Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Turbinregulatorer.
VA? WOL U -Hrrn’ hr* 1*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1921
/,2 og I\ sammensætte sig til generatorstrømmene /2’
og I[. Det resulterende spændingsfald blir da AE
resp. BF, slik at klemmespændingerne blir henholds
vis OE og OF, der naar forholdene er blit stabile,
maa være like og motsat re.ttet.
nernes indre strømkreds vil der da optræ en e.m.k.
fremstillet ved OD. Denne vil i strømkredsen
bestaaende av ankermotstand og spredereaktans
frerakalde en strøm Is der er næsten 90° forskjøvet
i forhold til den virkende e.m.k. Denne strøm ligger
som det sees omtrent i fase med maskine i’s spæn
ding, der da arbeider som generator, mens den er
omtrent motsat rettet spændingen for maskine 2, der
altsaa vil løpe som motor. Sidstnævnte vil følgelig
accellereres indtil den har faat samme omdreiningstal
og er blit trukket ind »i fase«. Maskinerne gaar nu
med et noget høiere omdreiningstal end før förändrin
gen av paadraget.
Utjevningsstrømmen Im er som vi ser wattløs med
hensyn paa klemmespændingerne og overfører som
nævnt ingen effekt. Den virker kun til at avmagne
tisere den svakest belastede maskine og magnetisere
den sterkest belastede, er altsaa en ren magnetiserings
strøm, som »stabiliserer* maskinspændingerne.
For at feofteliminere denne utjevningsstrøm maa
man forandre magnetiseringen for de to maskiner,
svække den for generator 2 og øke den for generator 1.
De rigtige værdier opnaaes igjen naar strømmene for
holder sig til hinanden som effekterne.
Hvis man nu reducerer paadraget for turbine 2
med samme beløp som det for turbine 1 blev forøket,
vil det oprindelige omdreiningstal igjen opnaaes.
Maskine 2 vil herunder sakke, og der flyter en utjev
ningsstrøm der bremser generator 1; denne vil altsaa
fremdeles arbeide som generator under paadragsforan
dringen. Resultatet er altsaa at turbine 1 arbeider
med større vandføring end før, turbine 2 med mindre.
En del av sidstnævntes belastning er med andre ord
ved den foretagne proces overført til turbine 1.
Vi har ved opstillingen av dette diagram gaat ut
fra at de e.m.k. forblev uforandret. Dette er strengt
tat ikke korrekt, idet den mestbelastede maskine i
almindelighet ogsaa vil faa sit felt svækket paa grund
av den større ankerreaktion. Ogsaa denne svækkelse
maa utjevnes ved en forholdsvis sterkere magnetisering.
For vore principielle betragtninger spiller dette forhold
imidlertid ikke nogen rolle.
Under denne forandring er den ytre klemmespæn
ding praktisk talt blit uforandret. Maskine 1 gaar
imidlertid med en høiere strøm end den anden og har
følgelig et større spændingsfald. Da klemmespændin
gerne for maskinerne er like stor, og vi efter forut
sætningen fremdeles har samme inducerte e.m.k., maa
der følgelig mellem maskinerne flyte en utjevnings
strøm. Denne strøm overfører ingen energi, er efter
sin natur reaktiv.
Vi har videre for vort eksempel forutsat at den
ytre belastning var konstant, og at den kun delvis
overførtes fra den ene maskine til den anden. Elvis
belastningen imidlertid varierer, stiger eller falder, er
det indlysende, at med konstant paadrag omdreinings
tallet ogsaa maa variere, avta resp. tilta. Da en peri
odevariation kun inden snevre grænser er tilladelig,
bortset fra de dermed förbundne spændingsvariationer,
har man paa et tidlig- tidspunkt lært at betragte auto
matiske turbinregulatorer som et uundværlig hjælpe
middel i et kraftanlæg.
Som bekjendt har disse apparater til opgave at
avpasse paadraget efter belastningen slik at omdreinings
tallet holdes konstant eller næsten konstant for alle
belastningsforhold. Helt konstant bør man nemlig
ikke holde det, da i saa tilfælde en stabil belastnings
fordeling mellem parallelarbeidende maskiner ikke
vilde være mulig. En saadan er nemlig betinget av
at omdreiningstallet har en »statiske karakter, avtar fra
tomgang til fuld belastning, at belastningskarakteristik
ken (fig. 4) er en skraa linje. Variationen i omdrei
ningstal mellem tomgang og fuldlast uten forstilling av
turbinregulatoren, benævnes dens »ujevnhetsgrad«.
Paa grund av friktion etc. der betinger en regu
lators »ufølsomhet«, er karakteristiken ikke en linje,
men en smal flate (se de to øverste kurver i fig. 4).
Indenfor det skraferte omraade er belastningsfordelin
gen labil. Dette omraade er desto mindre jo steilere
karakteristikken er (d. v. s. jo større ujevnhetsgrad), og
jo mindre ufølsomheten er.
For parallelarbeidende generatorer, som röan vil
altid skal fordele belastningen jevnt mellem sig, maa
ujevnhetsgraden være den samme. Vi tænker os til
eksempel to likestore turbiner 1 og 2, hvis ujevnhets
grad staar i forholdet a l :a,2 ~ 1:2, der et givet
I fig. 3 fremstiller OA den inducerte e.m.k. for
generator 2 og OB den samme for generator 1. Spæn
dingsfaldet paa grund av de forskjellige belastnings
strømme /2 og lx er AC resp. BD. Der er da i
den indre strømkreds en übalancert spænding OK,
nemlig resultanten av OC og OD. Denne spænding
fremkalder en utjevningsstrøm Im , der ligger 90°
faseforsinket. Denne vil da med belastningsstrømmene
FIG. 3
257
.fl
/
/ B, t
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
