Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 6. september 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. Ledn.stræk » 1120 kg. —> — 950 kg.
paa grund av det større tversnit.
Som ulemper kan fremhæves:
gen (vindtryk).
(ca. 15 %).
3. Større fare for sammenslagning av ledningerne.
industri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1921
med alluminium, skulde formentlig hos os dette endnu
mere være tilfældet, idet frakt og transportomkostnin
ger yderligere burde veie til fordel for alluminiums
ledninger.
2. Findes der andre paastrykningsmidler som er at
foretrække for oljemaling og i tilfælde hvilke.
3. Kan norsk varmgalvanisering ansees betryggende
for jernmaster seiv under vanskelige transport
forhold, og kan den økonomisk seet konkurrere
med oljemaling.
Saken maa derfor være vel værdt at underkaste
en nøiere undersøkelse og resultatet komme almenheten
tilgode. En side av saken som for tiden gjør den
særlig aktuel, er forholdet til den hjemlige industri.
Som bekjendt er den norske kobberproduktion ca. 4000
tons aarlig, medens det normale kobberforbruk i 1914
var anslaaet til ca. 10 000 tons. Seiv om vi derfor
kunde forædle alt vort kobber til elektrolytkobber,
hvilket vi for tiden ikke kan, saa var vi allikevel for
den overveiende dels vedkommende henvist til import.
Noget elektrolytkobber fremstilles nu i Kristiansand,
men dette er ikke helt nikkelfrit og er saaledes mindre
egnet til ledningskobber. Muligens kan denne van
skelighet avhjælpes, men produktionen er’dog saa liten,
at den veier mindre ved dækning av landets behov.
4. Kan den amerikanske galvaniseringsmetode tæn
kes overført paa norsk jordbund, og i tilfælde
paa hvilken maate.
Kan den i saa fald konkurrere med vanlig
oljemaling.
Formanden takket overing. Haga for de givne
meddelelser.
Gjestland: Det tal ingeniør Haga nævnte, nemlig
at male mastene hvert tredje aar, anser jeg absolut
unødvendig. Personlig tror jeg hvert 10de aar er til
strækkelig, forutsat da at mastene første gang blir
ordentlig kittet og malt.
Krohn omtalte de impregnerte masters store for
trin frerafor andre. Vilde be föreningen hjælpe til
saa man lettere kunne faa impregnerte master, eller
hjælpe til at elektricitetsverkerne kunne faa sine egne
træmaster impregnert.
Et alluminiumsverk har vi derimot som kan dække
behovet og vel saa det, saafremt de økonomiske be
tingelser er tilstede og produktet viser sig konkurren
cedygtig likeoverfor kobber. Der kunde da bli leve
vilkaar for en helt indenlandsk industri av ganske stor
nationaløkonomisk betydning. Det staar da kun til
bake at avgjøre om den manglende anvendelse av
alluminium skyldes konservatisme og fordomme fra de
tidligere mislykkede eksperimenter med rene allumini
umsledninger uten staalkjerne.
Formandefi oplyste at dette spørsmaal allerede
blev behandlet for to aar siden. Krohn kunne der
finde de nødvendige oplysninger.
Krolm vilde be bestyrelsen rette en henvendelse
til jernbanen om at utføre impregnering for elek
tricitetsverkerne.
Ved kontoret for Rjukanoverføringen er der fore
tat endel undersøkelser, hvorav vi skal gi et resumé.
Disse er dog kun at anse som foreløbige og trænger
adskillig suplering og videre bearbeidelse.
Formanden kunne hertil meddele at han var be
kjendt med at baade jernbanen og telegrafen allerede
var overbelastet med arbeide, men der skulde selv
følgelig bli rettet en forespørsel.
Som fordele ved alluminiumsledninger fremhæves:
1. Mindre transportvekter.
Wist: Föreningen burde rette en henvendelse
til statsmagterne angaaende det av ing. Haga reiste
spørsmaal. 2. Mindre paakjending av masterne i linieretningen
og vertikalt.
Garsiad trodde man med tiden fik saa mange
linjer og reserver at det ikke vilde bli vanskelig at
faa gjort en linje strømløs for maling av mastene.
Trodde galvanisering av mastene vilde bli betydelig
dyrere end maling.
3. Mindre fare for koronatap ved høiere spændinger
1. Større paakjending av masterne lodret linieretnin-
Formanden hadde forstaat overing. Haga slik at
der skulde nedsættes en komite til utredning av
dette spørsmaal.
2. Større pilhøide med derav følgende høiere master
Foreslog Haga, Gjestland og prof. Jacobsen hvilke
enstemmig blev valgt. De tidligere vanskeligheter med skjøtning og op
hægning kan vistnok ansees helt betryggende løst.
Der paastaaes fra enkelte hold at alluminium er mere
utsat for fastklæbning av sne og islast end kobber.
Dette kan dog ikke ansees for bevist. Uttrækningen
av ledningerne i marken kræver paa grund av mate
rialets bløthet adskillig forsigtighet, men skaffer ikke
uoverkommelige vanskeligheter. Ogsaa kobber er i
denne henseende noksaa ømtaalig.
I n. Bor ikke anvendelsen av alluminhimslednmger
med staalkjerne søkes fremmet baade av pris
billighetshensyn og av hensyn til den indenlatidske
J. C. Holst. Skjønt man mange gange ikke
har hat de bedste resultater av komiteer, tror
jeg dog at nedsættelse av en komite, i dette tilfælde,
er den rette maate at faa det foreliggende spørsmaal
utredet paa.
Til belysningen av det her anførte kan gjengis
endel sammenlignende data for kobber og alluminium
med samme ledningsevne og et 100 meters spænd.
I Amerika har i de seneste aar anvendelsen av
alluminiumkabel med staalkjerne stadig vundet mere
og mere indpas, medens hos os denne utførelse saa
vidt bekjendt endnu er helt uprøvet. Naar man i
Amerika, kobberets hjemland, finder sig bedst tjent
1. Tversnit kobber 70 mm2 Al 112 mm2 jernkjerne 19 mm 2
2. Vekt —»— 62 kg » -f- jern 45 kg.
3. Vindtryk —»— 68 » —» — 92 »
4. Pil maks.— >— 1,72 m. —«— 2,05 m.
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
