Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 . Jordkabler.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 36, 1921
at amerikanerne anvendte en bedre isolation av trans
formatorerne.
kan der optræ resonansoverspændinger, naar spolen
er fuldstændig avstemt. En dissonans av ca. 10 %,
som den benyttes av Petersen, skulde dog være fuld
stændig tilstrækkelig til at borteliminere enhver fare
for resonans overspændinger.
Beskyttelsestraade over høispændte luftledninger an
vendes nn som professor Petersen anførte i sit
foredrag nærmest for at sikre en god jordfor
bindelse for jording av masterne.
Ved 2 av de store kraftanlæg jeg besøkte, Lauta
werke og kraftstationen Zschornewitz, har Petersen
spolen været benyttet fra anlæggene blev sat i drift
og med godt resultat. I Zschornewitz var spolerne
rigtignok koblet ut ved mit besøk i stationen. Der
hadde været en række tildels alvorlige transformator
og generatorgjennemslag, og der var blit uttalt
den formodning, at disse kunde skyldes overspæn
dinger fra Petersen-spolerne. Jeg hadde et par dage
i forveien konferert med prof. Petersen, som da netop
var kommet fra Zschornewitz, hvor han hadde an
stillet omfattende undersøkelser angaaende aarsaken
til driftsforstyrrelserne. Jeg forsømte desværre at faa
nærmere rede paa resultatet og har endnu ikke hat
anledning til at se det. Saavidt jeg har erfaret, er
det imidlertid bevist, at Petersen-spolen er uten skyld
i driftsforstyrrelserne. Kun i et av 8 tilfælde var
spolen koblet til den defekte transformator.
Da professor Lichtenstein for godt og vel et aar
siden holdt sine foredrag om høispændingskabler, an
gav han ca. 35000 V som den øverste spændings
grænse man i en rimelig fremtid turde regne med for
trefasekabler. Men i den mellemliggende tid har der
ved flere av de store kabelfabrikker været drevet for
søk med fremstilling av trefasekabler for høiere spæn
dinger, og disse forsøk er allerede saa langt frem
skredne, at man skulde kunne ha begrundet haap om
inden en ganske nær fremtid at faa driftssikre 50 kV
trefasekabler. Jeg fik anledning til at se prøvekabler
Jeg tror at kunne sammenfatte det foregaaende
i den opfatning, at de 3 utgåver av sugespolen:
Petersen-spolen, slukketransformatoren og dissonans
spolen i praksis vil løse sin opgave omtrent like godt.
Som bølgebryter mot indkommende vandrebølger
benyttes fremdeles strypespoler. Teoretiske og prak
tiske undersøkelser av Biermanns og andre har imid
lertid vist, disse strypespoler om de skal ha nogen
virkelig beskyttende virkning, maa ha en induktivitet
av mindst 5 m.H. For at undgaa resonansover
spændinger bør de altid forsynes med en parallel
koblet ohmsk motstand.
Hornbeskyttelse i forbindelse med dæmpningsmot
stand anvendes fremdeles meget for mellemhøie
spændinger. For 100 kV anvendes den litet. Det
eneste firma, som endnu holder paa hornbeskyttelsen
for saa høie spændinger, er Siemens-Schuckert.
for denne spænding baade hos Felten & Guilleaume
og hos A.F.G. Felten og Guilleaumes 50 kV trefase
kabler fremstilles efter Höchstädters patent. Ved at
anbringe en koncentrisk flate av metallisert papir om
kring hver av de tre ledere og sætte metalflaterne i
ledende forbindelse med blykappen og jord opnaar
man, at en trefasekabel for en trekantspænding paa
E Volt m. h. t. de elektriske paakjendinger forholder
sig likesaa gunstig som en enfasekabel med en spæn
£
ding av —— Volt. Sammenlignet med en trefase-
V 3
kabel, bestaaende av 3 enfasekabler med hver sin
særskilte blykappe, har utforelsen med metallisert papir
for det første den fordel, at kabelen blir betydelig
billigere, lettere og mere bøielig, og dernæst opnaar
man langt sikrere at holde luftblærer borte mellem
papirisolationen og det metalliserte papir end det er
mulig at opnaa mellem papirisolationen og blykappen.
En kabel med metallisert papir skulde saaledes bli
driftssikrere end en tilsvarende blykabel. Dette kom
mer derav, at mens man er nødt til at trække bly
kappen over papirisolationen efter at denne er impreg
nert, kan det metalliserte papir vikles direkte paa
isolationspapirlagene før impregneringen. Det metalli
serte papir slipper nemlig impregneringsmassen igjennem.
Overingeniør Schrotlke anser denne beskyttelse
for en av de mest ideelle. Teoretisk er vistnok dette
helt rigtig, men praktisk har hornbeskyttelsen ved
Saa hoie spændinger den store ulempe, at den blir
meget kostbar. Den kræver saa megen plass, at man
- om den skal anbringes under tak kan bli nødt
til at opføre en egen bygning for at faa den anbragt.
Saa er f. eks. tilfældet ved Goldenbergwerk, hvor der
er installert stjerne-trekant hornbeskyttelse for 100 kV
anlægget.
Anvendelsen av kondensatorer som overspændings
beskyttelse fraraades nu av de fleste tyske fagfolk.
Man kan ikke endnu fremstille tilstrækkelig driftssikre
kondensatorer for teknisk bruk.
Ogsaa anvendelsen av aluminiumceller fordømmes
saagodt som enstemmig. Man har gjort daarlige er
faringar med dem, Naar man ser hen til resultaterne
fra Amerika, forekommer det mig litt underlig. 1 en
diskussion i V. D.E. om overspændingbeskyttelses
spørsmaalet blev der av en taler anført, at grunden
til at amerikanerne ikke hadde gjort daarlige erfa
ringer med aluminiumcellerne muligens kunde skyldes,
9- 5° kV trefasekabler
50 kl/, trefase -kobe/ [f*<S] SOM trefase Kabel [H.e.6l
3*50%* •»/ merallserer papir, J*s’o
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
