- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 34. Aarg. 1921 /
201

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 6. september 1921 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I. Vegttap ved henliggen i luften i 30 dage.
Støpejern 100
9 pct. nikkelstaal .... 70
2 5 pct. nikkelstaal ... 11
ViM 0,4
V 2 A o
P. L. H
11. Korrosion i havvand i 30 dage.
Støpejern 100
Rustfri kromnikkelstaallegeringer. 9 pct. nikkelstaal .... 79
25 pct. nikkelstaal ... 55
V 1 M 5,2
V 2 A 0,6
10 pct. nikkelstaal ... 97
25 pct. nikkelstaal ... 59
V 2 A o
No. 25. 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSS K R I F T
viklet impregnert jute og staalarmeringstraade for at
beskytte kabelen mot ydre skadelige indvirkninger av
grovere mekanisk natur. Kablerne for »jord«-forbin
delsen er ca. 5 km. lange paa Florida-siden og 2 —3
km. lange ved Cuba, da vandet her hurtig blir dypere.
Til den første gruppe, som har martensitisk struk
tur hører staal med et indhold av 10—15 pct. krom
og I—31 —3 pct. nikkel. Disse staalsorter er selvhærdende.
Ved ophetning til omdannelsestemperaturen 680—750°
og langsom eller hurtig avkjøling faar de en soritisk
struktur og overføres i den bearbeidelige form.
Hver enkel kabels diameter er 5—6 cm. De tre
kablers samlede vegt er 1 600 000 kilo, hvorav om
kring 180000 kobber. Jerntraadens samlede længde
er som før nævnt ca. 37 000 km. Til trods for at
kobber-tversnittet er forholdsvis større end ved vanlige
kabler og at kablerne er bygget efter de seneste er
faringer med henblik paa at faa transmissionstapene
mindst mulig, er talestrømmenes energi paa mottager
stationen ikke engang 1% av energien ved avsender
stationen ved kablens anden ende. Ved hver av
kablens ender er der derfor anlagt specielle overdrags
stationer med apparater som forsterker talestrømmene
ca. 75 gange.
Den anden gruppe av kromnikkelstaal, som har
polyedrisk struktur (austernit), fordrer en ganske anden
behandling, som bestaar i en ophetning til 1100—
12000 med paafølgende hurtig avkjøling. Til denne
gruppe hører legeringer med 20—23 pct. krom med
6—9 pct. nikkel. De til denne gruppe hørende le
geringer er fuldkommen magnetiske, mens de legerin
ger som hører til den første gruppe kan magnetiseres.
I begge grupper ligger kulstofindholdet mellem 0,1 og
0,3 pct. Mellem de to grupper ligger en gruppe med
overgangsstruktur og ufordelagtige mekaniske egen
skaper.
Over hver av de tre kabler føres der paa samme
tid en telefonsamtale samt sendes 2 telegrammer, idet
der anvendes et specielt høifrekvens-system. Ved
eventuelt senere behov kan det arrangeres saaledes,
at 2 telefonsamtaler føres samtidig over hver kabel.
Nogen nye staalsorter baade av den første og av
den anden gruppe er overført i praksis av Krupp,
A.-G., Essen, som er i besiddelse av de paagjældende
patenter.
Merket V 1 M, som hører til den martensitiske
gruppe, med flytegrænse 60 kg./mm. 2, bruddgrænse
80 kg./mm. 2 og bruddforlængelse 15 pct., egner sig
særlig for maskindele, som er utsat for sterk mekanisk
paavirkning. Merket V 2 A, som hører til den auste
nitiske gruppe, med flytegrænse ca. 40 kg./mm. 2,
bruddgrænse 75 kg./mm. 2 og bruddforlængelse 50 pct.,
har vist sig særlig motstandsdygtig mot kemisk paa
virkning og slit.
Kablerne blev lagt ut fra den samme damper,
»Stephan», som transporterte dem fra fabriken til
Florida, da hver kabel under reisen maatte opbevares
i store jernbeholdere fulde av havvand, for at forhindre
luftens og klimaets skadelige indvirkning paa gutta
perkaen. Mens kablerne blev lagt ut paa de dypeste
steder, hang der undertiden henimot 2 km. kabel ned
fra skibet, som bl. a. av den grund maatte være
temmelig stort, saaledes at den engang valgte kurs
kunde holdes nøiagtig. Vandets tryk paa kabelen er
paa de dypeste steder 160 kg. pr. cm.2
I metallernes spændingsrække (Bauers metode
1 pct. NaCl som elektrolyt) ligger V 2 A mellem kob
ber og sølv.
Efter at de tre kabler var lagt ut, blev der som
reserve anbragt ca. 65 km. kabel i store beholdere
fyldt med havvand, saaledes at reservekablerne blir
opbevaret under de forhold, de er fremstillet for. De
tre kabler kostet omkring 11 millioner kroner og er
som ovenfor nævnt konstruert av det kjendte store
amerikanske selskap Western Electric Co., der like
ledes har levert alt utstyr for overdrags-stationerne,
samt de specielle anordninger som anvendes i forbin
delse med kablerne.
I hvor høi grad de nye kromnikkelstaal overgaar
de sterkt nikkelholdige legeringer, som tidligere an
saaes for de rustsikreste, fremgaar av følgende tabel:
Av en artikel av B. Strauss i »Die Naturvvissen
schaften* gjengir Teckniska Föreningens i Finland
Förhandlingar Jan. 1921 følgende:
De først fremstillede sorter av kromnikkelstaal var
übrukelige i praksis, da de paa grund av deres haard
hed ikke kunde bearbeides. Senere, da disse lege
ringers struktur var blit klarlagt gjennem metallografiske
undersøkelser, lykkedes det at gjøre dem bearbeidelige
ved en særlig termisk behandling. Man konstaterte,
at der fandtes to grupper av disse legeringer med
væsentlig forskjellige fysiske og kemiske egenskaper,
som begge utmerker sig ved stor motstandskraft mot
tæring.
111. Korrosion i 10 pct. salpetersyre i 14 dage.
Støpejern 100
En polert stang av legeringen V 2A, som i et
aar laa halv neddyppet i vandverksvand, holdt sig
fuldstændig blank.
Det austenitiske staal V 2 A viser ogsaa meget stor
201

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1921/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free