Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
Telefonanlæg
Kristiania
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 6, 1922
kunde sogar tilby overskudskraft til Sverige eller til et
nærliggende norsk elektricitetsverk.
og telefonledninger ikke er meget almindelige. Og
nu vil svenskerne indtil videre fortsætte med systemet,
antagelig fordi man mener at ha indenlanske industrier
som er rede til at levere enfaseutstyr.
I Chile har man allerede i drift en saadan like
strømsbane, som forøvrig minder meget om forholdene
ved Narviksbanen.
Og saa tilslut faar vi nævne Norge. Vi har tro
fast og loyalt rettet os efter Sverige, uten at gi den
store vide verden nogen større opmerksomhet.
Vi er endnu ikke kommet langt med vore jern
baneelektrificeringer og har endnu anledning til at
granske efter det fordelagtigste system. Det gjælder
om at passe paa, at vi ikke arbeider os indi situa
tioner som vi ikke saa let kan komme ut af igjen.
La os haape for vort lands skyld, at vi snart blir
istand til at træffe den heldigste avgjørelse.
For tiden holder vi jo paa at faa Narviksbanen
elektrificert med enfasestrøm og vil kjøpe kraft for
driften fra Sverige. Dersom denne bane var likestrøms
elektrificert, vilde den kunne gaa av sig seiv og vi
blev i sin tid oprettet for at skaffe byen en god og
hensigtsmæssig telefonordning, idet man slog sammen
det tidligere arbeidende private gjensidige selskap og
Bell-selskapet som oprindelig hadde aapnet telefon i
hovedstaden.
Der var da naturligvis kun een ting at gløre:
hurtigst mulig at rette feilene og foreta nødvendige
utvidelser; men isteden derfor finder telegrafstyret
paa den geniale eller vanvittige utvei — det er jo
saa at les extremes se touchent — at paalægge svære
avgifter for derved at stoppe telefonens normale bruk.
Kristiania Telefonselskap var et aktieselskap, og
det var selvfølgelig forutsætningen, at selskapets drift
skulde gi aktionærerne en rimelig forrentning av deres
penge, men hovedøiemed var ikke at skaffe aktionærerne
utbytte men at skaffe hovedstaden en god telefon.
Det var derfor et beklagelig misgrep, da de mænd
som dengang forestod selskapets ledelse, i iqoo gik
med paa frivillig at overdra anlægget til staten. For
holdet var det, at telegrafdirektøren, som var ganske
vild efter at komme i besiddelse av landets største
telefonanlæg for sin nye »rikstelefon», bød vilkaar
for overtagelsen som for aktionærerne var fordelagtige,
idet der gaves en overkurs av 20% over aktiernes
paalydende værdi, og selskapets vedkommende var
da bange for at avslaa tilbudet. De frygtet for at
der i tilfælde av ekspropriation muligens kunde bli
fastsat en lavere indløsningsværdi, og saa risikerte de
at faa aktionærerne paa nakken. Var imidlertid den
frivillige overdragelse ikke kommet istand var der
neppe overhovedet blit spørsmaal om ekspropriation.
I hvert fald kan selskapets direktions og øvrige le
delses opgivelse av telefonanlægget uten sverdslag ikke
undskyldes bedre end, at de visste ikke hvad de gjorde.
Meningen er, at abonnenterne for en drøi aars
kontingent av 150 kr. skal faa 1000 »frisamtaler« —
disse »fri« samtaler koster altsaa 15 øre pr. stk.,
mens de betalte samtaler som føres fra en kjosk,
koster 10 øre; — og for overskytende antal samtaler
skal der betales en blodig avgift. — Det kan til en
sammenligning væte værd at mindes, at dengang
staten overtok Kristianiatelefonen, var aarskontingen
ten 80 kr. med ret til at føre 6000 samtaler uten
ekstraavgift.
Nu, det er jo forresten klart, at skal man opnaa
den hensigt at hindre folk fra at gjøre normal bruk
av deri telefon, de har skaffet sig, viaa der sættes
en skræmmende avgift. Men sæt at seiv en ublu
avgift ikke avholdt folk fra at bruke sin telefon —
hvad da? Da blev altsaa stillingen den, at telefonen
vedblev at være like litet værdifuld for abonnenterne, de
fik ikke sine samtaler avviklet som det bør ske i et
veldrevet telefonanlæg, men de fik betale dobbelt og
kanske tredobbelt op for den gamle slette telefon.
Hvem vet, kanske det er det, som tilsigtes? Tele
grafstyret har jo rik erfaring fra fordelene ved at
paalægge tredobbelt takst for saakaldte »il«-samtaler,
som snegler sig henad overfyldte rikstelefonlinjer.
Det telefonerende publikum opnaar i virkeligheten
intet ved sine »il«-takster, men telegrafvæsenet faar
sine indtægter tredoblet.
Erfaringen har vist de bedrøvelige resultater for
vor hovedstad. Mens vore nabolandes hovedstæder
for aartier siden har hat et vel utviklet telefonsystem,
vedblev Kristiania telefonanlæg at slite paa et gara
melt materiel mangfoldige aar efterat det hadde sin
rette plads paa søppelhaugen; og naar der saa ende
lig omsider gaaes til förnyelse av det forhistoriske
anlæg, blir resultatet at mens utviklingen gaar i vest,
baseres det nye anlæg paa beregninger i øst, med
den følge at naar det kommer istand og begynder
at virke, har det nye anlæg ingen evne til at tilfreds
stille behovet.
Vi for vort vedkommande nyder den ikke helt
ublandede glæde at være tilknyttet den nye automa
tiske central; vi har nogen erfaring om velsignelserne
ved det nye system i övergångstiden, som vel vil
vare adskillig længer, end en menneskelig taalmodig
het kan forutsættes at holde.
Vi har hørt fortælle fra en av vort militærvæsens
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
