Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
program:
No. 5, 1922 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
gjøre belastningsfaktoren bedre, idet den nedsætter
banens kWh. forbruk, men man kan neppe regne med
nogen tilsvarende reduktion i spidsbelastningen.
Jeg er forøvrig enig med overingeniør Schreiner i
at kraftbesparelsen ved den regenerative bremsning
under vore forhold spiller liten rolle, men jeg mener
at de andre fordeler som er paapekt, nemlig mindre
slitage paa materiellet og større kjørehastighet er store
nok til at bremsemetoden maatte være særdeles øn
skelig Ogsaa paa vore baner. Jeg føler mig ikke over
bevist om at det forhold at vore baner er bygget for
mindre skinnetryk og med svakere koblinger end f. eks.
de amerikanske er nogen avgjørende hindring for at
anvende regenerativ bremsning. Det er vel meget
sjelden at man her i landet kjører saa tunge tog som
overingeniør Schreiner meddelte at man anvendte paa
Ofotbanen og i disse undtagelsestilfælder synes jeg
man maatte kunne bruke flere lokomotiver, f. eks. et
foran og et bak i toget — eller man kunde ta luft
bremsen til hjælp.
er utført for hver av disse med forskjellige forbruk
lagt til grund, hvorved man faar et overblik over
hvilke anlæg som kan bære sig og hvilke- som bør
utstaa til rimeligere tider.
Under møtet nu har man særlig tænkt at gjennem
gaa »ØstlandsomraadeU som maa sees underét og
omfatter Vestfold, Østfold, Akershus, Buskerud, Hed
mark og Opland fylker. Da planlægningen her vil ha
en væsentlig indflydelse paa det tempo i hvilket sta
tens anlæg f* Nore og Mørkfos skal fremmes har man
til hensigt at færdigbehandle dette omraade for sig,
før de øvrige landsdele gjennemgaaes i detalj.
Samtlige planer tænkes förelagt de stedlige elek
tricitetskomiteer og myndigheter inden slutbehandling
i kommissionen finder sted.
Gjennem særskilte utvalg har kommissionen des
uten allerede utarbeidet en hel række lovutkast som
vil bli gjennemgaat av den samlede kommission under
dens nuværende møte. Saaledes föreligger der et helt
nyt utkast til en almindelig lov om elektriske anlæg
som har ventet paa sin løsning helt siden 1908 da
det første utkast saa dagens lys gjennem en departe
mental komite. Senere i 1912 fremla Vandfaldskom
missionen et nyt utkast. I 1917 utarbeidet Norske
Elektricitetsverkers Förening et væsentlig paa forslaget
av 1908 bygget utkast. Saken er saaledes grundig
forarbeidet og moden for en endelig løsning.
Derimot tror jeg at enfasesystemet vilde være en
hindring for bremsemetodens anvendelse.
Jeg betviler ikke at regenerativ bremsning ved
enfasebaner er et teknisk løst problem, men det maa
allikevel være en hake ved systemet. Det er nemlig
blit mig fortalt av en ingeniør som nylig har været
i Schweiz, at man ved Gothardbanen har tapt inter
essen for den regenerative bremsning efter de erfa
ringer man har høstet ved prøvedriften og at de nye
lokomotiver for banen derfor bygges uten saadan
bremsning for øie.
Videre er utarbeidet utkast til en elektricitetsfor
syningslov som saaat si danner grundlaget for realisa
tionen av kommissionens forsyningsplaner i det hele.
Den økonomiske side er søkt ordnet gjennem utkast
til en bankorganisation til financiering av kommuner
nes elektricitetsforsyningsutgifter.
Det er imidlertid en anden side ved saken som
for os har vel saa stor interesse.
Et utkast til lov om samarbeide mellem elektrici
tetsverker föreligger likeledes færdig til behandling.
For at et tog skal kunne bremses ragenerativt maa
der jo forutsættes at være en anden belastning tilstede
som kan opta den regenererte energi. Ved ren bane
drift kan ikke dette regnes med som helt sikkert.
Man maatte derfor indrette sig med belastningsmot
stander som automatisk indkobles saa snart banenettet
skal levere istedetfor at opta kraft. Men en saadan
løsning forekomraer mig at være søkt og litet rationel.
Regenerativ bremsning passer derfor ikke godt for en
bane som ikke staar i forbindelse med et almindelig
kraftforsyningsnet — og som før nævnt lægger enfase
systemet væsentlige hindringer i veien for en saadan
forbindelse.
Det er saaledes et ganske stort materiale som nu
föreligger samlet og som skal gjennemgaaes. Kom
missionen vil nu være samlet ca. 14 dage og tænker
derefter at fortsætte om 1 maaneds tid. Konfe
rencen med distrikterne som tænkes utført paa stedet
fylkesvis vil kræve ca. l/2 aar. Kommissionen haaber
saaledes at ha endelig fuldført sine arbeider i løpet
av et aar.
Efter min opfatning peker det jeg foran har anført
i retning av at man ikke burde benytte enfase veksel
strøm, men likestrøm ved elektrificering av vore baner.
indbyder til en international konkurrance efter følgende
Artikel I. En præmie, hvis beløp dannes ved de
opsamlede renter av en kapital av fr. 150000 i 3 %
belgiske statsobligationer, tilkjendes hvert 3dje aar,
efter international konkurrance, det bedste original
arbeide angaaende elektricitetens videnskabelige frem
skridt og fremgangen i dens tekniske anvendelse paa
alle omraader, med utelukkelse av populære oplysnings
skrifter og samlerverker.
for elektricitetsforsyningen avholder i disse dage ple
numsmøte i Kristiania under forsæte av- formanden,
generaldirektør Stuevold Hamen.
Kommissionen har nu gjennem sine specielle ut
valg saagodtsom tilendebragt deri rent tekniske del av
planlægningen, hvorved hele landet er inddelt i for
syningsomraader. Fuldstændige omkostningsoverslag II. Præmien bærer navntiFondation George Montefiore.
Den store landsplankommission
Trygve Sorteberg.
Fondation George Montefiore
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
