Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 30
som dannes av drosselspolerne i selektorapparatskapet
ved at aapne de to øverste brytere.
kondensatorerne, selektorernes viklinger og til jord.
Alle selektorerne faar denne gang et strømstøt i motsat
retning av det første, og vil atter bevæge sig et skridt
frem.
Det blev ovenfor antydet at nøklen paa hver sta
tion hadde en bevægelig arm i en kort spalte med
fire stillinger, merket A, B, C og D. Denne arm be
nyttes i tilfælde man skal kunne vælge mellem flere
telefonapparater paa en station. Forutsættes nemlig
at der paa en av stationerne underveis er f. eks. 4
telefoner i forskjellige kontorer eller i bygninger i nær
heten av stationen, anbringer man ikke et særskilt
selektorapparat med særlig indstilling ved hver enkelt
apparat, men derimot kun et selektorskap med en
selektor som er forsynet med nogen ekstra kontakter,
samt en klokke ved hvert apparat.
Den videre foregang er analog med den ovenfor
beskrevne. Kun den selektor, hvis stoppe-stifter
S 2 og S 3 (se fig. 7) er anbragt i overensstemmelse
med antallene av impulser i de tre serier, vil naa frem
til den 17de kontakt og slutte kontakten for klokken.
Klokken er ved dette, likesom ved det først om
talte system, forsynet med en kontaktanordning som
sender impulser tilbake over ledningen, saaledes at
den opringende kan høre i sin telefon at han er kom
met frem.
Hvis selektorapparatet har indstillingen 3-2-12 vil
den opringende station ved at indstille sin nøkkel paa
3-2-12 A utsende 3-2-12 impulser, og klokken i selek
torskapet vil da ringe paa vanlig maate, saaledes at
den, hvis apparat er anbragt ved selektorskapet, vil
melde sig. Indstilles nøklen paa 3-2-12 B vil den
utsende 3-2-14 impulser, og selektoren paa den øn
skede station vil efter dette befinde sig i sin 19de
stilling i hvilken den vil gjøre en kontakt mellem C
og en ny kontakt som er forbundet med en klokke
ved et av de andre apparater paa stationen. Denne
gang vil klokken i selektorskapet ikke ringe, men der
imot klokken ved et av de andre apparater. Ved at
stille nøklen paa 3-2-12 C og 3-2-12 D utsendes hen
holdsvis 3-2-16 og 3-2-18 impulser, og derved kan
de andre apparaters klokker vikaarlig bringes i funktion.
De strømstøt som sendes gjennem selektorerne varer
naturligvis ikke længer end den tid som trænges for
opladningen av kondensatorerne. Til trods for at
motstanden mellem ledningerne og jord er meget lav,
naar Kx og K 0 sluttes, vil strømstyrken fra batteriet
ikke stige til mere end 0.38 ampére paa grund av
motstanden i drosselspolerne og i ballast-lamperne.
Disse sidste er bygget saaledes, at deres motstand vil
vokse meget hurtig ifald strømstyrken skulde stige over
den nævnte værdi. Den maksimale strømstyrke vil
derfor praktisk talt være den samme, hvad enten den
station som ringer op ligger tæt ved eller langt borte
fra stationen, hvor batteriet er anbragt.
Hensigten med anbringelsen av de to 1 MF kon
densatorer og 700 ohms motstanden parallel med
drosselspolen ved batteriet er at undertrykke gnistdan
nelse mellem kontakterne Kx og K 2. Da impulserne
sendes ut over begge ledninger samtidig, vil disse ikke
genere den der lytter paa linjen.
Dette anvendes ikke alene ved det sidst beskrevne
system, men ogsaa ved systemet med centralisert tog
ledelse, i hvilke tilfælde toglederen i sit nøkkelskap
har 4 nøkler, en for hver av de 4 apparater paa ved
kommende station. Som det vil sees betyr dette
arrangement en besparelse av selektorapparater.
Drosselspolerne mellem Lx-K3 og i selek
torapparaterne har en lav likestrørasraotstand, men en
meget høi motstand for talestrømme. Transmissions
tapet paa grund av denne bro mellem ledningerne er
paa en linje med f. eks. 30 parallelkoblede selektor
apparater ikke mere end ca. 1 standard-iO/.
Spændingen paa batteriet er naturligvis ogsaa her
avhængig av linjens længde o£ antallet av stationer etc.
Eksempelvis trænges for en linje paa 50 Km. av 3
mm. kobbertraad, med 20 selektorer jevnt fordelt, et
batteri paa minimalt 145 volt. Er der 40 selektorer
paa linjen trænges 170 volt. Er linjen f. eks. 100 KM.
lang trænges for 20 eller 40 selektorer henholdsvis
175 og 205 volt. Det er imidlertid hensigtsraæssig
at forhøie disse værdier 50 % for at ha en tilstræk
kelig margin for spændingsfaldet i batterierne. Disse
bestaar i regelen av tørelementer.
Systemet har vist sig at være meget ufølsomt
overfor isolationsfeil paa linjen, idet det vil arbeide
korrekt seiv om isolationsmotstanden raellem ledning
og jord er saa lav som 3000 ohm. Dette skyldes
væsentlig den orastændighet, at der ikke findes et
eneste relais ved dette system. En fordel er det end
videre at utstyret paa alle stationerne oksaa ved dette
system er ens, og at der ikke er nogen del som træn
ger justering.
Systemet kan naturligvis uten videre arbeide paa
en kunstig linje, d. v. s. paa allerede forhaandenvæ
rende telefon- eller telegraflinjer, ved anvendelsen av
duplex-transformatorer paa vanlig maate.
Isolationsmaalinger etc. kan med lethet utføres ved
dette system, idet man kim behøver at fjerne broen
Fig. 11 viser arrangementet av linjeapparaterne,
naar de anvendes for kontrol av sporveistrafik.
Fig. ii.
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
