Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~ , 0 ... ~ , ~ Strukket Ustrukket
Metode Sp.vidde Strækkraft I Pilhøide , , , ,
r længde længde
m kg cm m m
a 90 554 81,5 90,0192 89,982
b 90 399 113,4 90,0381 90,0107
c 90 458,5 98.5 90,0283 89,9965
a 210 391,5 625 210,488 210,426
b 210 399 616 210,472 210,4095
c 210 458,5 537 210,360 210,2877
Total utstrukket længde for hele sektionen.
T + ‘ In
gj ‘" n
“/3 -^gj.)
a 480,372
b 480,442
c 480,278
Hurtigmetode ved bruk av ekvivalent spænd.
Altsaa:
hvor
~ , j Ustrukket
Metode , ,
længde
Strækkraft etc. ved 2f C.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 20
stræksp. for det korteste og for det længste spænd.
Ved hjælp av forsøk er følgende formel bestemt:
at med isolatorkjeden paa bæremastene hængende
i rigtig stilling vertikalt eller næsten vertikalt —,
maa det længste spænd i en sektion ha nøiagtig
samme spænding som det korteste. Men som foran
nævnt viser strækkurvene at det rigtige stræk for et
forholdsvis langt spænd er betydelig mindre end for
et kortere. Problemet blir da følgende: Hvilken
strækkraft, brukt for en linjesektion, vil bevirke at
alle spænd i vedkommende sektion antar den ønskede
maksimale spænding ved maksimal belastning?
Strækspændingen for en given linjesektion skal
være den som fremgaar av de almindelige strækkurver
for et ekvivalent spænd hvis længde er sektionens
gjennemsnitlige spændvidde -f- 2/s av differensen
mellem den længste og den gjennemsnitlige spænd
vidde.
En tilfredsstillende løsning av dette problem er ut
arbeidet med den ustrukkede længde av kabelen som
utgangspunkt.
Ved ustrukket længde menes den længde kabelen
vilde anta om der ikke virket nogen ytre kraft paa
den, eller med andre ord, ustrukket længde er den
virkelige længde av kabelen i strukket tilstand minus
forlængelsen paa grund av strækket. Man vil lægge
merke til, at den ustrukkede længde varierer med
temperaturen.
Denne empiriske formel gir værdier som er saa
nøiagtige som man praktisk kan utføre montagen,
hvilket kan vises ved følgende eksempel:
Der betragtes en linjesektion med 3 bæremaster
mellem to forankringsrnaster, 3 spænd paa 90 m. og
et paa 210 m. Ledning: staal-aluminium, maksimal
belastning Klasse B, det vil si 39 kg/m2 vindtryk og
1,27 cm. is ved xB° C. \ maksimal tilladelig stræk
paakjending i ledningen 2,8 kg/mm 2.
Grundlaget for en formel for den passende spæn
ding efter foran nævnte betingelser er følgende:
Strækspændingen for en linjesektion mellem to
forankringsrnaster skal være saa stor, at den totale
ustrukkede længde av kabelen for hele sektionen er
lik summen av de ustrukkede længder for hvert spænd
i tilfælde disse hver for sig var strukket til sin teore
tisk rigtige spænding.
Tabellen gir for hvert spænd strækkraften og den
ustrukkede længde ved 27 0 C. efter 3 forskjellige
metoder eller betingelser for montagen:
Freingangsmaate ved bestemmelse av strækspænding.
Naar kabelen for en linjesektion engang er strukket,
har den ved hver temperatur en bestemt, uforander
lig ustrukket længde ved montagetemperatur, kabelens
temperaturkoefficient og forskjellen mellem montage
temperatur og den betragtede temperatur. Den
ustrukkede længde i forbindelse med belastningen
bestemmer pilhøide og strækspænding. At dette er
tilfældet vises meget tydelig ved en av Lyndon i
hans bok »Hydro-electric Practice« angit metode for
stræk- og pilhøideberegninger. Betragter man et
spænd ved en temperatur og belastning forskjellig fra
tilstanden under montagen, findes den ustrukkede
længde ved den nye temperatur slik som netop be
skrevet. Man antar derpaa en værdi for den ukjendte
strækkraft under de nye betingelser. Derved kan for
længelsen, den tolale strukkede længde av kabelen
og følgelig nedhægningen beregnes. Hvis ikke det
stræk som svarer til denne nedhængning er lik det
antatte, maa beregningen gjentas med en ny antat
strækkraft. Idet vi kommer tilbake til vort problem
er det indlysende at for en given linjesektion er det
den ustrukkede længde av kabelen sammen med
dennes egne data som bestemmer strækspænding og
pilhøide under hvilkesomhelst givne betingelser. Det
er altsaa kun nødvendig at betemme hvilken ustrukket
længde ved montagetemperatur som ved maksimal
belastning gir den ønskede strækspænding og at
strække sektionen som helhet overensstemmende hermed.
Ved metode (a) er hvert spænd betragtet uavhæn
gig av de andre og strukket med den teoretisk rig
tige kraft som beskrevet i begyndeisen av artikelen.
Ved metode (b) er sektionen som helhet strukket til den
for det ekvivalente spænd (180 m.) rigtige spænding.
Ved metode c er sektionen som helhet strukket til
den for det gjennemsnitlige spænd (120 m.) rigtige
spænding.
’ Da formelen for det ekvivalente spænd er empi
risk er det ikke at vente at den ustrukkede længde
og dermed strækspændingen, utregnet efter metode b,
Det er indlysende at montagespændingen for en
given sektion vil ha en værdi som ligger mellem
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
