Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F IQ. 6
Automatiske spændingsregulatorer.
FIG.S
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 32
øieblik avgir samme effekt, nemlig 1/z last. Eelastes
nu de parallelkoblede aggregater yderligere, vil om
dreiningstallet synke. Men da dette altid maa være
skal ta belastningsspidserne, maa ha liten ujevnhets
grad. Da den ovenfor nævnte samtidige efterregule
lering av periodetallet er noksaa omstændelig, er man
imidlertid paa den ene side indskrænket i valg av
likt for begge, vil turbine 1 maatte overta en forholds
vis større andel av belastningen end 2 og være fuld
lastet naar turbine 2 er kommet op i :i/4 last. Hvis
fuldlast svarer til fuldt paadrag vil ved yderligere
belastning turbine 1 sakke saa meget, at turbine 2
kan overta tilveksten i belastning. Omvendt hvis
aggregaterne avlastes, vil dette ske forholdsvis hurti
gere ved turbine 1, idet dennes paadrag er helt luk
ket, naar turbine 2 endnu har */* last. Ved yderli
gere belastningsreduktion vil generator 1 bli drevet
som motor av generator 2.
altfor stor ujevnhetsgrad paa grundbelastningsturbinerne,
idet det jo kan indtræfte at vedkommende turbine
kommer til at arbeide uten de perioderegulerende
topdriftsturbiner. Paa den anden side kan ujevnhets
graden for de sidstnævnte ikke vælges for liten av
hensyn til ufølsomheten. I denne forbindelse vil jeg
dog ikke undlate at nævne, at der er utarbeidet sy
stemer for opnaaelse av en stabil belastningsfordeling
ved turbinregulatorer uten ujevnhetsgrad, netop til bruk
ved typiske topdriftsanlæg, uten at dog saadanne an
læg saavidt mig bekjendt endnu er kommet i drift.
Belastningsoverføring fra en turbine til den anden
sker nu ved forstilling av fjæren i turbinregulatoren,
hvorved i diagrammet karakteristikkerne parallelforsky
. ves op eller ned. Herved kan’ ogsaa opnaaes ved
samme belastningsfordeling at holde omdreiningstallet
konstant ved vekslende belastninger, idet begges tur
binregulatorer forstilles like meget i samme retning.
Hvad der her er utviklet gjælder for langsomme
belastningsvariationer, hvor paadraget til enhver tid
kan følge belastningen. Ved hurtige variationer i
denne spiller ogsaa svingmassen ind. Den turbine
som har størst svingmasse, vil ved pludselige paaslag
sakke mindst og som følge derav dække den største
del av belastningstilveksten, likesom den ved avslag
ikke saa hurtig kan følge efter i omdreiningstallets
stigning og følgelig avlastes mest. En topdriftsmaskine
maa saaledes ha størst mulig svingmoment og mindst
mulig ujevnhetsgrad.
Mens man som nævnt paa et tidlig tidspunkt ind
saa nødvendigheten av automatiske regulatorer for
omdreiningstallet, er en slik opfatning endnu ikke helt
trængt igjennem for spændingsreguleringens vedkom
mende. Aarsaken hertil kan være forskjellige. Jeg
skal nævne en av grundene. Ved totalt avslag fra
fuld last stiger en turbines omdreiningstal 80 å go °/o
og spændingen paa maskinen endnu mere, fordi paa
den ene side maskinen avlastes og paa den anden
side ved direkte paabyggede magnetiseringsmaski
ner magnetiseringsspændingen øker. Det var der
for en bydende nødvendighet at sikre sig mot slike
overspændinger. Har turbinen derimot hastighets
regulator, vil spændingen ved fuldt avslag stige 1 o
til 20 % (tillagt regulatorens ujevnhetsgrad). Eestræ
belserne gik derfor først ut paa at formindske spæn
dingsstigningen ved egnet dimensionering av maskinerne.
Da dette imidlertid betinger høie kortslutningsstrømme,
Som det vil sees har vi her det typiske eksempel
paa grundbelastnings- og topdriftsanlæg. En generator
som man vil la arbeide med mest mulig jevn belast
ning, maa ha stor ujevnhetsgrad paa turbinen i for
hold til de parallelarbeidende aggregater, og en som
I fig. 5 er skematisk vist hvordan for et diagram
efter fig. 4 belastningen vil fordeles paa de to turbi
ner. I fig. 6 er det samme diagram lagt til grund,
kun er karakteristikken for 1 forskjøvet slik at ende
punkterne falder sammen ved fuldt paadrag.
BE.LfISTsMNQ
BELASTNING
o*iit f l i t
258
Z. i
2 1
n
TV#, ~ a.Q.»
0 i t i +
PABDRAU
FIG.4
2?
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
