Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærbødigst
Eiv. Hanssen.
Efter ASEA’s Egen Tidning.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 28
Det forekommer mig at en saadan | bølgelængde
linje maa være at foretrække for en i bølgelængdes
linje for længder, som er mindre end 1500 km.
saa kan der ingen tvil være om værdien av saa
danne undersøkelser som de der föreligger fra hr.
Webers haand.
Det av hr. Weber beskrevne system viser os nye
muligheter for kraftoverføringer over lange distancer
og om der end staar mange vanskeligheter iveien,
Direkte og indirekte fordele ved elektrificering av landbruket.
nelle anordninger, saa skulde vi som »en tidligere
tilstand« ville foreslaa:
Det er ofte under den offentlige diskussion om
elektrificeringen av landsbygderne i Sverige blit frem
holdt, at krisetidens exceptionelle forhold fremtvang
en altfor hastig gjennemføring av arbeider, og at til
strækkelig granskning av de økonomiske betingelser
for samme ikke blev rukket utført. I de fleste tilfæl
der blev der nok opgjort kalkyler over rentabiliteten
ved overføringsanlæggene, men derimot bortsaa man
helt og holdent fra, at en anden av de vigtigste ut
giftsposter, nemlig abonnenternes motorinstallationer,
ogsaa burde gi tilstrækkelig avkastning.
Erfaringen om hvilke fordele man vandt ved at ta
den elektriske motor i landbrukets tjeneste var rigtig
nok ved elektrificeringens begyndelse ganske übetyde
lig, og man ansaa det kanske derfor heldigst at av
vente indhøstningen av de savnede erfaringer. Men
tiltrods for, at vi nu i vort land har en stor mængde
jordbrukere med fleraarig erfaring paa orahandlede
omraade, saa savner vi endnu de ventede meddelelser
om de økonomiske resultater.
1. At vandtilførselen til fjøs og stald skedde med
haandpumpe, som i middel og ved energisk behandling
gav 25 1. vand pr. min., likesom at vandet blev ledet
direkte fra pumpen til kreaturernes drikketraug.
2. At tærskningen skedde med træskeverk drevet
av lokomobil. (Det kan visselig med bestemthet paa
staaes, at den før almindeligst anvendte drivkraft har
været hestevandringer, men hvis man vil anvende sidst
nævnte arbeidsmetode til sammenligning med elektrisk
motordrift, saa er der fare for at resultatet skulde bli
saa overvældende til motorens fordel, at man kunde
risikere ikke at bli trodd.)
3. At malning av blandingsfor til kreaturerne og
av brødkorn for husbehov blir utført ved møllen. (Det
kan forekomme ganske inkonsekvent at man ikke og
saa for malning anvender lokomobilen, da denne jo
allerede findes for træskeverket. Imidlertid er loko
mobilen en saa besværlig maskin at passe og drive,
at den forholdsvis sjelden er blit anvendt for malning,
som man mere har været vant til at faa utført efter
behov.)
Der er imidlertid mange faktorer som indvirker
paa resultatet av et overslag som det, det her er
hensigten at gi. Vi vil kun paapeke de vigtigste,
nemlig eiendommenes beliggenhet, deres størrelse og
driftsforhold, indhøstningsforhold etc. Imidlertid bør
man tiltrods for mængden t%,de varierende faktorer
kunne opstille visse middelværdier, som kan sies at
gjælde for de elektrificerte deler av landbruket under
forutsætning av, at man ved sammenligningen grup
perer eiendommene efter størrelsen. Det er nødvendig
av den grund, at bygninger, driftsforhold og personal
behov er temmelig meget forskjellige ved smaa, mel
lemstore og store gaarde, og man vilde gjøre sig
skyldig i altfor store tilnærmelser, om man i alle hen
seender sammenligner en gaard paa f. eks. 1 o hektar
med en paa 250.
4. At avlingens indlastning i ladene har skedd for
haand.
5. Samt at alle de mindre arbeider som forekom
mer paa et gaardsbruk, nemlig raelkning, kornrensning,
hakkelsesskjæring, knusning, sagning etc. likeledes har
skedd ved haanddrift av de forskjellige maskiner som
anvendes herfor.
Videre maa man forutsætte, at de nu gjældende
priser paa landbruksprodukter, arbeidskraft, elektrisk
energi samt arbeidsmaskiner og motorer kan lægges
til grund for omkostningsberegningerne.
Ved disse omkostnings- eller rettere gevinstbereg
ninger kan man regne med to slags fordele, nemlig
direkte og saakaldt indirekte. Førstnævnte volder i
almindelighet ikke store vanskeligheter, da de staar i
direkte forhold til den besparelse i arbeidskraft og
tid som kan opnaaes; de indirekte fordele derimot
er litt vanskeligere at komme tilrette med. Denslags
indirekte fordele er ikke ualmindelige i det daglige
liv, endskjønt de desværre ikke forekommer i
den behagelige utstrækning man helst skulde ønske.
Men netop i det foreliggende spørsmaal om landbruks
elektrificeringen træffer man dem i høiere grad end
ellers, og de utgjør i mange tilfælder det mystiske
Andre omstændigheter, saaledes som beliggenhet,
aarsutbytte og indhøstningsforhold, kan derimot lettere
samles til brukbare middelværdier, om man følger den
store og nøiagtige statistik som angaar landbrukets
avkastning.
Den første forholdsregel som man maa ta ved
beregningen av den fordel, som kan opstaa ved land
brukets elektrificering, er at skaffe sig generelle ut
gångspunkter for sammenligningen mellem den tidligere
og den elektrificerte landbruksdrift. Støttet til de
erfaringer forfatteren seiv har med hensyn til maski-
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
