Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forlsættes)
Elektriciteten og1 industrien.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Fællesstyret.
Redaktionen sluttet 12. november
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 32
duktiv strøm i første tilfælde og kapacitiv i sidste
tilfælde.
er heldig for denne generator set isolert, men da den
overbelaster den anden maskine ved høiere effekt (i
eksemplet fra ca. 250 kW), maa denne indstilling an
vendes med forsigtighet. Den er specielt at anbefale
naar generator 2 er liten i forhold til den spændings
regulerte generator 1.
I fig. 8 er kurverne omtegnet, idet her cose/) for
den uregulerte maskine nr. 2 er opsat som funktion av
dens kW-effekt for de forskjellige indstillinger a, k, e,
d av magnetiseringen. Paa basis av denne er i fig. 9
og 10 tegnet strømdiagrammer for forskjellige belast
ninger, naar magnetiseringen indstilles efter a resp. d.
Ix er strømmen i den regulerte, /2 i den uregulerte
generator.
Anvendelse av en fælles spændingsregulator for
flere maskiner vil jeg ikke gaa nærmere ind paa, men
betragte den reguleringsraaate, hvor hver generator har
egen spændingsregulator. Denne »individuelle« spæn
dingsregulering er i teknisk henseende den mest til
fredsstillende.
Vi ser at i det første tilfælde utjevningsstrømmen
er størst ved belastning, og i det andet størst ved
tomgang, og antar værdier, der i sidste tilfælde langt
overstiger belastningsstrømmene. Dette fremgaar kanske
tydeligere av fig. 11 og 12, hvor generatorstrømmene
er opsat i avhængighet av effekten. Vi ser herav at
en lav indstilling (a) av generator 2’s magnetisering
Opstilles en spændingsregulator for hver maskine,
maa man imidlertid erindre, at disse likesaalitt som
to hastighetsregulatorer uten videre kan arbeide stabilt
sammen. De maa paa kunstig maate »stabiliseres«.
Brandassuranceselskaperne og det
elektriske lys Vestfold kraftselskap kjøper Svelvik transformator
station. Vestfold kraftselkaps kjøp av Svelvik transformator
station med tilhørende høispændt linje fra Selvik i Sande til
Svelvik er nu definitivt gaat iorden, idet kontrakten blev god
kjendt i sidste direktionsmøte. Den er tidligere bragt iorden
fra Svelviks side. Kjøpesummen er 250 000 kroner. Over
tagelsen er sked pr. iste juli, men saaledes at utgiftene i mellem
tiden falder paa Svelvik. Det er meningen, at kraftselskapet
skal overta kontraktene med Strømm kommune og Svelviks
papirfabrik, der vil bli abonnenter direkte under kraftselskapet.
Denne ordning byr paa fordele baade for Svelvik og Vestfold
kraftselskap for Svelvik derved, at kommunens ansvar overfor
kraftselskapets underskud vil bli lettet; for Vestfold kraftselskap
derved, at man faar et mere hensigtsmæssig forhold til de store
abonnenter deroppe.
De herværende brandassuranceselskaper har ved
utsendelsen av kvitteringer for forfaldne præmier ved
heftet en meddelelse ora at al rabat for elektrisk lys
ophæves fra 1 september 1921 paa grund av de
mange brande som man antar skyldes elektriske
installationer.
Det er en almindelig kjendt företeelse at ved ilde
brande, hvor man ikke straks kan paavise brandaar
saken, gir man den evtl. forhaandenværende elek
triske installation skylden for ildens opkomst. Da
det imidlertid, saavidt os bekjendt, kim i yderst faa
tilfælder er paavist at kortslutninger og feil ved elek
triske anlæg er skyld i iidebrande, forekommer det
os at assuranceselskaperne skylder publikum at doku
mentere at de sidste tiders företeelser virkelig be
grunder en ophævelse av vedkommende rabat. Hvis
ikke assuranceselskaperne kan dokumentere at de
elektriske installationer er skyld i de mange brand
tilfælder, synes vi meddelelsen nærmest bærer præg
av at det er assuranceselskaperne om at gjøre at
finde en undskyldning for sin forhøielse av præmierne,
bortset fra at en saadan meddelelse fra assurance
selskaperne i høi grad kan bevirke at de elektriske
installationer bringes i en efter vor mening høist ufor
tjent miskredit.
Fællesmote avholdes i Kristiania mandag 28. nov.
med foredrag av dr. Geweckc fra Gesellschaft fur draht
lose Telegraphie (Telefunken), Berlin, som her i landet
repræsenteres av Det Norske Radioselskap, over emnet
» Traadlos driftstelefon for elektriske kraftanlæg«.
Redaktionen mottar gjerne og honorerer
originale arbeider vedrørende elektroteknik og
maskinindustri, beskrivelser av nye anlæg
kraftoverføringer, elektricitetsverker og andre
maskinanlæg meddelelser vedkommende an
læggenes drift m. v.
Redaktør: Berg-Jæger. Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. Telefon Frogner 42 268.
Morten Johan sens boktrykkeri.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
