Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompoundering. Paralleldt ift av anlæg.
Aktiv sif omfordeling.
Reaktiv strømfordeling.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1921
justermotstandene og hvis sekundærkredse ligger i serie
med spændingsspolerne i regulatorernes aktive system.
Hvis der flyter utjevningsstrømme, vil der i disse
spolers sekundærkreds induceres spændinger, der super-
Ved flere end 2 maskiner kobler man stabiliserings
strømtransformatorerne i polygon, som ikke er noget
andet end en utvidet krydskobling (se fig. 18). Hvis
vi tænker os alle strømme like store og med samme
ponerer sig paa spændingen paa det aktive system paa
en saadan maate, at magnetiseringen indstilles i rigtig
retning, og utjevningsstrømmen forsvinder. Ogsaa her
passer det bedst at ta stabiliseringsstrømmen fra fase
T, idet der maa tages hensyn til faseforskyvningen i
stabiliseringsspolen.
faseforskyvning, er det indlysende, at der da ikke vil
flyte nogen strøm i diagonalerne, som dannes av de
forskjellige regulatorers justermotstande. Optrær der
imidlertid utjevningsstrømme, vil de slutte sig over
disse motstande, slik at den spændingsforskjel som
fremkaldte utjevningsstrømmene forsvinder.
Vi har i det foregaaende nærmest behandlet for
holdene ved paralleldrift inden samme station. Her
er der anledning til at sammenligne de enkelte ma
skiners aktive og reaktive belastning og indstille denne
likt enten ved haandregulering eller ved automatiske
regulatorer, saaledes som vi tidligere har set. Naar
det derimot dreier sig om paralleldrift av anlæg, er
jo forholdet betydelig vanskeligere, idet en slik sam
menligning ikke kan ske direkte, og man maa da gripe
til andre forholdsregler for at opnaa en tilfredsstillende
drift.
Saavel den kompenserte statiske regulator som den
astatiske vil som vi saa regulere paa konstant spæn
ding paa maskinkleramerne. Nu vil som regel nettets
belastningscenter ikke ligge i kraftstationens umiddel
bare nærhet, men være förbunden med denne ved en
overføringsledning med et visst spændingsfald. Hvis
anlægget arbeider gjennem kun én fjernledning paa
en understation, vil der mellem strømmen og spæn
dingsfaldet være et konstant forhold avhængig av led
ningens konstanter og belastningens cos (f. For nu at
holde spændingen i understationen konstant, kan man
»kompoundere« spændingen i avhængighet av fjern
ledningsstrømraen, slik at spændingen paa maskinen
stiger med voksende belastning. Dette opnaaes ved
at lede denne strøm ind paa justermotstanden paa
samme maate som kompenseringsstrøramen ved den
statiske regulator. Den for kompounderingen aktive
del av justermotstanden er regulerbar, som det sees
av fig. 13, og kompounderingsbeløpet kan derfor ind
stilles inden vide grænser. Det tidligere for kompen
seringen utledede diagram fig. 15 gjælder forøvrig
ogsaa for kompounderingen.
Hvad den aktive strømfordeling angaar, gjælder
hvad vi tidligere har utviklet. Ved like stor ujevnhets
grad vil alle parallelarbeidende turbiner fordele belast
ningen jevnt mellem sig. En forøket belastning av
enkelte paa bekostning av andre turbiner maa ske ved
forstilling av turbinregulatorfjærene paa begge anlæg,
og for ikke at faa for store periodevariationer, bør
dette ske samtidig for begge anlæg efter forutgaaende
avtale eller efter driftsledelsens ordre i det enkelte til
fælde. Ved god telefonförbindelse mellem driftsledelse
og de enkelte anlæg byr denne fordeling ingen særlige
vanskeligheter.
Ved flere generatorer i paralleldrift maa man for
at ikke stabiliseringen skal lide, sørge for at alle re
gulatorer kompounderer like raeget. Dette opnaaes
enkelt ved at la kompounderingsstrømmen gjennem
løpe alle justermotstande paa serie (fig. 19). Da disse
saaledes blir disponert for kompounderingen, maa
stabiliseringen ske paa anden maate. Ved statiske
regulatorer anvendes en ekstra motstand i serie med
justermotstanden; ved astatiske regulatorer benytter
man sig av saakaldte stabiliseringsspoler. Dette er
strøratransformatorer, hvis primærsider er koblet ind i
diagonalerne i polygonkredsen paa samme maate som
Hvad spændingsreguleringen angaar, erindrer vi
at parallelarbeidende synkronmaskiner automatisk ut
jevner sin spænding eller forskjellige magnetisering ved
reaktive strømme. Det er nu klart, at jo større den
induktive motstand er mellem de betragtede anlæg,
desto mindre vil utjevningsstrømmen være for at op-
/V 6 iq
263
–Il , _ Jfejl
T
iiQL =/ZäL==VZti’:"’
« W-~ > le: - » i\:z~
uy uy Us
I % %
ä=Jf]>w
•El: >PI ’Rv
I/7f lej
.3f
r : ’
>L
^#r
/VG /tf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
