Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 18
uroligheter o. s. v. arbeides der ufortrødent og rolig.
Like efter krigen var arbeidstempoet daarlig, men i
øieblikket er det naaet mellem 80—90 °/o av hvad
det var før krigen. Der er praktisk talt ingen sabo
tage, der arbeides næsten overalt akkord, tiltrods for
at fabrikene kun gaar med gjennemsnit 75 % belast
ning. Akkordfortjeneste utgjør ca. 15 —2O °/o av dag
lønnen. For bolschevisme og andre aandelige far
sotter er de næsten immune de feider der blusser
op under navn av kommunisme er noget ganske andet
utøverne er sjelden arbeidere i almindelig forstand
eller kommunister. Det kan trygt sies om den tyske
arbeidersland at den i dygtighet og ydelse overgaar en
hver anden.
anden, ikke uvæsentlige del, er arbeide. Her er for
holdet stik motsat. I Amerika utvises en kolossal
økonomi i bevægelse i arbeide, alt unødvendig
elimineres. Denne trang til at spare sig arbeide, eller
med andre ord, at lede arbeide saadan at det hurtigst
mulig fører til et forønsket resultat, merker man næsten
ikke i tyske fabrikker, hvor der sløses paa en rent
syndig maate med arbeidernes kræfter. Hvad er aar
saken? Først og fremst Amerikas klima, der ikke
opfordrer til unødige bevægelser. Dernæst den der-over
ved raceblandingen skapte konkurrance i produktionen,
hvori den ene søker at komme en næselængde forbi
den anden, og dette moment er ikke det værste.
Amerika har ingen historie at kjærtegne, det har
ikke Tysklands stolte riddertid, hvorom der tales og
drømmes, om dens levninger i nutid i form av gamle
borgruiner, museer, militærvæsen etc. Amerika løper
efter sin historie, som de øiner i den nære fremtid,
og dette sporer dem til arbeide efter et bestemt maal.
Av interesse i spørsmaalet om produktionen er
produktionsmidlernes maskinernes egenskaper.
Mens Amerika har eksportert alle sine gamle utslitte
maskiner under krigen (særlig til Rusland naturligvis)
og installert nye og derved bragt sine fabrikker op
til toppunktet av ydelse, har tyskerne maatte anvende
al sin energi i produktion av krigsmateriel, slik at
deres maskiner er utslitt for en meget stor del, uten
at der er anskaffet nye. Særlig er dette paafaldende,
naar man kjender f. eks. Carnegie Staalfabrikker i
Pittsburgh o. 1. og derpaa faar adgang til at kikke
indom Krupps fabrikker i Essen, hvor det meste synes
aldeles utkjørt, og rot og smuds er fremherskende
overalt. Ved besøk i andre tyske verker og fabrikker
faar man det samme indtryk; overalt skidne, forfaldne
bygninger, mangel paa hensigtsmæssige transportmidler
etc. Bedst bevaret synes de store elektriske industrier
at være. Her synes det til og med meget godt ved
likeholdt de synes ikke at være kjørt under et
saadant sterkt press under krigen. Man hører ofte
myter om hvilke vidunderlige fremskridt der er gjort
i Tyskland under krigen. 1 videnskapen naturligvis,
i opfindelser delvis, men i produktionen ingen.
Og dette vil si at der har et tilbakeskridt fundet sted
relativt idet andre lande er gaat frem so
gar meget store fremskridt er skedd. Som resume:
Tysk industri kjæmper en fortvilet men bevisst kamp
arbeidsmidlerne er under pari arbeiderne er
sunde, kraftige og veldisciplinerte og bestemte paa at
yde sit bedste. Ingeniørerne utfører et intenst arbeide
og de overrasker paa flere felter ved en praktiskhet,
som de tidligere sjelden har vist sig i besiddelse av.
Mellem arbeidere og ingeniører er der bra samarbeide.
Der blir gjort de yderste anstrengelser for at sænke
leveomkostningerne ved at forcere jordbruket. Raavarer
der tidligere indkjøptes erstattes i stor utstrækning
med hvad der findes indenlands. Dette er i store
træk hvad man med glæde merker sig. Paa den
anden side veier tungt alle de invalider der maa
forsørges. For at gjøre denne hemmende indflydelse
saa liten som mulig, anvendes invalider i stor ut
strækning i fabrikationen. Totalt blinde f. eks. ser
man meget ’ofte i fabrikkerne de utfører mest
saadant arbeide hvortil amerikanerne anvender auto
matmaskiner. Man kan se blinde der arbeider ved
flere maskiner samtidig, f. eks. ser man dem ofte be
skjæftiget ved 2 bormaskiner, hvor arbeidet drives
saa intenst, at naar arbeidet er utført i den ene, er
han saavidt blit færdig med at indsætte et nyt stykke
Et godt indtryk av amerikanernes bestræbelse ved
at økonomisere i arbeidet faar man ved at studere
deres reformator paa arbeidsøkonomiens omraade
Mr. Taylor. Han er født blandt et folk i økonomisk
kappestrid han er senere blit dannet i denne kamp,
eller rettere spil, og tilslut paa grundlag av sine ori
ginale studier og analyserende skarpsyn, klarlagt arbei
dets elementer saadan at fabrikationen derved har latt
sig hæve til et høiere plateau. Og han har hat mange
tro disciple, der fortsætter hans arbeide blandt de
dygtigste vor landsmand Carl G. Barth. Den tyske
industri har ikke anfødt nogen saadan reformator.
Men tiltrods for en smule ødselhet i arbeidet, saa
staar dog den tyske industri meget høit. Deres
ingeniører har været lovsunget. Med rette og med
urette. Deres ingeniør-videnskap staar meget høit.
Deres produktions-ingeniører har ikke fulgt dem. De
vil nu i den tid som kommer maatte trække i syv
milsstøvlene efter hvad der sker dernede, forstaar
man ogsaa at de er ifærd hermed. Den stand der i
øieblikket arbeider mest intenst er deres ingeniører,
der har forstaaelse av, at av deres og arbeidernes
bestræbelser avhænger deres fædrelands fremtid. Deres
jordbruk er hovedsagelig for at underholde industri
og handel, dets produkter kan ikke ombyttes med
utlandets guld.
Et av de skjønneste vidnesbyrd om at der arbei
des og med klar beregning og sikkert følgende
resultat, finder man ved at betragte det arbeide
der utføres av »Normenausschus der deutschen Indu
strie* i Berlin. Dette er et administrationskontor for
at søke standardisert raavarer, halvfabrikata, verktøi
o. s. r De er nu foran noget andet land paa dette
felt, og det er ikke den ringeste tvil om at det for
den tyske industri vil bringe resultater av kolossale
værdier. Paa mange andre felter, f. eks. gjennemført
økonomi i bruk av brændselsstofter, forstaaelse av
næringsvserdien i vore fødevarer etc., arbeides der paa
samme systematiske maate.
Men mere beundringsværdige er de tyske arbei
dere. Tiltrods for de under krigen utstaaede strabadser,
med daarlig ernæring for dem og deres familie, hvil
ket endnu gjør sig sterkt gjældende, og den nuværende
skrikende uretfærdige fordeling av værdier, politiske
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
