Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heinrich Styff.
J. C. Holst.
ELEKTROTEKNISK T IDSSKRIFT
No. 20, 1921
vel senere skal komme, bør fastlægges tolerancer for
instrumenters og relæers feilvisninger.
pene, saaledes som leverandørerne helst vil ha det,
gir paa samme maate let 25 °/o i værdien av maskinen.
Fristelsen ligger desuten snublende nær for leveran
døren altid at utnytte tolerancen til det yderste, saa
at i virkeligheten ikke det nævnte garantital er be
nyttet under beregningen, men derimot det ved hjælp
av tolerancen fremkomne. Det hele betyr isaafald
kun paa en maskert maate at flytte grænsepælene.
Efter min mening er det en mangel ved de nye
maskinnormer, at ikke tolerancerne ogsaa er normert,
og jeg vil henstille til komiteen at ta spørsmaalet op
til fornyet overveielse ved første revision. Kan en
konsekvent gjennemført sløifning av tolerancer som
har været komiteens mening ikke paa en rimelig
maate gjennemføres for alle tekniske garantier, maa
man ta konsekvenserne og fiksere deres værdi for
hvert tilfælde, under samarbeide mellem repræsentanter
saavel for bestillere som leverandører, slik at et for
begge parter tjenlig resultat opnaaes.
Det samme gjælder opvarmningen. En maskine
som blir for varm er opgit med for stor ydelse, og
den er da ikke mere værdt end en maskine med den
ydelse maskinen kan gi uten at overskride den tillatte
temperatur uten tolerance. Er det da ikke reellere at
opgi de virkelige garantidata r Strafifebestemmelser for
overskridelse av garantierne er jo like nødvendige
enten man flytter grænsen 10 °/o eller ei.
Som formand i norm-komiteen skal jeg straks
benytte anledningen til endel bemerkninger i anledning
ing. Styfifs artikel. Det er selvsagt meget ønskelig at
normerne nu de er sat ut i livet mest mulig drøftes
og underkastes saklig kritik som rettesnor for næste
revision. Spørsmaalet om tolerancer ligger da ogsaa
naturlig an som første diskussionstema, og vi er ing.
Styff taknemlig, fordi han har indledet debatten.
Det skal indrømmes, at forholdene ved enkelte av
de øvrige data, som omdreiningstal, kortslutningsspæn
ding, spændingsstigning o. a., hvor der ikke er saa
utprægede kvalitetsforhold tilstede, uten særlig ulempe
kan tillätes visse tolerancer, særlig hvor der, som ing.
Styff fremholder det, ved fabrikationen ikke kan forut
siges om den høiere eller lavere tendens betegner
retningen mot bedre kvalitet. Men her kommer van
skeligheten med den normale tolerances størrelse ind.
For smaa maskiner gjælder ganske andre tolerancer
end for store, saa der isaafald maatte opgis graderte
data efter størrelsen. Komiteen var sterkt inde herpaa,
men opgav det, da heller ikke dette syntes at føre til
maalet, idet ikke bare størrelsen, men ogsaa maskinens
art har indflydelse paa den tolerance som kan tillätes.
Indførelsen av tolerancer, hvis den skal ha nogen reel
og retfærdig virkning, vilde isaafald føre til en hel
række ekstrabestemmelser, som kun kan forkludre de
rene, klare linjer.
Det av ham anførte har dog ikke rokket mit per
sonlige syn paa tolerancernes uanvendelighet som del
av normerne. Ing. Styff har paavist, at tolerancer i
enkelte tilfælde kan være nyttige og ønskelige, men
herfrå til at generalisere forholdet er dog et langt
skridt. Det er lettere at finde flere og mere iøinefal
dende eksempler paa at tolerancer er av det onde end
vice versa, og da normer, som navnet antyder, skal
gjælde de normale utførelser, maa undtagelserne komme
utenfor.
Jeghar f. eks. set i anbud fra anerkjendt verdensfirma,
at der for en transformator garanteres 60 ° maksimal
oljetemperatur med en tolerance + io°. Hvad betyr
saa det? Jo, paa ærlig norsk at der kun garanteres
70° raaksimaltemperatur, og at 6o°-angivelsen kun er
skikket til at maskere avvikelsen fra de normale ut
førelser. Ing. Styff forsvarer dette og lignende forhold
med at man ikke kan nøiagtig forutberegne alle data.
Det er sandt nok, men det samme gjælder ogsaa
prisen. Den kan heller ikke forutberegnes uten at det
dog nytter leverandøren at benytte dette faktum til
at sælge med tolerance paa prisen. En viss risiko
maa fabrikanten staa, men samtidig søke at være paa
den sikre side saavel med pris som kvalitet.
Vi kom derfor til det resultat, at garantidata skal
være garantidata. Ved normale maskiner vil verk
stederne desuten sitte inde med erfaringer fra tidligere
fabrikationer, saa de uten særlige vanskeligheter kan
forutsi alle maskinens værdier. Ved særkonstruktioner
og store maskiner er det i alle tilfælde at anbefale at
opstille prærnie bg mulkt paa alle kvalitetsgarantier og
grænser som ikke maa overskrides uten ret til refusion.
Disse grænser lar sig dog ikke forut opgi gjennem
normer.
Resultatet er saaledes, at tolerancer er en ensidig
interesse for fabrikanten, som ikke bør fastslaaes som
norm. De har da ogsaa mig bekjendt hertillands som
i de andre av ing. Styff nævnte lande kun fundet sine
talsmænd blandt fabrikanternes rækker. Ogsaa i vor
komite har fabrikanterne været repræsentert, saa saken
har været belyst fra begge sider, men dog med det
resultat, som efter mit skjøn er det mest nøitrale, at
tolerancer i sin almindelighet bør sløifes.
Likesaa unormalt som det er at sælge med tole
rance paa prisen, likesaa unormalt bør det være at
sælge med tolerance paa virkningsgraden. Virknings
grad og pris er oftest saa indforlivet i hinanden, at
de ikke lar sig adskille. Ved en stor transfor
mator kan i % i virkningsgraden bety mere end
transformatoren totalt er værdt, naar man ornsætter
energitapet i penge. En tolerance + 10% paa ta-
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
