Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foredrag
Ingeniør Sortebergs
1921, No. 20
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
at man ved forstyrrelser i driften, naar paakjendingen
blev stor, risikerte eksplosioner. For taleren fremstillet
det sig da som et økonomisk spørsmaal, enten man
skulde bygge utendørs stationer eller gjøre bryterne
sterke nok.
i »Norsk Elektroteknisk Förening «s møte d. 25. april
d. a. (indtat i E.T.T. nr. 17 —l9) foranlediget en
diskussion hvorav vi hitsætter nedenstaaende referat.
Diskussion aapnedes av ingeniør Thoresen, som
hadde været en tur til Amerika ihøst og bl. a. besøkt
Springdale kraftanlæg. Dette var bygget for en spæn
ding av 130 kV, men der benyttedes da bare 60 000
volt. Anlægget var et led i krafttilførselen til Pittsburg.
Ingeniør N. Kotbenstvedi vilde i anledning av ing.
Mohr’s forespørsel om generatorspændingen bemerke,
at Professor Pettersen blev endel misforstaat. Taleren
antok nernlig at professoren væsentlig hadde sigtet til
turbogeneratorer, naar han hævdet, at generatorer ikke
burde bygges for høiere spænding end ca. 6000 volt.
Professoren hadde vistnok intet at indvende mot
generatorspændinger paa 10000—11 000 volt for
store, mere langsomtløpende maskiner.
Ved 130 kV stalionerne hadde man til en begyn
delse lavet svære stilladser til at bære ledningerne,
men nu satte man enkle stativer op paa betonklodser.
Han var enig i hvad foredragsholderen hadde ut
talt om driften av utendørs stationer her i landet,
endskjønt han antok, at man de fleste steder hertil
lands hadde et strengere klima. Man burde kanske
heller sammenligne med Kanada istedenfor med De for
enede stater. Taleren hadde besøkt et anlæg ved Ontario,
hvor man hadde 120 kV uten noget utendørs arrange
ment. Man stillet sig i Kanada noksaa reservert med
hensyn til utendørs stationer væsentlig fordi man
hadde megen sne og forøvrig et haardt klima.
Han vilde dernæst faa stille foredragsholderen et
spørsmaal. Sammenligner man den utvikling bygnin
gen av store kraftanlæg har hat i Europa og i Ame
rika, saa er der et punkt, hvor det, saavidt taleren
skjønte, var en stor principiel forskjel og den
ligger i utnyttelsen av anlæggenes egen reaktans.
Hvis man her i Europa har et stort anlæg, som
for den overveiende del skal arbeide paa et høispændt
fordelingsnet, saa er utviklingen i det sidste gaat mere
og mere henimot i størst mulig utstrækning at utnytte
anlæggets egen reaktans for derved at undgaa ulem
perne ved de store kortslutningsstrømme.
Ingeniør Mohr vikle faa gjøre foredragsholderen
et par spørsmaal:
1. Hadde foredragsholderen gjort nogen iagttagel
ser angaaende sikkerheten ved bygning av generatorer
i Amerika? Professor Pettersen hadde som bekjendt
fremholdt, at generatorspændingen ikke burde være
høiere end 6600 volt. 1 Amerika gik man derimot
op til 1 1 000 volt. Bygget amerikanerne like sikkert
for 1 1 000 volt som tyskerne for 6000 volt?
Først og fremst lar man alt parallelarbeide foregaa
paa transformatorernes høispændside, idet man betrag
ter generator og transformator som en enhet. Man
faar da transformatorreaktansen i direkte tillæg til
generatorreaktansen. Hvor driften tillåter det vil man
ogsaa gjerne opdele samleskinnerne, saaledes at der
til hver fjernledning hører en samleskinnesektion.
Først i understationerne blir saa fjernledningerne pa
rallelkoblet. Man faar paa denne maate ogsaa utnyttet
dæmpningen i fjernledningen.
2. Hadde foredragsholderen lagt merke til noget
tilfælde hvor transformatorerne var blit beskadiget i
kulden, f. eks. oljen frosset?
Ingeniør Sorteberg bemerket til den foregaaende
taler, at da han ikke var maskinbygger, kunde han
ikke uttale sig bestemt om det første spørsmaal. Men
det lot til at generatorspændinger paa i i 000 volt,
ja helt op til 22 000 volt, blev anvendt uten vanskelig
heter. Angaaende det andet spørsmaal hadde han
aldrig hørt tale om skade paa en transformator paa
grund av kulden. Men der var overalt truffet foran
staltninger for at beskytte transformatorerne. Eksem
pelvis nævntes, at ved Sunnyside understation kunde
man la det opvarmede kjølevand fra en driftstransfor
mator cirkulere gjennem reservetransformatoren. Men
driftspersonalet ved stationen meddelte rigtignok, at
anordningen for at holde reservetransformatoren varm
aldrig blev benyttet.
Ved at bygge paa denne maate faar man ofte helt
gratis tilslrækkelig reaktans, og de mekaniske kræfter,
som optrær ved kortslutninger i slike anlæg, er for
holdsvis lette at opta.
Saavidt taleren forstod, gjorde man dette helt
anderledes i Amerika. Der lar man vistnok allid
maskinerne parallelarbeide direkte paa generator-samle
skinnerne. For at begrænse kortslutningsstrømmen
bygger man saa ind store reaktanser i samleskinnerne
og ofte reaktanser i generatorkredsen. Allikevel kan
man naturligvis faa svære kortslutningsstrømme paa
samleskinnerne. For at faa disse driftssikre bygger
man hver fase for sig i betonkanaler.
Angaaende ingeniør Thoresens uttalelser om frygten
for utendørs stationer i Kanada vilde han bemerke,
at han vistnok hadde talt med den samme mand som
ingeniør Thoresen og hørt fremholdt de samme be
tænkeligheter. De vanskeligheter som var fremholdt
paastod man imidlerlid at ha orervundet ved andre
nyere anlæg i De forenede stater.
Dette arrangement blir meget kostbart. Samle
skinne-reaktanserne er dyre og tar stor plads. Samle
skinnernes anordning blir ogsaa dyr. Man faar des
uten en ophopning av store og kostbare oljebrytere,
hvis antal vilde kunne indskrænkes om man bygget
anlægget slik som man er begyndt at gjøre det her
V Europa.
Direktør Carsten Bruun hadde forstaat foredragshol
deren saaledes, at man var gaat over fra indendørs til
utendørs arrangement væsentlig paa grund av al bryterne
ikke kunne opta tilslrækkelig stor kapacitet, saaledes
Naar amerikanerne allikevel bygger slik som de
gjør, maa de formodentlig ha en grund for det. Tal.
»En studiereise i U. S. A.«
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
