Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
KRISTIANIA 5. AUGUST 1921. 34. AARG.
N£: 22.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Egenfrekvens, induktivitet og kapacitet av aapne svingningskredser. Av ing. Alf Herzog. Grafisk bestemmelse av selvinduktion
og kapacitet for trefase luftledninger. Av ing. Chr. Vibe. Verdens største vandturbindrevne generator. Rekord i oljebrytere.
Norske Elektricitetsverkers Förening, (Referat fra Aarsmøtet). Elektriciteten og industrien. Maskinnormerne.
Egenfrekvens, induktivitet og kapacitet av aapne svingningskredser.
Av ingeniør Alf Herzog.
ladningsfordeling. Opløser man denne i Fourier’ske
rækker faar man de komponenter av hvilke den resul
terende svingning bestaar.
Man adskiller i den traadløse telegrafi mellem to
slags svingningskredser: de lukkede og de aapne.
De lukkede svingningskredser bestaar av koncentrert
kapacitet og induktivitet o: det elektriske og magne
tiske felt er koncentrert i en bestemt del av strøm
kredsen: henholdsvis i kapaciteten og induktiviteten.
Ved den aapne svingningskreds derimot er induktivitet
og kapacitet fordelt langs hele strømkredsen, saaledes
at enhvpr del av denne har saavel kapacitet som
induktivitet.
Disse svingninger baade den grundharmoniske
og de høiere harmoniske - kan med visse begræns
ninger behandles matematisk paa samme maate som
en almindelig fjernledning.
Det problem som föreligger ved fjernledningen er
følgende : Der er git en fjernledning med en bestemt
kapacitet C pr. længdeenhet (pr. km. f. eks.), en be
stemt induktivitet Z, ogsaa pr. km. og en bestemt
længde 1. Vilde man være fuldstændig maatte man
ogsaa ta hensyn til ledningens ohmske motstand og
isolationsstrømmen gjennem isolationen, og gjennem
luften hvis spændingen er saa høi, at der optrær
koronaeffekt.
Allerede længe før den traadløse telegrafi opkom,
har man i elektrotekniken benyttet en aapen sving
ningskreds, hvis egenskaper baade matematisk og
eksperimentelt har været gjenstand for indgaaende
undersøkelser, nemlig vekselstrømfjernledningen.
Denne har den for den aapne svingningskreds
karakteristike egenskap, at induktivitet og kapacitet
er fordelt langs hele fjernledningen, dertil kommer at
kapacitet og induktivitet er praktisk talt jevnt fordelt,
hvad der gjør at den er let tilgjængelig for mate
matisk behandling.
Virker der nu ved fjernledningens ene ende (gena
ratorstationen) en sinusformig E. M. K. og ledningens
anden ende er tilknyttet et forbruksapparat med en
given impedans, saa er spørsrnaalet hvilken spænding
man maa anvende i generatorstationen for at holde
spændingen i den anden ende kontant ved forskjellige
belastninger. Dette er et grænsetilfælde av den
almindelige løsning, hvor man faar spænding- og
strømfordeling i funktion av avstanden fra generator
stationen og i funktion av tiden.
Ved alle elektriske svingninger pendler den i sy
stemet forhaandenværende energi mellem to forskjellige
energiformer: Elektrostatisk energi, der har sit sæte . i
systemets kapacitet og elektromagnetisk energi, der
sitter i systemets induktivitet.
En indgaaende behandling viser, at tilstanden ved
belastning kan tænkes opstaat ved överlagring av de
to specialtilfælde tomgang og kortslutnifig, saaledes
som överalt i elektrotekniken, saafremt strømkredsens
konstanter ikke avhænger av belastningstilstanden,
hvilket altid praktisk er tilfældet saafremt strømkredsen
ikke indeholder jern.
Den i den traadløse telegrafi benyttede aapne
svingningskreds den saakaldte antenne beslaar
av en i luften ophængt isolert metaltraad, eller i al
mindelighet av et system av saadanne. Et av anten
nens punkter er förbundet ledende med jord. Som
man let vil indse maa antennens forskjellige dele be
sidde en bestemt kapacitet mot jord. Hver del av
antennen vil ogsaa ha en viss induktivitet, altsaa vil
systemet være istand til at utføre elektriske svingninger.
Det tilfælde som specielt interesserer i denne for
bindelse er den iomtløpende fjernledning. Da de re
sultater man her kommer til er av principiel betydning
for svingningerne i en antenne skal dette specialtil
fælde først behandles.
Avbryter man jordforbindelsen og lader antennen
til et visst potential og gjenopretter derefter jordfor
bindelsen vil antennen utlade sig oscillerende til jord.
De høifrekvente elektriske svingninger vil ha et ganske
bestemt periodetal, nemlig antennens egenfrekvens.
Over denne antennens grundperiode vil der være
lagret høiere harmoniske avhængig av den oprindelige
Vi tænker os en enkel fjernledning strakt paralel
med jordoverflaten og endende frit i luften. Led
ningens konstanter pr, km. er L og C. Vi benytter
den symbolske regnemetode o: vi regner med kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
