Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x 0,204 ’ /
y = 39,2 /
z 0,048 • /2
cc = 0,000017
q 0,0089 kg. pr. m. og mm. 2
E = 12000 kg. pr. mm.2
1
x = P 4,9 P mm.
0,204
og z= —— •/3 mm.
10
Z 0,0048 •/2 mm.
/ = 26,12 f mm.
x ~ t mm.
Ved indsætning av disse værdier faaes:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 28
samme værdi av / parvis skjærer hverandre paa x
aksen.
og maalestokken vælges slik, at man uttrykt i mm,
faar ‘
,r-aksen graderes efter temperaturen i grader C.,
/-aksen efter nedhængningen f i meter og ø-aksen
Ved optegning av linjerne 7) og 8) maa man da
være opmerksom paa, at maalestokken for x er
1 mm. = 0,204, f°r y- 1 mm. = 1,5 og for z: 1 mm.
= 10.
Efterat koordinatsystemet er fastlagt med et hen
sigtsmæssig antal skala-linjer, tegnes linjerne 7) og 8)
ind. Som man vil se er
I diagrammet er disse /-linjer trukket op for hele
værdier av / fra 1 til 20 kg./mm.2. Fremgangsmaaten
ved anvendelsen er praktisk talt den samme som for
de kjendte kurvediagrammer. For en given spænd
vidde og maksimal strækpaakjending finder man skjæ
ringspunktet mellem den tilsvarende /- og /-linje. Fra
dette punkt følges nærmeste /-linje vertikalt ned til
skjæring med linjen for samme værdi av / under
saksen. Derved bestemmes nedhængningen f. For
nu at bestemme f og / ved en c grader høiere tem
peratur, gaar man fra den fundne /-linje c mm. til
høire og følger den nye /-linje op til skjæring med
den givne /-linje. Derved findes den til den nye
temperatur svarende spænding, hvorefter den nye ned
hængning ogsaa er bestemt paa samme maate som
ovenfor angit.
Foranstaaende refererer sig til det enkle tilfælde,
at ledningen kun er belastet med sin egen vegt og at
fæstepunkterne ligger i samme høide. I tilfælde av
ekstrapaakjending ved is- eller vindbelastning og naar
fæstepunkterne ligger i forskjellig høide, kan problemet
løses paa kjendt maate ved at la ekstrapaakjendingen
indgaa i egenvegten q og ved at indføre begrepet
»hypotetisk spændvidde«. Forøvrig henvises til den
før nævnte artikel i F. T. Z. 1907 og min artikel
»Grafisk bestemmelse av nedhængning og strækpaa
kjending for fjernledninger« i E.T.T. 1920 s. 293.
efter spændvidden / i meter. Det gjælder nu at vælge
en passende maalestok ftSfc disse koordinater. Som
eksempel er optegnet et diagram (fig. 2) for kobber
ledning med raaterialkonstanterne:
om plads for nogen bemerkninger, idet en diskussion
av dette spørsmaal muligens kan ha nogen interesse.
Kraftoverføring med kunstig reducert
bølgelængde.
Hr. Weber regner med et ledningstversnit av 800
mm.2 Al. Det er usandsynlig at en ledning som den
til Danmark vil faa et saa stort tversnit; det vil neppe
bli tale om større end 400 mm.2 Al., muligens endnu
I anledning av hr. ingeniør Weber’s interessante
artikel i E.T.T. no. 25 og 26 tillåter jeg mig at be
Hr. redaktør.
Chr. Vibe.
for y—z = o , x
for x= o , y /2 mm.
i,5
Fig. 2.
222
’iifliillK
IBi
Sllliliiil
U«- 1111 rMKKKKN \T\ll KKI MJM±ns±j
*"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
