Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 25. NOVEMBER 1921. 34. AARG.
Nfk 33.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. i Heservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 ore mere pr. mm.
IndFiolcl :
Om fordeling av aktiv og reaktiv strøm ved paralleldrift av vekselstrømanlæg. Av ingeniør E. Styff. Stikkontakter istedenfor
»lampepunkter*. Av ing. C. Mohr. Skedsmo-ulykken (Tilsynets rapport). Ulykkestilfælder paa grand av elektrisk strøm.
International elektricitetskonference i Paris. Et eksempel til efterfølgelse. Elektriciteten og industrien.
Om fordeling av aktiv og reaktiv strøm ved paralleldrift av vekselstrømanlæg.
Foredrag holdt i N. E. F.’s møte 13. sept. 1920 av ing. E. Styff. (Forls.)
Brown Boveris regulator. dreiefelt utbalanceres av en hovedfjær f og en tillægs
fjær n. Denne sidite virker paa en arm der varierer
med dreievinkelen, og ved passende dimensionering
opnaar man ved denne tillægsfjær - hvis dreie
moment virker motsat hovedfjærens helt eller del
vis at kompensere variationen av hovedfjærens moment
med dreievinkelen. I første tilfælde benævnes regula
toren »astatisk«, i andet tilfælde »statisk*. En asta
tisk regulator vil altsaa arbeide med konstant dreie
moment, det aktive system er labilt i alle stillinger,
og regulatoren vil regulere paa konstant spænding ved
alle belastningsforhold. En statisk regulator vil deri
mot, naar fjæren er mindst spændt (mindst motstand
indskutt d. v. s. ved belastning), regulere paa den la
veste spænding, og eftersom fjæren spændes (mere og
mere motstand indskytes, og maskinen nærmer sig
tomgang), vil den regulere paa stadig høiere spænding.
Spændingen for en statisk regulator vil derfor synke
med voksende belastning, og dette spændingsfald
der svarer til en turbinregulators ujevnhetsgrad
benævnes »statikken«.
Jeg skal i det følgende indskrænke mig til at be
handle, hvordan dette gjøres ved Brown Boveri s
spændingsregulator. Meget av det jeg her utvikler
kan ogsaa anvendes paa regulatorer av andet fabrikat,
f.eks. av Tirill-systemet, uten at jeg dog her faar an
ledning til at komme nærmere ind paa dette.
Ved Brown Boveris system anvendes enten »sta
tiske« regulatorer eller »astatiske« med polygonstabili
sering. For at forstaa forskjellen mellem disse er det
nødvendig at vi ser litt nærmere paa regulatorens
konstruktion.
Regulatoren bestaar av følgende deler:
a) det aktive system med dæmpning og rullesektorer,
b) regulermotstanden der ligger i raagnetiserings
maskinens shuntkreds og som under rullesektorernes
bevægelse kortsluttes mere eller mindre, og
g) justermotstanden, der ligger i spændingsspolens
kreds og som tjener specielle formaal som vi senere
skal behandle.
Statiske regulatorer.
To saadanne regulatorer vil derfor uten videre
kunne arbeide stabilt sammen. De har imidlertid den
Det aktive system bestaar ved vekselstrømregulato
rer (se fig. 13) av en aluminiumstrommel c, der er
dreibart lagret i et vekselstrøms-dreiefelt, der faar sin
magnetisering fra spændingsspolerne a og b. Dette
mangel, at spændingen avtar med voksende belastning,
hvilket jo er betingelsen for det stabile parallelarbeide,
men som netop er det motsatte av hvad man ønsker
av hensyn til spændingsfaldet i overføringsledningerne.
F!G. ’3 riQ.it
”g tl 13 12 17 m"
1,1.1. ill ill
ii Rtzfl-i 111 Cj 111 111
1 )
r: “ ø " i :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
