ingeniør Ingv. Magnus i sin sammen
ligning mellem vandfaldene i Europa skriver: « Norge
er det av Gud benaadede land, cg indskrænker man
sammenligningen til kun at gjælde Sverige, hvilket er
det naturlige* for os, faar man som resultat at der i
Norge paa hver indbygger falder 6 hk., i Sverige bare
1 hk.« Det meste av disse 6 hk. pr. indbygger vil
vel med tiden bli utbygget, og vi faar haabe at denne
utbygning sker saaledes at der tas mest mulig hensyn
til kraftens rationelle utnyttelse.
Som man vil forstaa er spørsmaalet elektriske kjeler
saaledes teknisk løst. Det hele blir derfor et spørsmaal
ora til hvilken pris den elektriske strøm kan leveres.
Fig. 36 side 144 viser forholdet mellem prisen paa
kul pr. ton og prisen paa kW-time, og næste kurve,
fig. 37, viser kulprisen i forhold til strømprisen i kroner
pr. kW-aar. Fler er ikke tat hensyn til de forannævnte
besparelser med betjening, arbeide med kul og aske
etc. Disse fordeler maa takseres i hvert enkelt tilfælde.
Med hvad jeg her har fremholdt har jeg søkt at
gi en liten oversigt over den elektriske opvarmnings
og koknings utvikling og dens nuværende stilling. Jeg
haaber ogsaa at ha bidrat til forstaaelsen av at her
endnu er meget at gjøre, hvorfor jeg ogsaa vil uttale
haabet om, at utviklingen maa foregaa i den rigtige
retning, til nytte for os seiv som fagets utøvere, til
gavn for vort næringsliv og tilslut til nytte og gavn
for vort land.
Vi har vel alle under krigen lært hvad det vil si
at være avhængig av de utenlandske kul. At bli mest
mulig selvhjulpne paa brændselsomraadet er derfor en
stor national opgave.
Industri, det vigtigste element i vor tilværelses
fundament, er det, der i nutiden samler hovedinter
essen, hvorover der tales mest, men tænkes mindre.
Særlig den tyske industri har fra vort standpunkt
været gjenstand for betragtninger og gjætninger. Set
med norske øine fortoner den sig gigantisk den
stiger op til et vældig ’ skræmraebillede der i syd
for vore fabrikanter. For vore importører er denne
gestalt ikke mindre, men konturerne er ikke de samme
avskrækkende der er noget blidt og tillokkende
over den. Nu er det ikke saa besynderlig, at den er
særlig iøienfaldende for os her nord den er nemlig
noksaa enestaaende i hvilken retning man saa end
ser der er intet i nærheten som man med fordel
kan bruke til sammenligning, som maalestok.
det folks intelligens, fysiske styrke og flid som befolker
landet og som vel raaa kunne sies i menneskehetens
interesse at ha faat til opgave at bringe disse midler
op, forædle dem, og derved lægge grundlaget for vor
eksistens. Rusland eier f. eks. naturgoder som faa
andre lande, men de mangler totalt flid og delvis
intelligens. Syd-Amerika paa Kolumbus’s tid var bil
lede paa et meget rikt land, men befolket av et kom
plet uformaaende folk indianerne. Tyskland er
kanske det bedste eksempel paa et land hvor natur
rikdommene langtfra er i overflod, men hvor tiltrods
her folkets intelligens, kraft og flid har skapt en stor
velstand og en lykkelig befolkning, indtil for nylig.
De forenede stater har en rik jordbund, der yder
i overflod for deres industri og desuten gir en stor
eksport. Amerikanerne er altsaa meget heldig stillet.
Men naturen utligner dette derved, at den har be
folket det forholdsvis lille europæiske landstykke med
et nøisomt folk, der ikke forlanger mere end deres
jord kan yde. Det er i øienspringende at tyskerne
er et meget økonomisk folk. Amerikanerne derimot
har ingen sans herfor, men sløser i høi grad. Denne
opfatning stemmer saalangt det gjælder materialer. I
industrien er imidlertid kun dette den ene del, den
Den amerikanske industri kunde tjene os som saa
dan, og vi kunde sidestille disse 2 og betragte dem
kanske litt overfladisk, fra hvor vi staar. At fremføre
statistik her altsaa hvad der i förtiden har tildratt
sig —• har liten interesse, la os betragte de 2 kjæmper
med den smule kritik vi eier og derpaa dra slutninger.
Et lands industrielle velstand betinges i første
række av jordbundens naturrikdomrner, dernæst av
Man skulde tro at vi her i landet ved hjælp av
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
