Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 36
Den lette adgang til at forandre dissonansen
muliggjør ogsaa anvendelse av automatisk utløsning
av hovedbryterne ved varig jordslutning. Strypespolen
kombineres da med et tidsreise, som efter en bestemt
tid regulerer spolen, saa der blir sterk dissonans og
en hertil svarende forsterket reststøm, som saa bé
nyttes til at virke paa bryterrelæet. Professor Petersen
anser en saadan kombination for unødvendig og nær
mest uheldig, da den er ensbetydende med fuldstæn
dig driftsavbrytelse. Han mener, at et anlæg med
sugespole bør kunne taale den varige jordslutnings-
Strøm saalænge indtil man har fundet og utbedret
feilen eller faat tat reserven i bruk. Hertil kan man
seiv ved dampdrift regne at der i almindelighet ikke
vil medgaa mere end ca, 2 timer. Kun ved dobbelt
ledninger og ved ringledninger vil det være av betyd
ning at bryte en ledning med varig jordslutning saa
snart som mulig for at undgaa dobbelt jordslutning.
sig fra eller paastaaes at adskille sig fra Petersen
spolen.
Bauch’s »slukketransformator « , som er opfundet
av overingeniør R. Bauch ved Siemens-Schuckert-werke,
har samme opgave som Petersen-spolen. Forskjellen
er den, at mens Petersen spolen bygges som en enfase
transformator, som lægges mellem driftstransformato
rens nulpunkt og jord, bygges Bauchs slukketransfor
mator som en trefasetransformator, som kobles til
samleskinnernes eller »nettets» tre faser, altsaa foran
driftstransformatorerne.
Da slukketransformatoren kobles til samleskinnerne,
kan man anvende driftstransformatorer av vilkaarlig
størrelse, art og kobling, og beskytte disse mot
vandrebølger ved foran koblede strypespoler. Hvor
stor del av energien der gaar gjennem driftstrans
formatoren og hvor meget gjennem slukketransforraa
toren, vil da avhænge av forholdet mellem bølge
motstandene.
Som en hovedindvending mot Petersen-spolen er
av Bauch og andre anført den omstændighet, at den
er förbundet med driftstransformatorens nulpunkt, og
at følgelig den energi, som suges bort av spolen og
alle overspændingsbølger først maa passere drifts
transformatoren, hvorved denne let utsættes for øde
læggelse.
Den utføres med primærviklingen i stjerne med
nulpunktet sat til jord, mens sekundærviklingen an
ordnes i aapen trekant og sluttes gjennem en reguler
bar strypespole. hvormed transformatorens dissonans
kan indstilles.
Fra et teoretisk synspunkt er vistnok denne ind
vending rigtig, men den har neppe nogen større
praktisk betydning, forutsat at driftstransforraatoren er
rigtig og rikelig dimensioneret og omhyggelig isolert,
lalfald har man, saavidt jeg vet, i praksis ikke
kunnet konstatere rigtigheten av indvendingen.
Normalt optar slukketransformatoren kun sin tom
løpsstrøm fra nettet, idet der ikke flyter nogen strøm
i sekundærviklingen, da summen av spændingerne er
lik nul. Optrær der nu f. eks. i fase S,
blir primærviklingen N-—O mer eller mindre kortsluttet,
og derved blir de 3 sekundærspændingers likevegt
forstyrret. I sekundærviklingen flyter en strøm, som
primærviklingen tar fra nettet, og hvis størrelse ,kan
reguleres ved hjælp av strypespolen, saa den kom
penserer ledningens ladestrøm mot jord.
En fordel ved Petersen-spolen er, at den er langt
enklere i utførelse og har mindre tap
Efter de indvundne erfaringer virker den tilfreds
stillende endog ved en dissonans av indtil 33 % saa
en nøiagtig avstemning efter nettets omfang skulde
ikke være paakrævet.
Hvad prisen angaar, saa stiller Petersen spolen sig
som ventelig er betydelig gunstigere. Efter
Petersens beregning betinger slukketransformatoren
forutsat samme ydelse og samme belastningstid mindst
4 gange saa stort materialforbruk som Petersen-spolen.
Virkningen er saaledes den samme som ved
Petersen-spolen; Feilstrømmen »suges« bort fra jord
slutningsstedet, og den ledning som har faaet jord
slutning, bringes paa jordpotentialet, saa lysbuen
mellem ledning og jord ikke kan bli staaende. Den
samme virkning indtrær, om der opstaar overslag ved
en av slukketransformatorens klemmer.
Dissonans-spolen, som er konstrueret av ingeniør
J. Jonas og bygges av Brown Boveri, adskiller sig
fra Petersen-spolen, saavidt jeg kan forstaa, bare ved
navnet og derved, at spolen indstilles paa en disso
nans av ca. 25 %, mens Petersen i almindelighet
benytter ca. 10% dissonans.
En sammenligning mellem slukketransformatoren
og Petersen-spolen skulde gi følgende resultat:
Ved slukketransformatoren er det lettere at regulere
dissonansen og dermed reststrømmens størrelse; den
kan saaledes lettere avpasses efter nettets varierende
omfang. Ved at anbringe en ekstra vikling paa trans
formatoren kan man benytte den ogsaa til spændings
eller isolationsmaaling.
Teoretisk set skulde det ved et kapacitivt helt
symmetrisk net være gunstigst at indstille sugespolen
paa fuldstændig resonans, hvorved man faar den
njindste reststrøm. Denne resonanstilstand er imid
lertid labil, og om nettet er kapacitivt usymmetrisk,
hvad man i praksis i almindelighet maa regne med,
&auchs slGkheCranslormaCor G/emem-^chuckertntrke
Fig. 8. Skeraa for Petersen- og Bauphspolen.
FeCerj enspoJe AEG
286
—— n
MMI
WJW
-gt *— fe O’’ > j
KT33IKKP> H
fffmran— r
i—..– - i *5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
