Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernbanernes elektrificering med likestrøm.
Foredrag av ingeniør C. Mohr i N.E.F. den 23. januar 1922.
meget til at gjøre lys og rik for os. C. M.
La os nu gaa over til vört luftnet.
rr KONTflH TtfMPFffC-
J “ MET£/f
arrangementer vi kan benytte vil w/nns/?
(Förts.)
E LEKTROTEKNISK TIDSSKR1 F T 1922, No. 5
del derav er opdigtet, og resultatet er blit, at Edisons
skikkelse er blit mere eller mindre skjult for os i en
mytisk taake.
Der findes neppe en mand her paa jorden, fra
hvem menneskeheten saa gjerne vilde ha faat en selv
biografi med meddelelser om hans syn paa mange av
de store og vigtige spørsmaal som anspænder vor tid.
Edison har ofte, i allefald i det sidste snes aar,
ladt sig interviewe og har da gjerne været meddelsom
og uttalt sig om mange spørsmaal, baade religiøse,
sociale, kulturelle og flere.
Edison er et av de bedste eksempler vi har paa
over-mennesket. Hans evner hører til et niveau eller
en potens — eller skal vi si en orden, som den hvite
race utvilsomt utvikler sig imot, men som endnu lig
ger skjult for os meget langt inde i fremtiden.
I saadanne tilfælder har han fremkommet med
bemerkelsesværdige uttalelser som røber, at han kan
sitte inde med guldgruber av viden (eller skal vi hel
ler si av opgjorte meninger), som i mange henseender
kunde bli likesaa værdifuld almen eie, som mange av
hans store opfindelser.
Vi ønsker den store mand tillykke med hans store
alder og haaper, at hans liv og virke endnu vil ved
vare langt ind i den fremtid, som han har bidrat saa
Dette kontor kan ligge hvorsomhelst langs vor
banestrækning eller utenom, ja det kunde godt
arrangeres for at være i Kristiania, om det skulde
vise sig ønskelig.
Fig. 4. viser diagramatisk nogen av stationerne
med tilhørende del av luftnettet. Vi kan koble vor
kontaktledning til den positive side av generatoren.
Fra kontaktledningen gaar strømmen gjennem lokomo
tiverne og saa gjennem skinnerne tilbake til den
negative side av stationerne. Systemet har likheter
med det system, som benyttes for
Da det er sandsynlig, at drivkraften for vor bane
strækning væsentlig vil erholdes fra vestlandske kraft
anlæg, bør vi sandsynligvis placere toglederens kontor
vore sporveie. Vort likestrømsystem
arbeider likesaa jevnt og »neutralt«
som sporveiene likeoverfor andre
ledningssystemer, saa at vi ingen
motstand - .
\ - (sr/ii/r/6, fof? KULBfi-flsrN/rvc, antyist)
ængstelse vil ha for telegraf, telefon, r L •— -
og andre ledninger. Jernbanens J [3+71 T
ätl
egne telefon- og telegrafledninger 06 M/MLesr-sreiy \__J V—f
vil vi sedvanligvis anbringe paa de 11
samme stolper som bærer kjøre
. 1 . , • • HOHr/IHTI£DNINCt \
traadene. Det samme kan vi gjøre @>oj3J3£l) >
med et par ledninger som vil træn- }
ges for et system for kraftbegræns- owFOfPMzff
T r.. , . J’TATIONER
ning og maaling. De monterings- swNNEFøxeLemNsX
sees av fig. -r. v
Jeg vil nu gaa over til omtale av J
et system for kraftbegrænsnitig og
maaling. Dette er vist diagramatisk
paa fig. 4. To mindre ledninger LL
er utspændt langs jernbanen og er
saaledes forbundet til forskjellige ap
parater, at de danner en enkelt strøm-
kreds, som vi kan kalde kontrol-strømkredsen. Denne
strømkreds passerer i hver omformerstation gjennem
et kontakt-amperemeter.: I alle de stationer, hvor vi
maa maale energitilførselen, gaar kontrolstrømmen
endvidere gjennem en regulerbar motstand som auto
matisk indstilles fra et kontaktwattmeter, som kan
være tilkoblet paa den lavspændte side av vore trans
formatorer i ledningen til motorerne. ’ Etsteds gaar
kontrolstrømkredsen igjennem toglederens kontor. Her
er indskudt en likestrømsdynamo, et amperemeter og
nogen andre grafiske maaleinstrumenter.
paa vestlandet, og vi kan da søke at vælge os et
sted som blir centralt beliggende for de fremtidige
vestlandsbaner. I aften kan vi ogsaa her gjøre et
hurtig valg. Vi kan vælge Voss, hvorfra der jo
allerede er planlagt nye baner, som alle kan kon
trolleres derfrå. - ;s
Vi vil nu betragte dette kontor nærmere. Det er
noget forskjellig fra det vi er vant til av kontorer, og
til en begyndelse hores det næsten eventyrlig ut, hvad
vagthavende togleder kan utrette fra dette kontor.
Tænk Dem nu til en begyndelse, at hele banens
Hff/irr
jr/jr/O/V
Fig. 3.
32
’3 gfe ’iiJiiiiiliiiiiiiiVliniillliifa MBiSWfflMBip IKSffif»r lltllllliMIKi I
1 1 i__ 11
3ER6EN VAKSDAL VOSS
Fftft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
