Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overing. Osmund Holm Hanson.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 18, 1921
bare dette. En tysk arbeider er fornøiet naar han
tjener 15 —20% i akkord, mens her 50% over
skud regnes som et absolut minimum et feil
lønningssystem paa skraaplanet. Men det er tvunget
ind av arbeideren i løpet av de senere aar. Men
her kommer noget av det vigtigste: De norske
arbeidere er besmittet av bolschevisme denne pest
fra Østen, en mental farsot, der har svækket ham.
Sabotage drives i en avskrækkende grad i Tysk
land er den veiret aldeles bort. Dette er den vir
kelige fare. Vor industri vil her ligge under, hvis
den ikke snart kan helbredes for dette - det er
imidlertid ikke mulig, før de bacilbærende individer
i vort samfund blir avsondret fra os andre der er
mottagelige for sygdommen. I den senere tid har
man oplevet at se enkelte av disse »socialistiske
klarseere«, der av vor presse er blit sat under
»spotlight« vri sig fortvilet, at slippe ut av lys
cirkelen er vanskelig og dog ser man undertiden
enkelte allikevel snike sig bort, men deres hensigter
er de samme urene som før, selv om de for sin
persons skyld ikke vaager at staa i første række.
Disse feige tilbakeløpere viser sig ofte som de farlig
ste opviglere.
i den anden, slik at han næsten stadig er paa van
dring mellem disse 2 maskiner. Andre krigsbeska
digede der har mistet armer, etc. anvendes paa lig
nende maate. Enhver fabrik er pligtig til at anvende
mindst io°/« krigsbeskadigede ved bedriften, og
hvilken gene dette er for produktionen er let at for
staa. Utenom diss synlige krigsbeskadigede er der
en masse folk av alle klasser hvis nervesystem eller
indre organer er saa svekket at deres ydeevne maa
sies at være betragtelig nedsat. Den værste fatalitet
inden industrien, er dog at grundlaget for deres
industri, kul og jern blir dem fratat. At dette vil
være det mest bestemmende for deres industi er klart,
men hvor indgripende rolle det vil spille er umulig
at si, da jo det hele sønderlemningsarbeide kun er i
sin fremskriden. I tillæg hertil kommer besættelse
av deres vigtigste industridistrikten ved Rhinnen med
optrækning av toldgrænser etc. Disse sætter skille
mellem bedrifternes avdelinger man kan tænke
sig hvilke vanskeligheter en stor bedrift kommer i,
der har nogen av sine avdelinger paa den ene side
av toldgrænsen og andre avdelinger paa den anden
side. Salgsfilialer blir ogsaa avskaaret fra sine pro
duktionsforbindelser. Man ser herav at den tyske
industri langtfra arbeider let alt gaar saa det
knirket og der vil hengaa mange aar før de er over
det tunge arbeide.
Vor industri har derfor disse 2 motstandere,
den nuværende uheldige valuta og bolschevismen med
dens sabotage. Mot den første kan industrien intet
utrette staten maa gi os beskyttelse i form av
høiere told eller importförbud det betyr ingen
industriel fattigunderstøttelse det er et av for
holdene betinget nødvendig handicap, som er likesaa
berettiget og ærlig som naar anvendt i idræt. Men
det maa ske hurtig det er i arbeiderens interesse
dernæst i bondens. Fabrikanter, vil ifald beskyt
telse uteblir, bli tvunget til at gaa over til import
virksomhet, der sogar er mere lønnende for ham
personlig. Bønderne er jo saa fremsynte at de
saar om vaaren for at kunne høste om efteraaret,
og de burde ogsaa i denne sak være saa fremsynte
at de burde forstaa sin egen fordel ved at vort lands
industri blir beskyttet. Mellem industri og jordbruk
er der jo et saadant avhængighetsforhold her, at det
andet ogsaa rammes.
Tilslut er det kanske av interesse at betragte os
seiv litt. Industrien i vort land er ganske ny og
som en nyankoramer er den heller ikke meget kjendt.
At industrien her i landet vil ha meget gode leve
vilkaar er sikkert under bestemte forutsætninger.
I øieblikket har vi mange fordele vore fabrik
bygninger er nye og möderne, maskinerne likedan og
mest av amerikansk konstruktion, Tiltrods for at
vi ligger meget fjernt fra Amerika, kan dog
Amerika sies at være vor nære industrielle nabo.
Tendensen hos vore fabrikanter er ikke tysk
den er præget av den samme sans som amerikaner
nes forhold og omstændigheter gjør selvfølgelig
at den ikke kan drives paa samme maate. Vor for
bindelse med Amerika vort industrielle slegtskap
tror jeg vil spille en meget stor rolle for vor
industris fremtid. Landet har ingen krig gjennem
gaat folket er sundt og kraftigt og der er ingen
krigsinvalider at slæpe med. Vor industri blir ikke
krigsskattet som den tyske vil bli. Hvorfor er det
da kommet denne panik i industrien her hjemme, og
hvorfor ser man fremtiden saa mørk? og forhaabent
lig er det kun panik, men hvorfor? Overalt er jo
daarlige tider, men det maa nødvendigvis rette sig
og dermed ogsaa vor industri. Man har tidligere
set at vort folk har let for at tape hodet - det saa
man i krigens begyndelse. Der er dog flere ting der
gir vore fabrikanter grund til skræk og det er den
stadig stigende import av varer, hvordan er det mulig
at dette kan ske? Vore produktionsomkostninger maa
være for høie. En tysk arbeider tjener pr. dag med
akkord Mark 60—70 = ca. kr. 7.00. Her tjenes
18—20 kr. altsaa 3 gange saa meget. Den tyske arbei
der klarer sig forholdsvis bra med sin løn hvad
en arbeider her tjener maa han ogsaa ha for at
klare sig. Aarsaken er valutadifferancen. Men ikke
Den anden skavank vi lider under, bolschevismen,
kan kun bekjæmpes ved drastiske midler ogsaa fra
statens side. Dens smittefarlighet er vist tydelig nok
og den har ogsaa rast saa længe at det burde være
slut. Rusland synes at være paa et rekonvalescent
stadiura, men her paa en fremmed jordbund synes
sygdommen at trives meget bra muligens vil den
her holde sig sogar efteråt den er borttørket i sit
hjemland, men i alles interesse maa man haabe at
enden blir brat.
Staten er i alle tilfælder den som man ser hen
til efter redning. Det er ingen indnstrisak ingen
klassesak det er vort folks vel der staar paa spil
og det beror ikke bare paa om vore myndigheter
forstaar saken, om de vil rette paa de uheldige for
hold de er sat til at vaake over, men det kommer an
paa om de virkelig utfører hvad de bør og ikke bare
det men det maa ogsaa ske inden en tid der er
meget begrænset.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
