Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor y>Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
34. AARG.
KRISTIANIA 15. OKTOBER 1921.
29.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidstesideog annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 ore mere pr. mm.
Indhold
Moderne trafik-kontrol for jernbaner. Av ing. P
. Lønberg-Holm. Elektro-smeheovne. Elmo-verktøi. Gross-akkumulatoren.
Elektricitet til kjøkkenbruk og Kristiania Elektricitetsverks tariffer. Norges Tekniske Møiskole.
Moderne trafikskontrol for jernbaner
Av ingeniør P. Lønberg-Holm
jernbanetrafiken kan væsentlig opdeles i to klasser:
passager-trafiken med tog som kjører efter en viss
forutbestemt tidsplan, og gods-trafiken med tog efter
det varierende behov.
tydelige ringesignaler til mer end ca. 20 stationer.
For det andet virker selvsagt de hyppige ringesignaler
paa samtlige stationer i høi grad forstyrrende, da man
jo paa hver station maa lytte til hvert enkelt signal.
Kontrollen over passagertogene er forholdsvis enkel.
Disse tog gjennemløper daglig den samme rute under
omtrent samme forhold, og tiderne for hvert enkelt
punkt paa ruten er git paa forhaand.
For at overvinde disse mangler, har man utarbei
det flere forskjellige systemer, saaledes at klokken kun
ringer paa den ene station man ønsker at komme i
forbindelse med. I mange tilfælder har man benyttet
polariserte relæer samt forbundet klokkerne enten
mellem de to ledninger eller mellem hver enkelt led
ning og jord. Disse systemer har arbeidet meget godt
under normale forhold, men er mindre paalidelige i
daarlig veir, naar ledningerne kan faa noksaa stor
avledning til jord.
For godstogenes vedkomraende er kontrollen imid
lertid langt mere komplicert. Varer blir indlevert
paa alle stationer langs strækningen i mængder der
kan variere overordentlig fra dag til dag. En del av
det gods som indleveres maa ekspederes øieblikkelig,
og det er saaledes umulig for godstrafikens vedkom
mende altid at arbeide efter en forutbestemt tidsplan. At
faa anvendt de disponible lokomotiver, vogner, ranger
muligheter etc. paa den mest effektive maate, samtidig
med at der ydes en hurtig tjeneste, er av den aller
største vigtighet for jernbanerne.
Der skal nedenfor beskrives et system, som i de
senere aar har vundet en stadig større utbredelse ved
jernbanerne i alle verdensdele. Systemet er imidlertid
ikke begrænset til bruk ved jernbaner og sporveie,
men finder i det hele tat anvendelse ved selektiv op-
Tidligere anvendte jernbanerne næsten utelukkende
telegrafering for saadan kontrol. Men i de senere
aar er man først i Amerika, men efterhaanden
ogsaa i Europa gaat mere og mere over til bruken
av telefonen, som er en langt hurtigere, sikrere og
bekvemmere maate at sende de depescher, der her
blir tale om, til de forskjellige stationer.
Gjennem alle stationer paa strækningen er der da
ført en dobbeltledning, og alle telefonapparater et
paa hver station er parallelkoblet til denne dobbelt
ledning.
Skal en station opringe en anden, sendes der med
telefonapparatets haandinduktor et bestemt signal ut
over linjen, f. eks. korte og lange ringninger i bestemt
rækkefølge. Alle stationernes klokker ringer, og be
tjenten paa den station, der har det givne signal,
svarer.
Det er imidlertid indlysende, at dette system ikke
er særlig letvint, naar det dreier sig om en strækning
med mange stationer og en nogenlunde stor trafik.
For det første er antallet av stationer som man paa
denne maate kan ringe til temmelig begrænset. Skal
telelonapparatets haandinduktor ikke bliuforholdsmæssig
stor, vil man under normale forhold sjelden kunne gi
ringning av parallelkoblede apparater under de for
skjelligste forhold, som f. eks. ved overlandscenlraler,
og er utarbeidet paa to forskjellige maater, nemlig med
eller uten en centralisert kontrol.
Fig. i
-1 >r
I ’?"’ ’’" ~ \.’.... : ]
MBSmaMKam^^d’ %åmi * b^tmHBWBWBBI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
