Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 3
ved ledningens anden ende og kommer tilbake til
senderen med en betydelig amplitude. Paa denne
maate kan der optræde resonansfænomener, som der
raaa tages omhyggelig hensyn til ved bearbeidelsen av
Hvis fiere stationer befinder sig i et net, saa kan
ved det her beskrevne system kun de stationer, hvis
senderbølge er motstationens mottagerbølge (og om
vendt) tale med hinanden. Følgelig kan kun en gruppe
av stationer tale med en anden gruppe. Herved er
talemulighelen mellem de forskjellige stationer delvis
begrænset. Fiere kjendte fagfolk arbeider imidlertid
for en centralisering av driftsledelsen og dermed en
indskrænkning av talemuligheterne, for derigjennem at
opnaa en streng økonomisk driftsledelse. En saadan
centralisert telefonförbindelse er skematisk fremstillet
i fig. 14. Det sees her at station A kan tale med
samtlige stationer B, hvorimot disse ikke kan tale med
hinanden. Derimot kan de tale med sine understa
tioner C, D eller E. Paa denne maate opnaaes, at
der i nettet ikke kan træffes nogen forholdsregler, som
ikke billiges av centralledelsen i A. For at man ved
fiere talestationer i nettet skal kunne opnaa, at kun
de forønskede stationer melder sig, er det nødvendig
at ha el selektivt anrop. Har man kun ganske faa
stationer, er det tilstrækkelig at anvende bestemte
klokkesignaler; har man derimot fiere talestationer, saa
vil de talrike klokkesignaler virke forstyrrende. Der
blir da anvendt indretninger, som beviiker at anrops
klokken kun ringer paa den station, som man ønsker
at tale med.
Det er av vigtighet at ogsaa andre talesteder end
de, som ligger umiddelbart ved høifrekvensledningen,
kan benytte radio-telefonforbindelsen. Dette sker ved
hjælp av et overdrags-apparat, som bevirker, at talen
kan overføres gjennem to almindelige telefonledninger
meget langt fra det sted, hvor høifrekvens apparatet
er opstillet. Det er mulig at føre samtalen over et
alrnindelig centralbord, saaledes at en hvilkensomhelst
abonnent, der er tilknyttet denne central, kan benytte
den høifrekvente telefonförbindelse. Disse apparater
er under fabrikation og kan leveres inden kort tid. —
En anden fordring er, at høifrekvensstationen skal
kunne betjenes fra et fjerntliggende sted, saaledes at
den transformatorstalion, i hvilken høifrekvensappa
ratet er opstillet, ikke behøver at ha nogen stadig
betjening. En saadan anordning er prøvet i labora
toriet og blir nu gjennomarbeidet. Der turde dog gaa
længere tid, forinden saadanne anordninger kan leveres.
«0 _ 500 600 700 m
Enhfernung vom LeifungsendQ
Eksperimentalt optat spændingsfordeling ved en høispændings
ledning under ræsonanssvingning,
projekter for traadløs telefoni. Disse resonansfæno
mener kan nemlig føre til interferenser, som i høi grad
kan forstyrre overføringen av høifrekvensenergi. (Se
fig- 10—13).
Fig. il.
Grundbølge og tillægsbølger ved en ledniiig med aapen ende
under ræsonanssvingning.
Skematisk net for et straaleformig telefonsystem.
Fig. 14-
Fig. 12.
Grundbølge og tillægsbølger ved cn ledning med kikket ende
under ræsonanssvingning.
Leitungsende
Fig. 13-
16
fj r
g h ’ L «orren
I 1
l
tSrundwelle : L-Ha.
I
I
lOborjchwinjuig: L- %*.
I
20twsd\wifigung:L-y»A. ’
\ /° C \ a/- P E *
I
c-HI j
# U L ; • gealtasai.
f_|
2.0bcrsdiwingung. L- Y, a i
/OLT
160 U J I ~
JIS
120 , /
100 \ I
80 \ / ._
eo \ / ,
40 L JL ,
20 _ \_/
0 100 200 300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
