Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 6. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« og for »Norske Elektricitetsverkers Förening«
Tim
KRISTIANIA 6. FEBRUAR 1922 35. AARG.
N£: 4.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10,00 halvaarlig, iheregnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvnarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 ore pr. mm
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndFiolci :
Jernbanernes elektrificering med likestrøm. Av ing. C. Mohr. — Norge og elektrisk jernbanedrift. Av Ths. Norberg Schulz. -
Et forslag. — Skedsmo-ulykken. — Forbedring av cos ip. — Slikkontakter istedetfor »lampepunkler«. — Norsk Elektroteknisk
Förening. — Elektriciteten og industrien.
Jernbanernes elektrificering med likestrøm
N.E.F. den 23, januar 1922.
Foredrag av ingeniør C. Mohr
Som formanden allerede har bemerket, taler jeg i
et firmas interesser, idet mit foredrag hovedsagelig vil
referere sig jernbane-elektrificeringer saaledes, som de
har været utført ved General Electric Co. Jeg kan
imidlertid meddele, at den største forkjæmper for veksel
strømsbaner i Amerika, nemlig Westinghouse Electric
& Mfg. Co. er gaat over til ogsaa at levere utstyr
for høispændt likestrøm, og dette firma er nu meget
beskjæftiget med ordrer for høispændte likestrømsanlæg.
Forøvrig er der intet iveien for, at hvilkensomhelst
fabrik kan bygge likestrømslokomotiver, saa vi behøver
ikke at nære nogen frygt for at gi os nogen bestemte
firmaer i vold ved at gaa over til høispændt likestrøm.
Spørsmaalet om elektrificering av vore jernbaner
er et av de alvorligste spørsmaal, som for tiden maa
avgjøres. For os saavel som for alle andre lande maa
det bli en meget stor og vidtrækkende avgjørelse.
For hvad vi nu avgjør bør gjælde for alle vore jern
baner og det for al overskuelig fremtid.
Det er ikke bare vort hele jernbanesystem, som
denne avgjørelse kommer til at maatte omfatte. Vi
har allerede et meget vel utviklet telegrafsystem og
ogsaa et ganske stort telefonnet over hele landet.
Begge disse store net maa indrettes eller eventuelt
forandres i overensstemmelse med vor avgjørelse for
jernbaneelektrificeringens vedkommende. Men ikke
nok hermed. Hele vort elektricitetsfordelingssystem
for lys, kraft, opvarmning og industriel forsyning vil
i større grad end folk flest aner komme til at avhænge
av det system, som vi vælger for driften av vore
jernbaner.
Et likestrømsanlæg for jernbaner indebærer mange
muligheter for forskjelligartede reguleringer, som er
lette at forandre, ora utviklingen skulde kræve det.
Og man kan paa flere maater faa istand fordelagtig
samdrift med landets net for den almindelige elek
tricitetsforsyning. Jeg kommer iaften til flygtig at
omtale flere anordninger, som allerede har været
prøvet og fundet fordelagtige. Jeg nævner disse an
ordninger væsentlig bare som eksempler paa hvad
man kan gjøre. Det er jo slet ikke sikkert, at vi til
at begynde med inkluderer alle disse anordninger ved
vore baner, men det er av interesse at vite, hvad vi
kan anordne i tilfælde av at utviklingen skulde kræve det.
Dette store spørsmaal maa nu avgjøres hurtig, for
vor nuværende jernbanedrift gaar næsten utelukkende
med tap, og det blir meget vanskelig — ja kanske
umulig — at rette noget større paa forholdene, saa
længe man fortsætter med dampdrift.
Med hensyn til vort nuværende jernbanesystem og
dets drift maa jeg faa lov at referere til det udmerkede
foredrag som herr direktør Worm H. Lund holdt i
Ingeniørforeningens møte den 25. november ifjor om
»Vor Jernbanetransport og dens Elektrificering.« I
dette foredrag blev vore jernbaner gjort til gjenstand
for en alsidig og tildels meget indgaaende kritik.
Jeg er blit bekjendt med, hvor omhyggelig og ind
gaaende herr direktør Lund har studeret saavel hvor
dan vort nuværende jernbanetrafik er, som hvad den
kan bli. Uten tvil vil hans foredrag og dets efter
følgende diskussion med tiden bli anseet som en av
de største og mest banebrytende redegjørelser, som
har fundet sted i den norske ingeniørforening.
For at faa fremlagt saa klart som mulig, hvad jeg
gjerne vilde meddele iaften, har jeg fundet det heldigst
at vælge en bestemt bane at holde mig til. Jeg har
da av flere grunde valgt en nærmere omtale av det
system som er benyttet for Chicago Milwaukee &
St. Paul banen. Det var den samme bane direktør
Lund refererte til i sit foredrag. De elektrificerte
strækninger av denne bane har likheter med flere av
vore baner for eks. Bergensbanen.
Fig. i. viser længdeprofiler av begge disse baner,
som man ser, er begge for en stor del fjeldbaner
med svære stigninger. Den strækning av den ameri
kanske bane som er elektrificert, er godt og vel
700 km. lang, mens Bergensbanen er 492 km. Begge
profiler er gunstige for elektrisk drift og omtrent
likesaa gunstige er for den saks skyld de aller fleste
av vore længere jernbaner. Jeg vil i det følgende
Jeg har gaat ut fra, at alle de tilstedeværende
kjender hr. Lunds foredrag. Mit foredrag iaften
kommer nærmest til at bli et suplement til direktörens
foredrag, idet jeg kommer til at gaa ind paa lidt
nærmere omtale av det høispændte likestrømsystem,
som direktør Lund holdt sig til i sin utredning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
