Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bemerkes;
Ad. § 12 og 13.
Ad. $ 11.
Ad. § 14.
Konklusion
No. 9, 1922 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
om han ønsker saken fremmet. Isaafald gaar saken
med skjønsrettens og parternes uttalelser tilbake til
departementet der forbereder den endelige avgjørelse
i statsraad.
Da denslags kommissioner eller retter har let for
at bli permamente, idet medlemmerne jo næsten altid
gjenvælges vil man kunne risikere at faa en stivbent
institution som liten tillit vil faa.
Blir loven om tvugent samarbeide anvendt i nogen
større utstrækning vil retten faa saa meget at gjøre
at medlemmerne nærmest blir faste funktionærer eller
embedsmænd.
I og med at departementet har besluttet at opta
saken til behandling er der stor sandsynlighet for en
gjennemførelse av denne, men det maa ansees høist
uheldig at den endelige avgjørelse træftes før skjøns
rettens gjennemarbeidelse av saken har fundet sted.
Paa den anden side maa skjønsretten kunne ved
ta at de bestemmelser som ikke kan træffes paa for
haand skal avgjøres av skjønnet efterhvert som sam
kjøringen skrider frem, f. eks. økonomiske opgjør ved
driftsaarets utgang, hvis parterne ikke enes herom.
Komiteen finder at den mest betryggende form er
at vælge rettens medlemmer blandt det praktiske livs
mænd.
At retten bør være saa faatallig som mulig er man
enig i, men at sætte rettens antal til 3 betyr at for
manden (jurist) faar et saa stort ansvar ogsaa i rent
tekniske spørgsmaal, at det maa ansees utilraadelig.
Rettens medlemmer bør være 4 og opnævnelsen av
de teknisk kyndige bør ske ved at hver av parlerne
vælger I og den 3die av den Tekniske Høiskoles
professorraad. I tilfælde av stemmelighet avgjør for
mandens stemme utslaget. Parterne opnævner sine
medlemmer ved skriftlig meddelelse til formanden og
disse medlemmer maa istedetfor ed avgive erklæring
om at han er ubekjendt med hvem av parterne har
opnævnt ham.
Angaaende fordelingen av utgifter og indtægter
Eksproprianten maa ikke kunne paalægges at
delta i omkostninger til anlæg som er nødvendig for
at istandbringe et samarbeide, men disse omkostnin
ger maa ekspropriatus staa ansvarlig for. Ved for
delingen av de fordele som samkjøringon bringer
maa skjønnet først skaffe dækning for de forøkede
driftsutgifter, deriblandt ogsaa mulig øket driftsperso
nale og administration for eksproprianten, hvorefter
ekspropriatus faar sine driftsutgifter inkl. forretning
og mortisation av de av ham for anledningen bekos
tede anlæg dækket. Nettoutbyttet blir da at fordele
efter den indsats hver av parterne yder til samarbei
det, respektive utnytter av fordele.
De i utkastet forutsatte kvalifikationer for med
lemmerne ansees betryggende, dog bør den Tekniske
Høiskole ha adgang til at opnævne professorer i
Elektroteknik ved Høiskolen seiv om vedkommende
ikke har den erfaring i anlæg og drift av elektricitets
verker som forutsættes for de 2 øvrige teknisk kyndige.
For det tilfælde at skjønnet trænger yderligere
specialalkunskap tilført for ekspl. i vandbygning, tur
binbygning eller lignende skal skjønnet ha adgang til
seiv at supplere sig med yderligere indtil 2 medlemmer,
og i fornøden utstrækning søke indhentet sakkyndig
uttalelse i alle paakommende tilfælder.
Utbyttet kan bli meget variabelt og kan under
ugunstige omstændigheter tænkes at bli saa magert
at det ikke dækket mer end driftsutgifterne. Altsaa
intet til renter og amortisation av anlæggene. Det
kan ogsaa tænkes at samarbeidet ikke bringer gunstige
resultater og maa ophøre. I begge disse og lig
nende tilfælde vilde det dog været meningsløst at
eksproprianten skulde være belastet med nogen del
av anlægsutgifterne. Den risiko maa ekspropriatus ha.
Angaaende procesmaaten samt rettens juridiske og
skjønsmæssige avgjørelser kan man gi utkastet sin til
slutning.
De i disse §§ anførte bestemmelser er en følge
av de forangaaende og maa ansees nødvendige som
en supplering av disse.
Man maa gi utkastets forfattere ubetinget ret i at
henlægge avgjørelserne til en skjønsret, idet, som der
rigtig anføres baade departementet og hovedstyret
kan være inhabile paa grund av statens stilling til
elektricitetsforsyningen. Denne bestemmelse er vanskelig gjennemforlig og
bør komme ind under mægling.
Vanskeligheten blir at faa skjønsretten betryg
gende sammensat. Den vilde yderligere paafore leverandørerne plikt
til at fordele belastningen til konsumenten hvilket er
stridende mot alle kontraktsgrundlag.
Man er enig i forslaget om rettens sæte og for
mandens opnævnelse. Derimot finder man at de
øvrige medlemmer av retten ikke bør vælges for et
vist aaremaal, men for hver enkelt sak og opnævnel
sen bør ske efter andre regler end forutsat i utkastet.
Desuten synes fordelene for konsumenten ikke saa
væsentlige at de kan berettige til tvangsmæssige for
føininger.
Tilslut tillåter komiteen sig at henlede opmerk
somheten paa at det ansees heldig at medta de vig
tigste av premisserne i selve lovteksten.
Der bør ogsaa være adgang til senere at istand
bringe ogsaa lignende skjønsretter med sæte i Bergen
og Trondhjem.
Vælges en ret til et visst aaremaal vil den vist
nok komme bedre ind i behandlingen av sakerne,
men den vil ikke være ubundet av sine tidligere av
gjørelser og vil let kunne bli ensidig i sine syns
maater.
Komiteen vil sammenfatte sin mening om det
forelagte utkast i følgende uttalelser:
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
