Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfov »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
KRISTIANIA 15. JULI 1921. 34. AARG.
N* 20.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 are pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annöncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Montage av ledninger med hængeisolatorer i kupert terræn. Av Murray J. Idail. Maskinnormerne. Av ing. Heinrich Styff.
Diskussion til ingeniør Sortebergs foredrag >En studiereise i U. S.A.« Elektricitetsforsyningen i Sogn og Fjordane. Fylkes
utstilling paa Notodden. Uen norske Ingeniørforenings Kristiania-avdeling.
Montage av ledninger med hængeisolatorer i kupert terræn.
i >EI. World t.
Av Murray J.
Konstruktion av en høispændt kraftledning (paa
66 000 V, og mere) gjennem kupert fjeldterræn frem
byr, hvad strækningen av kablene angaar, et problem
som ikke findes ved linjer gjennem et flatt og regel
mæssig terræn.
dier for pilhøide og strækkraft som fremgaar av disse
kurver, vil i det følgende bli referert til som de
teoretisk rigtige montageværdier. Kurvene viser at
de lange spænd kræver en mindre strækspænding
end de korte. Mens saaledes strækspændingskurven
for en ledning ved almindelig atmosfærisk temperatur
har nogen likhet med et stykke av en likesidet hy
perbel, blir spændingen ved maksimal belastning den
samme for alle spændvidder.
I flatt terræn kan man anta en normal spænd
vidde som mer eller mindre nøiagtig kan overholdes
for samtlige spænd. Derimot i kupert tærræn vil
mastepladsene ofte være saagodtsom bestemt av
længdeprofilet, hvilket selvfølgelig gjør det umulig at
anvende nogen bestemt, normal spændvidde; tvært
imot kan denne for to nabospænd variere flere hun
drede procent. Hertil maa der tas hensyn ved
strækning av kablene. Problemet kompliceres ved
bruk av hængeisolatorer, idet forskjellig stræk i to
nabospænd da kun kan optræ ved forankringsmaster.
Istedetfor simpelthen at strække linjesektionen til
den for sektionens gjennemsnitlige spændvidde pas
sende spænding (hvilket ved første øiekast skulde
synes naturlig) blev der foretat en undersøkelse for
paa et mere eksakt og forsvarlig grundlag at bestemme
strækspændingen. Med utgangspunkt i længden i
übelastet tilstand av ledningen mellem to forankrings
master blev der utviklet en formel for en fælles stræk
spænding for alle spænd i vedkommende sektion.
Skjønt denne formel er empirisk, er den tilstrækkelig
nøiagtig for praktisk bruk i alle forekomrnende tilfælder
og gjælder baade staal-aluminium og kobber-kabler.
Grundlaget for en rationel strækningsmetode.
Vi betragter en linje med sterkt varierende
spændvidder. Hvis man ved begge ender av ethvert
spænd kunde anvende strækisolatorer og la lednings
strækket avspænde gjennem disse, kunde man direkte
av strækkurvene utta den rigtige strækkraft for hvert
enkelt spænd og montere ledningen derefter, idet
pilhøide og stræk for hvert spænd var helt uavhængig
av nabospændene. Der er imidlertid flere grunde
som gjør det utilraadelig at anvende en slik kon
struktion. I virkeligheten undgaar man forankrings
master mest mulig og foretrækker bæremaster. I fjeld
terræn er det dog, paa grund av den store forskjel
i længden av sammenstøtende spænd, nødvendig at
anvende flere forankringsmaster end man ellers anser
for ønskelig. Dette er især tilfældet naar linjens
retning gaar lodret paa den almindelige retning av
høideryggene. Under disse omstændigheter finder
man sjelden raer end 4 å 5 spænd mellem hver
forankringsmast.
De montagekurver, som benyttes, fremstiller i
almindelig stræk- og pilhøide som funktion av spænd
vidden; hver kurve gjælder en bestemt temperatur.
De strækspændinger som fremgaar av disse kurver,
er bestemt saaledes at naar ledningen utsættes for
den antatte maksimalbelastning (f. eks 1,27 cm. is og
et vindtryk av 39 kg./m2 ved i8n C.) saa optrær
i alle spænd en viss bestemt maksimal strækpaa
kjending. Denne maksimale strækpaakjending er i
almindelighet ledningens elasticitetsgrænse eller ganske
litt mindre. Denne basis for strækkurvene sikrer
den bedst mulige utnyttelse av ledningsfastheten o:
alle spænd er ved montage git nøiagtig stor nok
pilhøide til at forhindre at den maksimale strækspæn
ding blir større end materialet kan taale. De vær-
Vi antar at der mellem to forankringsmaster
findes tre bæremaster med hængeisolatorer (o: 4 spænd).
Som nævnt ovenfor er spændene paa hver side av
en forankringsmast uavhængige av hverandre, det vil
si, der kan optræ en hvilkensomhelst spænding i
kablene paa den ene side uten at dette influerer paa
kablene paa den anden side. Derimot er det en
selvfølge at en hængeisolator ikke kan fremkalde nogen
forskjel i ledningsstrækket paa begge sider. Enhver
tendens til opstaaen av et større stræk paa den ene
side bevirker øieblikkelig en svingning av isolator
kjeden i denne retning, hvorved samme strækspænding
opretholdes for hele sektionen. Det er selvindlysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
