Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
horisontal traad i halve høiden. (Sluttes)
*) The Yearbook of Wireless Telegraphie 1917.
r 1 1 X?
‘ * Pr- C“-
2lg \r)
lh\
L = 2lg\ Ixo“9 H. pr. cm.
hvor h er høiden av antennen og 2r er keglens dia-
. 300 000
A = = 6000 km.
5°
Er f= 50 er den tilsvarende bølgelængde
For strømkurven er det omvendt se fig. 3
maaleringeniør Fr. Schroeter.
25 000
1921, No. 28
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Naar antennen benyttes som avsender, sender man
imidlertid ikke med en bølgelængde, der svarer til
dens egenfrekvens, men man indskyter mellem anten
nen og jord en induktivitet, hvorved antennesystemets
egenfrekvens blir lavere. Som oftest sender man med
en bølgelængde lik 1,5 2 gange antennens egenbølge.
og den aapne ende maksimalværdien. Begyndelsen
er et knutepunkt og ledningsenden en buk.
Vi har ovenfor set, hvordan man kan bestemme
egensvingningen for en enkelt ledning, strakt parallelt
med jordoverflaten. Den samme metode er ikke uten
videre anvendelig ved de i den traadløse telegrafi fore
kommende antenneformer, da disses kapacitet og in
duktivitet i almindelighet vil variere noget fra punkt
til punkt. Den vertikale marconi-antenne f. eks. vil
opvise størst kapacitet for de punkter som er nærmest
jorden. Prof. Howe*) omgaar denne vanskelighet,
idet han tænker sig den vertikale traad erstattet med
en kegle, hvis spids er forbundet med jorden. Denne
antenne vil ha konstant induktivitet og kapacitet per
længdeenhet. Han beregner disse og finder:
En fjenledning, paa 3 km. f. eks. vil altsaa kun
kunne opta en forholdsvis liten del av en bølgelængde
Føder man derimot den samme fjernledning fra den
ene ende med 25 000 perioder, vil den tilsvarende
300 000
bølgelængde være ——=l2 km.
Dette er den 3 km. lange fjernlednings grundharmo
niske.
I den traadløse telegrafi paatrykker man altid an
tennen en frekvens, der er lik dens egenfrekvens, for
at faa den til at opta den størst mulige strømstyrke.
Som antenne kan benyttes nærsagt hvilkensomhelst
i luften ophængt isolert metaltraad. Den oprindelige
marconi-antenne bestod av en vertikal metaltraad, hvis
nedre ende var jordet.
h
meter i avstanden fra jorden. De samme værdier
2
finder vi for en traad med diameter 2r strakt parallelt
De moderne antenner kan ha forskjellig form:
T-antenne, L-antenne, paraply-antenne etc., men de
har næsten alle det tilfælles, at de bestaar av en øvre
del med forholdsvis stor kapacitet til jord som
oftest bestaaende av horisontale traade —, hvorfra der
fører et tilsvarende antal traade til avsender resp.
mottageranordningen.
h
jorden ien høide . Herav slutter Howe at man
2
tilnærmet kan erstatte den vertikale antenne med en
Bergens eletricitetsverks maalerkontrolstation.
Bergens elektricitetsverks maalerkontrolstation er
indrettet for kontrol og justering av en- og trefase
maalere av alle størrelser indtil 3XIOO amp. 220 volt
og likestrømsmaalere indtil 300 amp. 440 volt, med
arrangement for prøvning av endnu større maalere
(stationsmaalere), samt vipper for begge strømarter.
Vekselstrømsmaalere for over 100 amp. 220 volt brukes
kun i forbindelse med strøm- og spændingstransfor
matorer.
Paa grund av tarifforandring og i forstaaelse av
den store rolle et godt vedlikehold og en god kontrol
av elektricitetsmaalere spiller i et elektricitetsverks
økonomi, gik Bergens elektricitetsverk i 1920 til an
skaffelse av en fuldt moderne maalerkontrolstation.
Man hadde rigtignok tidligere en mindre station, i
hvilken man kunde kontrollere 5 maalere ad gangen.
Da denne blev tat i bruk i 1913 var den helt tids
mæssig, men den blev i 1920 ganske utilstrækkelig.
Da maalerkontrolstationer er litet benyttet her i
landet, kan en kort beskrivelse av denne formentlig
ha nogen interesse.
For justering av en- og trefasernaalere har man en
justerstation med plads for 5 maalere (fig. 1), anskaffet
i 1913, for maksimum 100 amp, ved en spænding
Der vil i praksis ofte foreligge den opgave at
bestemme en given antennes egenfrekvens eller at
bestemme den induktivitet som maa indskytes ved
foten av en antenne for at opnaa en foreskrevet
forlængelse av dennes egenbølge.
Fig- 3-
182
y ifi
j. /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
