Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skedsmosulykken
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 3
I anledning av hr. Collet Holsl’s sidste indlæg i
denne sak tillåter jeg mig at fremkomme med fol
gende bemerkninger:
en viss overgangsmotstand tilstede, vil den spænding,
som gjennemslagssikringen eller vedkommende der
berører ledningerne kan faa, avhænge av produktet av
denne overgangsmotstand og anlæggets høispændte
kapacitive jordslutningsstrøm. Deh omstændighet, at
kun en av de høispændte sikringer brændte av, tyder
paa, at det her dreier sig om kapacitiv jordslutnings
strøm.
Naar hr. Collet Holst uttaler, at jeg gaar utenom
det egentlige kjernepunkt o. s.v., saa forstaar jeg ikke,
hvad han mener.
Saavidt mig bekjendt er der ikke paa aastedet blit
foretat nogen undersøkelser av andre fagmænd end
Tilysnet, naar undtas verkets driftsbestyrer og elek
triker.
Der er saaledes intet i veien for den antagelse, at
proppen har bundet, og at gjennemslagssikringen re
spektive den forulykkede kan ha været utsat for en
spænding, som ligger noget under 560 volt. At denne
spænding er dræpende, har man jo erfaring for.
Ingeniørfirmaet Nissen & von Krogh, som har
undersøkt gjennemslagsproppen i sit laboratorium, har
under visse forutsætninger antat, at denne ikke har
bundet, men det kan likesaa litt som Tilsynet uttale
sig med bestemthet herom.
Skal derfor en gjennernslagssikring ha nogen be
tydning som sikring,- maa først og fremst installationerne
ha tilstrækkelig god isolationsmotstand.
Som Tilsynsmand er jeg nødt til at holde mig til
de fakta som föreligger og paa grundlag av den fore
tagne undersøkelse avgi en nøktern fo?klaring over,
hvad jeg mener om ulykken.
Naar saaledes hr. Collet Holst vil ha mig til at
erklære, at gjennemslagsproppen ikke har bundet, kan
jeg desværre ikke tjene ham heri.
Jeg indrommer gjerne, at tilfældet lettere lar sig
forklare, hvis man med sikkerhet kunde gaa ut fra,
at gjennemslagsproppen ikke har bundet, men kun
under den forutsætning, at anlæggets isolationstilstand
paa det tidspunkt har været tilfredsstillende. Dette
kan ikke paavises, efteråt branden er opstaat.
At der har været høispændt strøm paa spil, er der
ingen, som har været i tvil om, heller ikke Tilsynet,
hvilket frerngaar av rapporten. Den spænding, som
har bevirket branden, er 10000 volt.
Det er da indlysende, at botemidlet først og
fremst maa rettes mot installationerne d. v. s., at de
mest farefulde steder paa disse maa isoleres bedre,
og da er det først og fremst jerngjennemføringerne i
stald og fjøs, som maa utbyttes med gjennemføringer
av porselæn.
En driftsbestyrer maa derfor ikke bare stole paa
gjennemslagssikringen, men maa sørge for, at installa
tionenes isolationsmotstand er den bedst mulige. Hr.
Collet Holst’s bemerkning om, at driftsbestyrerne
»kan sove med god samvittighet«, naar bare visse
foranstaltninger ved gjennemslagssikringene er truffet,
er derfor temmelig malplasert.
De av lir. Collet Holst i 5 punkter antydede for
holdsregler angaaende gjennemslagssikringer indeholder
intet nyt, som ikke allerede delvis er praktisert av
Tilsynet og derfor maa antas at være saa almindelig
kjendt og selvfølgelig, naar undtas punkt 3.
Hvorledes denne er kommet ind paa det lavspændte
net, er paa det rene, idet transformatoren har slaat
igjennem. (Ifølge A/S National Industris indberetning
var der brændt et ca. Va" stort hui i isolationshylsen
mellem høi- og lavspændingsviklingerne.)
Den i dette punkt omhandlede bryter har Tilsynet
i 1. distrikt altid fremholdt som en nødvendig for
anstaltning for at undgaa ulykker ved utbytning av
gjennemslagsproppen og allerede for flere aar siden
foreslaat paabudt.
Men hvor stor den spænding har været, som har
dræpt den forulykkede, og som gjennemslagssikringen
har været utsat for, er det meget vanskelig at utregne,
idet den avhænger av installationens isolationsmotstand
paa det tidspunkt, da den høispændte strøm slog over.
Var denne daarlig, hvilket man av erfaring kan gaa
ut fra at den var i fjøs og stald, vilde den høispændte
strøm fortrinsvis ta veien til jord gjennem fjøset og
utenom gjennemslagssikringen, uanset gjennemslagssik
ringens tilstand. 1 dette tilfælde maa i det mindste
en av de lavspændte ledninger praktisk talt bli jordet,
og gjennemslagssikringen behøver da ikke at faa høiere
spænding end fasespændingen paa transformatorens
lavspændte side, d. v. s. ca. 130 volt, og en person,
som staar paa jord og berører en av de andre led
ninger, vil være utsat for 230 volt; men gjennem
slagssikringen vil i dette tilfælde ikke kunne funk
tionere.
Hr. Collet Holst henviser stadig til Lierbrandene
i denne forbindelse, men det burde dog være hr. over
ingeniøren bekjendt, at ingen av hans antydede bote
midler vilde ha kunnet forhindre denne ulykke.
Den gang gik den høispændte strøm helt utenom
transformatoren og slo over til maslebeslaget over en
defekt isolator. Derfrå gik den over paa jernmasten,
men paa grund av feil ved dennes jordledning slog den
over gjennemslagssikringen, som var forbundet til masten
og gik derfrå over i det lavspændte net og videre
gjennem fjøs og stald til jord.
Feilen laa her hverken i gjennemslagssikringen
eller i transformatoren, men i til masten.
Den av en driftsbestyrer i Telemarken antydede
fremgangsmaate, og fjerne lokket fra gjennemslagssik
ringen, forat man kan kontrollere, om proppen bunder,
er vistnok god, hvis gjennemslagssikringen er saaledes
Har kontakten mellem den brændte ledning og
fjøsvæggen ikke været helt god, saa der har været
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
