Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIF T 1921, No. 33
den wattløse strøralevering fra det ene anlæg til det
andet.
hæve en viss spændingsforskjel. Det er saaledes hel
dig for parallelarbeidet, at der ligger stor induktivitet
mellem maskinerne f. eks. transformatorer, derimot bør
den ohmske motstand i forbindelsesledningen være
mindst mulig, for at de aktive utjevningsstrømme (watt
strømmene) skal kunne virke sterkest mulig synkroni
serende.
Cos (f -regulatorer.
Man kunde nu tænke sig opgaven lost paa den
maate, at man i den ene station (primæranlægget)
opstillet spændingsregulatorer for konstant spænding
og i de andre (sekundæranlæg) regulatorer for kon
stant cos (p. Metoden har imidlertid sine mangler.
Tænker vi os nemlig at paa grund av et driftsuheld
et slikt cos 99-regulert sekundæranlæg med tilhørende
net blev frakoblet primæranlægget. Alt eftersom denne
netdels cosq? var lavere eller høiere end den cos <f
regulatoren var indstillet for, vil den indregulere enten
minimal magnetisering, hvilket vil være uten fare
eller ogsaa maksimal magnetisering, hvilket tilfælde
generatorspændingen vil stige utilladelig og utsætte de
tilknyttede netdele for ødelæggelse. Paa grund av
denne ulempe anvendes ikke gjerne dette system for
automatisk fordeling av wattløs strøm mellem parallel-
Hvis man vil opnaa en likelig fordeling av de
reaktive strømme mellem haandregulerte anlæg, gaar
det ikke an at regulere spændingerne paa samme kon
stante værdi. Paa grund av unøiagtig instrumentav
læsning, og fordi reguleringen i sig seiv ikke kan ske
kontinuerlig, vil man risikere store utjevningsstrømme
mellem anlæggene. Man kan derfor kun regulere ett
anlæg paa spænding, og vælger da gjerne det som
ligger belastningscentret nærmest, mens de andre re
guleres efter paa konstant cos (f.
Av automatiske spændingsregulatorer for parallel
drevne anlæg maa man kræve at de ogsaa fordeler
de reaktive strømme efter bestemte regler mellem an
læggene, og at de efter behov tillåter overføring av drevne anlæg. (Fons.)
istedenfor
Stikkontakter »lampepunkter«?
Ved elektriske installationer er det for tiden almin
delig at arrangere stikkontakter kun for de steder,
hvor der skal tilkobles transportable apparater (lamper,
kokeapparater 0.5.v.). Forøvrig arrangeres overalt de
saakaldte lampepunkter, d. v. s. bygningens elektriske
installatör lægger ledninger ut av bygningen ved de
steder, hvor lamper skal hænge. Senere kommer saa
som et særskilt arbeide at hænge op de forskjellige
elektriske lamper og koble dem til de ledninger som
stikker ut ved alle lampepunkterne.
heller ikke kræver stort mere end en praktisk mands
kyndighet.
2) Ønsker man nu og da at skifte om nogen av
de lampeutstyr man har ophængt, saa kan dette gjores
med lethet ved uttrækning og indstikning av støpslen
samt mekanisk ophængning.
3) Ved kjøp av nye lampeutstyr vil disse kunne
anskaftes med lampekabel av tilstrækkelig længde med
støpsel og ophængningssnor. Saa kan kjøperen seiv
besørge ophængningen.
Ved nær 90 % av alle utførte husinstallationer
kan man vel anta at tilkoblingen ved lampepunkterne
er skeet ved sammenlodning. de øvrige 10 %
er tilkoblingen utført ved hjælp av tilknytningsklemmer.
Disse sidste begynder at bli almindelige ved nyanlæg.
4) Det hænder, at man ved specielle anledninger
ønsker at hænge nogen ekstra lamper omkring et
lampeutstyr. Dette kan med lethet opnaaes ved hjælp
av en forgreningsstøpsel. Sikringerne inde i stikkon
takten beskytter mot eventuel overbelastning.
Der hefter sig flere mangler ved disse lampepunk
ter, og de volder bryderi og utgifter.
5) Et konsekvent gjennemført stikkontaktanlæg er
heldig for leiegaarde derved, at husets tilbehør blir
klart avgrænset. Man risikerer ikke længere at fra
flyttende leieboere avklipper stumper av husets lednin
ger, hvor disse munder ut ved lampepunkterne.
Disse uheldige sider kan man undgaa om man lar
hvert lampepunkt faa en stikkontakt.
Herved opnaaes følgende fordele:
6) En husinsstallation blir enklere og greiere der
ved at spørsmaalene om hvad skal være lampepunkt
og hvad stikkontakt falder væk. Spørsmaal om hvor
lange ledninger man skal bringe ut ved uttakene
falder væk idet man kutter av alle ledninger akkurat
for stikkontakterne og straks kobler dem fast. Her
ved spares sløseri med kabel.
i) En familie, som flytter fra leilighet, hvor der
er utelukkende »stikkontakter«, til en anden lignende
leilighet, behøver bare at trække ut alle sine støpsler
og ta væk alt sit utstyr fra den leilighet man forlater.
Saa hænges op i den nye leilighet, støpslerne stikkes
ind og man et færdig.
Disse arbeider kan den som flytter som regel seiv
utføre.
Stikkontakterne kommer jo til som et ekstra, men
de er billige.
Hvor det handler sig om store, kostbare utstyr,
bør ophængningen selvfølgelig besørges av en instal
latör, men obligatorisk burde dette ikke være, fordi
arbeidet ikke angaar husets permanente installation og
I det hele blir huseierens anlæg som regel ikke
fordyret.
For leieren blir arrangementet billigere allerede
efter en gangs flytning.
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
