Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
R. M. N.
No. 1, 1922 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
og dermed hele driftens økonomi kan hæves. For
skjellige midler staar til forføining, og det maa i hvert
enkelt tilfælde nøie undersøkes om de egner sig og
er hensigtsmæssige. Det nærmestliggende, og, hvor
det dreier sig om nyanskaffelser, ogsaa det enkleste
middel er at vælge motorer, hvis cos cp er størst
mulig. Derav kommer ogsaa den stadig tiltagende
anvendelse av synkronmotorer, især der hvor det
dreier sig om motorer med større ydelse. Men den
almindelige synkronmotor har visse egenskaper, som
staar hindrende iveien for dens almindelige utbredelse;
det lille startmoment og den — i forhold til en
asynkronmotor — omstændelige igangsætning. Det
laa derfor nær at konstruere en motor, som kan
sættes igang som en induktionsmotor og som i drift
forholder sig som en synkronmotor. Saasnart behovet
for en saadan motor for alvor meldte sig, var ogsaa
løsningen snart git; man behøver bare at huske paa,
at enhver induktionsmotor, hvis rotor blir magnetiseret
med likestrøm, blir til en synkronmaskine.
trodene. 2. Elektrodene skal renses for avleiringene.
Den første proces behandler H. Thein i en ut
førlig beretning i »Zeitschrift fiir technische Physik«
1921, hefte 7 og 8. Bemerkelsesværdig ved Theins
artikel er fremforalt at de indviklede elektriske pro
cesser ved rensningen blir utførlig forklart paa en
populær og let forstaaelig maate. Forfatteren kommer
til det resultat, at to cjdinderflater med samme akse
maa foretrækkes fremfor elektroder av hvilke som
helst andre former, i særdeleshet fremfor parallele
plane flater. Anlæg med sidstnævnte utførelse for
elektrodene har bragt den elektriske gasrensningsproces
i miskredit. Med cylindriske elektroder og vekselstrøm
kunde 50 %, med likestrøm ved positiv indre elek
trode 70—80 % og ved negativ indre elektrode
95 —98, ja endog 100 % av forurensningene utskilles
av gåsene.
I sidstnævnte tilfælde kan man forestille sig ut
skilningsprocessen paa følgende maate: Der blir lagt
en saa høi spænding paa elektrodene, at der indtræder
koronautladning. Av de i det sterke elektriske felt
ved frastøtning adskilte ioner vandrer de negative til
den ydre, de positive til den indre elektrode. De
positive træffer paa sin vei et større antal frie elek
troner, som kommer fra katoden, blir omladet av
disse og vandrer derpaa likeledes som anioner til det
ydre rør. Bortset fra nogen faa kationer, som det
lykkes at komme til katoden, dreier det sig altsaa i
hovedsaken om en ensidig vandring av ionene til
det ydre rør. De smaadele, som svæver i gasen,
vandrer med ionene og avsættes derfor næsten bare
paa den indre rørvæg, »nedslagselektroden«. Til
processen benytter man høispændt likestrøm, som
man faar av vekselstrøm med lignende likerettere som
dem der er almindelig i røntgenteknikken. Thein
anbefaler især at anvende det hittil for gasrensning
næsten slet ikke brukte katoderør som likeretter. Et
rør skal vare for en gasmængde paa 20—30 000 m :i
pr. time.
En av de første anvendelser for et vigtigere anlæg
blev bygget av|B.B.C. i aaret 1915 i form av en
startmotor for en synkron fasekompensator paa 10 000
kVA i anlægget Elektro - Nitrun A.-G. i Klein-
Laufenburg. Som startmotor blev der valgt en asyn
kronmotor paa 900 hk med samme poltal som fase
kompensatoren. Efteråt det fulde omdreiningstal er
naadd, blir der tilført rotoren likestrøm, hvorved start
motoren og med den samtidig fasekompensatoren blir
synkronisert. I betragtning av den stigende efter
spørsel efter synkronmotorer blev der i 1919 bygget
en forsøksmotor, og i aaret 1920 blev to større
motorer av den nye type, som man kan betegne som
selvstartende synkronmotorer sat i drift. Begge blev
tilknyttet Bernische Kraft-Werke A.-G. Den ene, en
motor paa 125 hk er direkte koblet til et valseverk
for aluminium- og tinfolium og har tiltrods for de
forekommende belastningsstøt, som andrar til 100 %
av normalydelsen og mere, git raeget gode resultater.
Den anden, en motor paa 180 hk tilhører en motor
generator, som er bestemt for drift av en papirmaskin.
En større motor paa 600 hk for direkte kobling til
en slipemaskine, er for kort tid siden sat i drift.
Alle disse’ motorer er forsynet med direkte paabygget
magnetiseringsmaskine. Den selvstartende synkron
motor har ikke bare den fordel, at den er letat sætte
igång, men har desuten et stort startmoment, kan
altsaa gaa igång under belastning. Den blir hensigts
raæssig saaledes dimensionert og magnetiseringen
saaledes indstillet, at cos (p ved den normale ydelse
er omtrent 1,0; lar man da magnetiseringen være
uforandret, saa sender motoren ved synkende belast
ning wattløs strøm ind i nettet, gjør altsaa tjeneste
som kompensator. R. M. N.
Forfatteren kommer til det resultat, at den elek
triske gasrensning for saavel ledende som ikke ledende
forurensninger er et fortræffelig middel til finrensning,
rigtignok under den forutsætning, at det lykkes at
fjerne det støv, som slaar sig ned paa elektrodene,
saaledes at det ikke forstyrrer utskilningsprocessen.
Ved store anlæg, f. eks ved rensning av masovngas,
vil driftomkostningerne ved omtrent like anlægsom
kostninger være omtrent halvparten saa store som ved
de nu almindelige anlæg for vaat- og tørrensning.
Elektricitet til kjøkkenbruk
og Kristiania Elektricitetsverks tariffer.
Det falder mig vanskelig at bli klar over hen
sigten med hr. ingeniør Miøens indlæg i siste nummer
av E.T.T.
Temaet er allerede saa utdebatert, saavel i E.T.T.
som i dagspressen av baade læg og lærd, at nogen
yderligere diskussion herom synes unødig.
Den elektriske gasrensning omfatter to partielle
processer: i. De smaadele som svømmer i gasen
skal skilles ut av gasstrømraen og avleires paa elek-
(Efter «Industrie und Technik*.)
Gasrensning ved elektricitet.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
