Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av den oprindelige, altsaa L = 0,107X10 3
12,2
L = 1,49 X io“3 Henry
C = 108 X io~3 M, F.
Under alternativ I, forhøiet kapacitet, har han:
Kapaciteten er altsaa øket 12,1 gange.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 28, 1921
mindre. Delte vil i nogen grad forandre hr. Webers
kurver, omend sandsynligvis ikke saa svært meget.
Ifølge hr, Weber maa linjens samlede induktivitet
være 7,5 X io~3 Henry pr. km. Efter den av ham
opgivne C— 21,2 X io“ 3 M. F. pr. km. blir linjens
egen induktivitet L= 0,525 X io~3 Henry pr. km.
Hr. Weber har for denne ledning:
L = 1,29 X io—3 Henry pr. km,
C 8,96 X xo~3 M. F. » »
Induktionsspolernes samlede ydelse blir saaledes
ca. 300 000 kVA at fordeles paa 2400 induktions
spoler å ca. 125 kVA og med en selvinduktion av
7 millihenry.
Spolernes klæmmespænding varierer alt efter ved
kommende spoles beliggenhet og linjens belastning,
og dreier sig om ca. 500 volt.
Ved hver spole maa linjen brytes og bruddet iso
leres for denne spænding under hensyntagen til op
trædende overspændinger. Bruddets isolation maa ha
omtrent samme mekaniske brudstyrke som lederen.
Naar man tar i betragtning at hver leder skal bestaa
av 3 kabler, saa blir det sikkert et ganske vidtløftig
arbeide at strække ledningerne med alle disse brud
steder og drosselspoler, likesom prisen paa selve dros
selspolerne blir betydelig.
Da kapacitet og induktivitet ved almindelige luft
ledninger praktisk talt er förbunden ved uttrykket:
, hvor v er lysets hastighet i km./sek.,
altsaa omvendt proportionale med hinanden, saa maa
ovenstaaende økning av C medføre, at L kun blir
Med hensyn til driftssikkerheten, saa er det et
spørsmaal om man kan regne med en jevn og sikker
drift med en ledning med en saadan mængde isolerte
skjøter og spoler spredt i hele dens længde. Av en
overføring som den i betragtning værende maa det
kræves at den er til det yderste driftssikker; det op
naaes bedst ved en gjennemført enkelthet i alle detaljer.
Henry pr. km.
Dette fører til at bølgelængdekonstanten og der-
med ogsaa bølgelængden blir praktisk talt den samme
som for ledningen med normal utførelse. Fig. 2 kan
saaledes ikke sies at repræsentere forholdene ved en
luftledning med opdelte ledere uten kunstig forhøielse
av selvinduktionen.
Som hr. Weber ogsaa seiv fremhæver, saa kan
kraft uttas kun nær linjens ender, derimot ikke i nær
heten av dens midtpunkt; dette er selvsagt i mange
tilfælder av den største betydning. Saaledes er det
saa at si git, at en Danmarklinje gjennem Sverige
vilde bli tilknyttet Trollhattanlægget, omtrent midt
paa linjen.
Derved at en opdeling av lederne bevirker en
betydelig reduktion i selvinduktionen, i nærværende
tilfælde til —, forutsat at hr. Webers beregning av
12,1
kapaciteten er rigtig, opnaar man, saa at si selvfølge
lig, at den induktive spændingsvariation fra tomgang
til fuldlast blir væsentlig reducert, seiv ora man ikke
gaar til bølgelængdes ledning. Ved en saadan be
lastning, at den magnetiske energi er lik den statiske,
er spændingstapet i ledningen lik energitapet; ved
denne belastning er spændingstapet altsaa det samme
som ved likestrøm. En opdeling av lederne ut fra
dette synspunkt blev foreslaat av Percy Thomas,
New York, i 1911.
Jeg er ikke i tvil om at for en luftlinje som den
til Danmark vil det gamle system med fasekorapen
satorer være det nye overlegent, saavel hvad pris som
hvad driftssikkerhet angaar, rent bortset fra spørs
maalet om parallelkjøring med Trollhättan eller andet
anlæg.
Prisspørsmaalet vilde særlig gjøre sig gjældende i
begyndeisen, mens belastningen er liten. Det gjælder
at faa den billigst mulige ledning, hvis der overbodet
skal bli tale om at faa saken realisert.
Naar denne metode endnu ikke er kommet til
anvendelse, saa beror dette paa at den medfører en
betragtelig økning i anlægsomkostningerne, likesom
den under ellers like forhold sikkert let fører med sig
en redusert driftssikkerhet, særlig paa veirhaarde ste
der. Desuten medfører den den alvorlige ulempe, at
ladestrømmen økes væsentlig, hvilket atter medfører
krav om svære maskinaggregater, idet en linjes lade
strøm helst bør kunne føres paa en enkelt maskin.
Denne vanskelighet vilde ifølge hr. Weber forsvinde
ved anvendelsen av bølgelængde.
En anden løsning, som imidlertid ogsaa har sine
mangler, er at benytte en linje paa 1 bølgelængde. En
saadan linje er selvsagt meget lettere at fremstille end
en bølgelængdes, med de overføringslængder som
der paa det nuværende tidspunkt kan være tale om.
En | bølgelængdes ledning har den egenskap, om
man bortser fra tåpene, at om strømmen i avsender
enden holdes konstant, saa blir spændingen stort seet
konstant i mottagerstationen.
I virkeligheten vil tåpene i ledningen medføre at
spændingen synker noget; for at kompensere dette
maa strømmen økes en smule med belastningen, ca.
8 % med en ledning med 15 % motstandstap.
Ved at ændre periodetallet har man det i sin
haand at regulere bølgelængden mere eller mindre
efter ønske, men da jeg anser det næsten utænkelig
at anvende andet end standard periodetal for de pro
jekter som der foreløbig blir tale om her og andet
steds, tror jeg man for tiden maa se helt bort fra
dette middel.
Ved tomgang blir spændingen i kraftstationen
meget lav og i mottagerstationen meget høi, over det
tilladelige. Den raindste last, f. eks. tomgaaende trans
formator, er imidlertid tilstrækkelig til at holde spæn
dingen nede paa den rette værdi.
Man har da tilbake en kombination av kunstig
forhøiet C og L.
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
