Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Kid.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 3, 1922
at den høifrekvente telefonering pa en kraftledning vil
kunne høres paa en nærliggende radiostation, hvis
dennes mottager er nøiagtig avstemt for den bølge,
som den traadløse driftstelefon anvender. Den traad
løse driftstelefonering maa derfor tildeles et bestemt
bølgeomraade f. eks. 2000—2500 meter.
For elektricitetsverkerne er det netop av vigtighet
at kunne benytte telefonen, naar der optræder for
styrrelser i ledningsneltet. Her er høifrekvenstelefoni
enhver anden telefoni betydelig overlegen, idet ved
almindelig telefoni enhver mindre forstyrrelse av isola
tionen gjør telefonförbindelsen ubrukbar. Høifrekvens
telefoni derimot blir omtrent ikke forstyrret, naar den
som telefontraad benyttede høispændingsledning blir
jordet paa et eller flere steder; men ogsaa naar der
er brud paa ledningen, er i de allerfleste tilfælde en
forstaaelse endnu mulig, naar kun en høispændings
ledning forblir ubrudt. Skulde anropet bli usikkert,
saa skulde ikke dette være nogen væsentlig indven
ding, da i tilfælde av en forstyrrelse betjeningen paa
begge steder allikevel straks vil forsøke telefonen.
Hvis man av driftshensyn ønsker at bryte samtlige
3 høispændingsledninger, f. eks. ved hjælp av maste
brytere, saa kan dette brud siden forbindes ved hjælp
av kondensatorer, der for høispændinger med *50 pe
rioder yder en meget stor motstand, men derimot for
høifrekvensen en meget liten motstand.
Skancke. Kan den høifrekvente E.V.-telefonering
forstyrre hoifrekvent telefonering paa det vanlige tele
fonnet?
Dr. Gcwecke svarte at det er utelukket, da der til
hoifrekvent telefonering paa telefon- og telegraflednin
ger brukes meget større bølgelængder (ca. 10 gange
saa store) som ved hoifrekvent E.V.-telefonering.
Ingeniør Finne hadde overværet forsøk med traad
los telefon langs en krafdedning som laa ved sjøen,
og her hadde man ikke opnaadd forbindelse. Han
spurte om dette kunde skyldes den omstændighet at
kraftledningen gik saa nær sjøen.
Dr. Gewecke kunde ikke forklare sig dette. Han
mente at et daarlig resultat ikke kunde skyldes sjøens
nærhet, som bare kunde virke i gunstig retning, hvis
den overbodet hadde nogen indflydelse.
Høifrekvenstelefoni paa kraftledninger har natur
ligvis som enhver anden ny opfindelse maattet gjen
nemgaa sine barnesygdomme. Disse er imidlertid nu
overvundet, saaledes at der for de utførte anlæg över
tages fuld garanti.
Overingeniør Holst spurte, hvorledes det traadløse
telefonsystem virket ved et sterkt forgrenct fordelings
net paa landet.
Dr. Gewecke. Enkle ledninger uten avgreninger er
de bedste for anvendelse av traadløs telefon. Ved
avgreninger svækkes energien mere og mere jo flere
avgreninger man har. Man nærmer sig derved til
rum-telefoniens relativt store energiforbruk for at kunne
naa frem til alle understationer.
Efter foredraget utspandt sig følgende diskussion:
Overingeniør Holst spurte om man, hvis lydstyrken
er svak, ikke kunde anvende. forsterkning av bølgerne
i likhet med hvad man gjør ved almindelig radio
telegrafi.
Ingeniør Backmann. Professor Pettersen hadde i
sit foredrag nævnt, at man maatte regne 5 watt ekstra,
naar man krydset en fjord med 1500 m. luftspænding.
Dr. Gcwecke. Som regel har man et overskud av
energi ved de traadløse driftstelefoner paa grund av
kraftledningens store ledningsevne. Dog kan man i
enkelte specielle tilfælder med fordel anvende forsterk
ning; men nødig mer end et-trins forsterkning (o: et
vakuumrør), idet lydforsterkeren jo ikke alene forster
ker talesvingningerne, men ogsaa forstyrrelserne.
Dr. Gewecke var paa det rene med at en krydsning
med sjøkabler var ugunstig for traadlos telefoni. Han
kunde ikke indse at lange luftspænd skulde ha nogen
indflydelse.
Overingeniør Holst spurte hvorledes man skulde
forholde sig naar en linjebryter var ulkoblet eller der
opstod brudd paa linjen.
Overingeniør Haga vilde gjerne høre hvorledes det
yar med den bærbare traadløse station, om den var
for tung til at bæres av i mand.
Dr. Gewecke. Man kunde ordne sig enten ved at
spænde ut en enkel jerntraad parallel med ledningen,
eller endnu bedre ved at anvende en kondensator
indskudt mellem ledningerne paa brudstedet. Desuten
kunde man ogsaa anvende en transportabel radiostation,
hvormed man avvekslende kunde faa forbindelse til
begge sider av brudtstede.
Dr. Gewecke. Selve radiostationen som er bygget
i en kasse med bæreramme veier ca. 10 kg. og bæres
av en mand. Det tilhørende batteri og omformer kan
bæres av en anden eller det hele kan transporteres av
en mand paa motorcykel. Man har da en energikilde
til en halv times navbrudt samtale. Dr. Gewecke omtalte tilslut at man nylig i Berlin
hadde hat spørsmaalet oppe til behandling, hvorledes
man skulde skaffe en bedre cosr/ ved et vidt forgrenet
kraftnet. Ved hjælp av den høifrekvente telefon kan
man holde sig a jour med belastningen paå de for
skjellige punkter i nettet og saa foreta reguleringen i
kraftstationen, saa man faar en midlere cos cp som er
saa høi som mulig for hele nettet.
Docent Skancke spurte om den høifrekvente E.Y.-
telefoni kunde virke forstyrrende paa almindelig linje
telefonering.
Dr. Gewecke. Det er utelukket, da de høifrekvente
svingninger kun kan høres i en alraindelig telefon ved
anvendelse av en speciel mottager, som er avstemt
for den rigtige bolgelængde. Derimot er det tænkelig
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
