Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förenings
KRISTIANIA 27. DECEMBER 1921. 34. AARG.
NP: 36.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iheregnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 ore pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. rnm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Litt av hvert om tysk anlægselektroteknik. Av prof. Fr. Jacobsen. Anlæggene i Big Creek, Syd-Kalifornien. Skedsmo-ulykken.
Elektricitet til kjøkkenbruk og Kristiania Elektricitetsverks tariffer. Av ing. Ole Miøen. Aker kommune kjøper Kykkelsruds for
delingsnet. Elektrificering av stalsbanerne i Chile. Elektrificering av Hollands jernbaner. Sikringsarrangementer.
Litt av hvert om tysk anlægselektroteknik.
Meddelelser fra en studiereise 1921 av professor Fr. Jacobsen.
sommcren
(Forls.)
7. Overspcendingsbeskytielsc. ikke om andet end gode erfaringer med aluminium
cellerne ved de anlæg jeg besøkte (hvoriblandt prak
tisk talt samtlige anlæg med 100 kV. og derover).
Jeg maa dog tilføie at uttalelserne gjælder anlæg med
spændinger fra 50 kV og opover.
Paa min sidste studiereise i Tyskland før krigen
det var i juli 1914 besøkte jeg en række av
de dengang største kraftoverføringsanlæg, bl. a. saérlig
for at høre litt nærmere om driftsledernes opfatning og
erfaringer med de forskjellige overspændingsbeskyttel
sessystemer. Resultatet var ikke meget opmuntrende.
Jeg traf nemlig ikke paa 2 driftsledere som var av
samme mening. Mange av dem hadde opfundet sit
eget beskyttelsessystem, som da naturligvis var det
eneste brukbare, alt andet var bare skrot. Betegnende
er følgbnde lille historie som jeg oplevet i en stor
tysk kraftstation med et vidstrakt luftnet i en egn
som om sommeren var utsat for daglige atmosfæriske
forstyrrelser (tordenveir). Stationen var fuldt utrustet
med Siemens-Schuckerts hornbeskyttelse, baade med
»grov-beskyttelse« og »fin-beskyttelse« (stjernetrekant
beskyttelse). Men hele herligheten var utkoblet!
Noget forundret spurte jeg da direktøren, som seiv
fulgte mig rundt, hvad dette skulde bety. »Jo«, sa
han, »de greiene der blir bare koblet ind, »wenn
der Siemens Onkel kommt«. Jeg har seiv fundet et
beskyttelsessystem som er meget bedre.« Og saa viste
han mig sin opfindelse, en gniststrækning i et litet
glasrør med en parallelkoblet strypespole av størrelse
som en madrasfjær. Men direktøren paastod, at han
hadde langt færre driftsforstyrrelser efterat han hadde
byttet om hornbeskyttelsen med det nye beskyttelses
system. Paa mig virket det som om vi vilde fange
elefanter i en musefælde. Men jeg kan ta feil. Over
spændingsbølgerne der paa stedet optrær kanske ikke
som elefanter, men som en talrik flok av raus. De
kan som bekjendt’ ogsaa gjøre megen ugagn, naar de
faar boltre sig frit og længe nok.
I mellemtiden er spørsmaalet ogsaa i Tyskland
betydelig avklaret, og opfatningerne angaaende den
bedste maate at beskytte sig mot overspændinger og
de farlige følger av disse, er nu ikke længer synder
lig avvikende, i alfald naar det gjælder høiere spæn
ding end 50 kV.
Ved at vælge en tilstrækkelig høi og saavidt
mulig énsartet sikkerhetsgrad for isolationen av alle
dele av anlægget heri ogsaa indbefattet maskinene
søker män at gjøre dem mest mulig motstånds
dygtige mot de paakjendinger som overspændinger og
vandrebølger fremkalder. Og dernæst søker man at
undertrykke og begrænse overspændingerne. For at
dæmpe de overspændinger som opstaar ved koblinger,
anvendes oljebrytere med beskyttelsesmotstand, og til
beskyttelse mot de farlige følger av intermitterende
jordslutningef har man et fortrinlig middel i Petersen
spolen og de dermed nær beslegtede konstruktioner
som alle ophæver en jordslutning ved selvslukning av
den lysbue som foraarsaker jordslutningen. At professor
Petersen her har slaat ind paa den rigtige vei til
løsning av problemet, skulde fremgaa ogsaa av den
omstændighet at han nu har faat følge av en*række
fremragende tyske ingeniører og lærde paa omraadet.
Rigtignok er der opstaat en livlig diskussion mellem
repræsentanter for de 3 store firmaer A.E.G., som
har patentretten for Petersenspolen, Siemen-Schuckert
og Brown Boveri. Men resultatet av diskussionen er
efter min opfatning en fuld anerkjendelse av rigtig
heten av det princip som ligger til grund for
Petersenspolen. Det er kun utførelsesformen nær
mest som grundlag for patentrettighetene der
strides om. Petersenspolens virkemaate og utførelse
er kjendt fra Petersens eget foredrag her i föreningen
Jeg behøver derfor ikke at komme nærmere ind herpaa.
I 1915 fik jeg paa en studiereise i U.S.A. an
ledning til at lære at kjende de amerikanske konstruk
törers og driftslederes opfatning av overspændings
beskyttelsesspørsmaalet. Det virket da ganske vel
gjørende at høre at der her kun fandtes en mening.
Det eneste beskyttelsessystem som benyttedes, var
aluminiumceller, og alle var overbevist om at det
var den bedste og rigtigste løsning. Og jeg hørte
Jeg skal derimot kort omtale de konkurrerende
firmaers konstruktioner og angi hvori de adskiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
