Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 anledning funktion 3 kan følgende bemerkes:
No. 5, 1922 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kraftnet er uten belastning. I kontrolstrømkredsen
vil vi da ha omtrent følgende: Dynamoen i kontrol
kredsen gaar med konstant spænding og hertil mot
svarer en bestemt strøm, hvilket sees av viseren i
amperemetret. Der sættes et tog i gang for eks. i
Bergen. 1 Bergens omformerstation vilda et auto
mat-arrangement koble ind i reostaten en motstand
som vokser proportionalt med stationens belastning,
for eks. med én ohm for hver 5 kW belastning.
til enhver tid. Selvfølgelig er toglederens regulerbare
reostat forsynt med en skala og viser som angit, hvor
store raaksimalbelastninger han indstiller for.
Det kan ofte hænde, at belastningen paa en
enkelt station vil stige over det tillatelige maksimum
for denne ene station, uten at banens totalbelastning
naar maksimum. Ogsaa da benytter vi os av kontrol
kredsen, idet vi i kontakt-amperemetret har en liten
spole, hvorigjennem en shunlstrøm av hovedgeneratoren
passerer, og denne strøm paavirker kontakt-ampere
metret paa en saadan maate, at det snarere end ellers
søker at koble ind for reduktion av spændingen. Man
kan paa denne maate indstille for lokale maksimal
belastninger i hver enkelt station.
Eftersom stationsbelastningen ved Bergen nu
stiger, vil altsaa mere og mere motstand indkobles i
kontrolkredsen, og amperemetret vil forandre sig over
enstemmende. Nu vet vi, at der til hver stilling av
viseren i amperemetret svarer en bestemt totalbelast
ning. Vi kan da gaa et skridt videre og kalibrere
amperemetret som et totalwattmeter, hvori toglederen
til enhver tid kan avlæse det totale energiforbruk for
den hele banestrækning. Derved er en god ting op
naadd ved vor kontrol-strømkreds la os kalde det
dens funktion no. 1. Men vi kan opnaa mange flere
funktioner som kan forbløffe en, naar man hører om
dem, uten paa forhaand at vite, hvor enkelt alt er.
Disse shuntspoler vil i de forskjellige omformer
stationer sammenvirke med kontrolkredsen paa en
saadan maate, at naar totalbelastningen over hele vor
banestrækning nærmer sig det maksimum, som tog
lederen har indstillet for i sit kontor, saa vil belast
ningerne først reduceres paa de omformerstationer,
som er mest belastet, mens andre stationer som kanske
til samme tider har en meget liten belastning ikke
behøver at faa sin belastning reducert. For de sta
tioner, som maatte motta regenerert energi fra linjen,
vil ingen omregulering ske. Nu kan vi fastslaa
funktion no. 4. Ved letvindte indstillinger ide enkelte
stationer kan man i tilfælde av maksimum totalbe
lastning paa linjen faa de mest belastede stationer
til automatisk at reducere sine belastninger, før turen,
om nødvendig, kommer til de andre stationer.
Som vist paa figur 4., er der paa hver omformer
station installert et kontakt-ampereraeter. Dette er
utført saadan, at naar strømmen i kontrolkredsen naar
et vist minimum (altsaa naar belastningen paa jern
banen er maksimum) vil apparatet slutte en liten lokal
strømkreds, som kobler motstand ind i likestrøms
generatorens magnetiserings-strømskreds. Derved vil
driftsspændingen paa likestrømsnettet formindskes.
Alle tog vil altsaa gaa proportionalt langsommere,
og belastningen av hele linjestrækningen vil øieblik
kelig begynde at bli regulert nedover, og det saapas
fort, at den maksimale belastning for hele linjen, som’
vi har indstillet for, ikke blir overskredet. Naar be
lastningen igjen synker tilstrækkelig, vil kontakt-am
peremeterne slutte en strømskreds som regulerer linje
spændingen til den igjen blir normal. Her har vi
altsaa kontrolkredsens funktion no. 2. Den regulerer
automatisk totalbelastningen for hele banestrækningen
saaledes, at den ikke överskrider det maksimum, som
toglederen har indstillet for.
Som vist paa fig. 4 har alle vore reostater i
omformerstationerne en indstilling, som tilsvarer tom
gang og altsaa bidrar til rapport av o last for denne
station i kontrolkredsen.
Sæt nu, at der gaar tog ned ad bakke ved en
station og regenererer strøm, som for en del gaar
ind i stationen og gennem den til vekselstrømsnettet.
Hvad vil saa ske? Jo, reostatene i kontrolkredsene.
vil reguleres over paa den negative side nulstillingen,
og følgen vil bli en tilsvarende negative forandring
av strømmen i kontrolkredsen. Resultatet blir, at:
totalwattmetret i toglederens kontor, nu, likesom for
øvrig til enhver tid registrerer kun den samlede be
lastning, som banen virkelig forbruker og altsaa bør
betale for. Dette resultat kan vi kalde funktion no. 5.
Men hvordan skal vi kunne fastslaa en passende
totalbelastning? kan mange spørge. Dette viktige
spørgsmaal kan kontrolkredsen ogsaa hjælpe os at
løse og nu vil vi se hvordan:
I toglederens kontor er der i kontrolkredsen ind
koblet en regulerbar motstand; sæt at toglederen regu
lerer denne motstand ned, saa vil strømmen i kon
trolkredsen forøkes og resultatet blir, at kontakt
amperemeterne regulerer linjespændingen for større
topbelastning end før. Selvfølgelig kan toglederen
ogsaa regulere omvendt. Hermed har vi betragtet
funktion no. j.
Ved at prøve sig frera med forskjellige indstillinger
av sin reostat kan toglederen forholdsvis snart finde
den mindste totale maksimalbelastning som er fordel
agtig. Angaaende denne er at bemerke, at sænker
man denne fordelagtigste maksimalbelastning saa vil
togruterne begynde at forstyrres for meget og forøker
man den, saa faar man en større topbelastning at
betale for, uten at opnaa tilsvarende fordele, hverken
med hensyn til hurtigere trafik eller paa anden maate.
Kontrolkredsen tillåter os naarsomhelst bare ved
indstilling av et regulatorhaandtak at forandre vor
indstilling for linjens samlede maksimalbelastning.
Haandtaket paa denne reostat er ogsaa mekanisk til
sluttet en anden reostat, som ved en shuntledning
omregulerer strømmen i vort totalwattmeter saaledes,
at dette fremdeles vil vise paa skalaen de riktige to
talbelastninger, det vil si, funktion no. 1 opretholdes
I Amerika har en togleder ved en stor jernbane
fundet det økonomisk heldig at indstille for en top
belastning ca. 76 % over gjennemsnitsbelastningen,
det vil si, at belastningsfaktoren blir ca. 57 % for
det hele aar. Saa langt er næsten ingen av vore
elektricitetsverker naadd.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
