Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fineAv Mountain D>v.
AllSiOutO O‘V’s.
No. 19, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Naar kraftforbruket øker, bevirker kontaktwattmetret
at der kobles motstand ind i kontrollstrømkredsen.
Da spændingen paa denne holdes konstant, vil strøm
men i den formindskes. Det omvendte blir tilfælde
hvis kraftforbruket avtar.
ledes leverer Montana Power Co. kraft til den østlige
strækning fra sine 100 000 volt ledninger.
Denne strækning er delt i to sektioner med hver
7 omformerstationer med ca. 50 km. indbyrdes avstand.
Paa Rocky Mountain sektionen mottar jernbanen
kraften paa 5 forskjellige steder og paa Missoula sek
tionen mottas kraften paa to steder.
Strømvariationerne i kontrolledningen blir paa denne
maate direkte avhængige av kraftforbruket paa bane
sektionen, og maalingen av den leverte kraft foretas
derfor ved at maale og registrere den strøm som flyter
i kontrolledningen, Maalingen blev foretat paa kon
toret i Deer Lodge.
Understationene for hver sektion er forbundet med
en 100000 volt linje som jernbanen har bygget.
Paa grund av de mange fødepunkter er det selv
følgelig ingen liketil opgave at maale de kraftmængder
som Montana Power Co. virkelig leverer. Man kunde
muligens benytte registrerende wattmetre og super
ponere kurvene paa hverandre, men dette vilde bli
unøiagtig og skaffe en masse bryderi. For at maale
kraften hadde man derfor utviklet et eget system.
Som jeg nævnte var der i kontrolledningen ogsaa
indskudt kontaktamperemetre. Disse danner kontakt
hvis strømstyrken i kontrolledningen underskrider en
viss grænse med andre ord hvis kraftforbruket paa
banesektionen överskrider en viss grænse, Naar kon
taktamperemetret danner kontakt kobler en liten motor
ind motstand i omformerdynamoernes shuntkreds.
Derved sænkes spændingen paa baneledningen og
kraftforbruket mindsker indtil kontaktwattmetrene be
gynder at koble ut motstand i kontrolledningen og
likevegtstilstand indtrær.
Paa denne maate holdt man maksimalbelastningen
paa en banesektion indenfor en paa forhaand fastsat
grænse, med andre ord man tok bort alle spidser i
belastningskurven. Belastningsfaktoren dreiet sig der
for om 0,5 —0,6. Dette skedde rigtignok paa bekost
ning av toghastigheten, idet jo kjørespændingen blev
sænket, men dette hadde man tat hensyn til ved op
stillingen av togtabellene. Ved forskjellige tillempnin
ger i systemet, som det vilde føre for vidt at komme
ind paa her, hadde man desuten indrettet sig slik at
passagertogene blev mest mulig skaanet, og at even
tuelle forsinkelser i tilfælde gik ut over godstogene.
Man regnet med ca. 30 °/o reduktion av maksimal
belastningen som resultat av dette »Power limiiing
system «.
Maalingen blev foretat uavhængig for hver bane
sektion. I hele sektionens længde gik der en kon
trolledning av ca. 8 m/m.2 kobbertraad. Ledningen
gik indom alle understationer (se fig. 12). I serie med
ledningen stod der i de stationer hvor kraft blev
mottat en regulerbar motstand i forbindelse med et
kontaktwattmeter, og i samtlige stationer var der et
kontaktampéremeter. I hovedkontoret ved Deer Lodge
var der for hver sektion en liten motorgenerator som
holdt en konstant spænding paa nøiagtig 1200 volt
likestrøm paa kontrolledningen. Strømmen i denne
var derfor kun avhængig av motstanden i strømkredsen.
En anden fordel ved systemet, som jeg mener
maa tillægges ikke saa liten vegt, var den store be
sparelse i generatorinstallation og ledningsnet som
kraftselskapet opnaadde.
Som bekjendt ansees ikke jernbanedrift i alminde
lighet for nogen gunstig belastning for et almindelig
kraftfordelingssystem. Det er muligens av denne grund
at man her i landet har talt om at bygge egne kraft
stationer og egne overføringslinjer for jernbanernes
elektrificering. Ved et lignende system som det jeg
har omtalt tror jeg samarbeidet mellem baneelektrifi
cering og almindelig elektricitetsforsyning kunde lettes
endel.
Kontaktwattmetret har en bevægelig naal som ved
hjælp av en spiralfjær holdes i likevegt mellem to
faste kontakter uten at berøre nogen av dem
hvis kraftforbruket er konstant.
En anden anordning hvorved man sparte endel
kraft og som forresten byr paa flere fordele var den
regenerative bremsning. Denne bestaar som bekjendt
deri, at naar toget gaar nedover en heidning drives
motorerne som dynamoer og leverer strøm tilbake til
nettet.
Hvis kraftforbruket øker eller mindsker dannes der
kontakt til den ene eller den anden side. Derved
bringes en liten motor til at koble ind eller ut endel
motstand i kontrolstrømkredsen, og samtidig dreier
motoren paa spiralfjæren, saa denne igjen bringer
naalen i likevegtstilling mellem de faste kontakter.
Alle lokomotiver ved banen er bygget for regene
rativ bremsning.
Hvis man som utgangsstilling tænker sig at banen
bruker en bestemt kraftmængde og at der i kontrol
ledningen flyter en bestemt strøm som svarer hertil,
saa er systemets virkemaate i hovedtrækkene følgende:
For at kunne benytte seriemotorerne i dette øiemed
maa de som bekjendt fremmedmagnetiseres. Paa de
ældre lokomotivtyper hadde man en egen motorgene
rator for magnetiseringen, men paa de nye lokomo-
Fig. 12.
Skema som viser de vigtigste förbindelser for kontrolledningen
og anbringelsen av kontaktwattmetrene.
155
_j]
, 2H" itOOVott txc . ,£!Sr*’ i . ’i9rn9* .\
\22000/"*.(jnits] Motor OtntralorSeti Un,n\ [ >
Tram Dupatchtrs ZZI
Office vkah *p
I DetrLodqe \ f
Pr.mroH heamont
2000** Un.tfj |J IIOQKr. pn.(i
L=sn F^sFi
rorAio Cuit.s
\2 2000** unitt\ W 2QOOW* umti
"ji
OrtMé/ Jottpfi.nt
lam****!» \iiopp**w»
pr~^]—
[ost Porlo/ Lo*etn
J 2000** Uruti , 2000 **v Un,ti
\— ’**?**’t p’,ot Wtrt fineosiot
• y (fero load Settmq jndicoted) i
f -tL
u - r-* ni Contoct Mohinq Ammotor wfuch V- -f
. .. i • Controls O C Vottoqe of 3000 Vo/C r*° Oot
ViiOOAmi unJis\ f Motor OtnerotoryniCs \P2000** ur>>lt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
