Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi er endnu paa försöksstadiet.
Ad. §
Ai. §§6.y, S
1922, No. 9
ELEKTROTEKNISK T1DSSKRIFT
der samarbeide uten samkjøring (parallelkobling) blir
forholdet ikke væsentlig vanskeligere at løse end for
eksempel ekspropriation av spildkraft, som nævnt
under § i.
føringen av hans kraftmængde opstaaede mer tap i
ledningen. De fordele begge parter har av samtidig
hetsfaktoren bør deles pro rata.
Bestemmelser om minimumsuttak kompliserer for
holdet, men skjønnet maa for den her skisserte fæl
les kraftoverføring kunne fastsætte formler hvorefter
parterne har at gjøre op med hinanden.
Derimot vil der, hvor parallelkobling er nødvendig
for at opnaa det tilsigtede resultat — og det vil
være nødvendig i de aller fleste tilfælde — opstaa
saa komplicerte forholde, at de efter komiteens me
ning vanskelig kan løses ved tvangsmæssig avgjørelse.
Yanskeligere blir forholdet naar kontraksbetingel
serne er forskjellige eller naar kraften skal leveres
fra to forskjellige agregater eller kraftstationer. Naar der i præmisserne anføres at» formaalet med
bestemmelsen ikke er at tvinge til samkjøring, men
at rydde tilside vanskeligheter som ellers kunde be
virke at samarbeide ad frivillig vei ikke kom istand«
saa strider denne paastand mot de erfaringer som
föreligger med liknende lover, som endog er toiet
langt utover de grænser der var tilsigtet — ved dens
vedtagelse.
Forholdene vil da let bli saa komplicerte at de
ikke egner sig at bli løst ved tvangsmæssig ordning.
Neppe nok nogen frivillig ordning fastsat paa
forhand vil kunne bringe et helt tilfredsstillende resul
tat. Man maa her være forberedt paa at bli enig
efterpaa.
Her er ogsaa i premisserne antydet at erstatningen
kun skal omfatte effekttap og betaling for den for
holdsvise bruk av ledningsanlægget.
Parallelkobling av store kraftnet og flere kraft
stationer hører til de vanskeligste opgaver i praktisk
elektricitetsdrift og omfatter løsningen av en række
spørsmaal som endnu er i sin utvikling. Man henvi
ser til uttalelserne fra N.E.V.F.,s komite.
Ekspropriatus blir her i den gunstige stilling at
kunne faa overført sin energi like billig som om han
hadde været eier. Er dette retfærdig?
Erfaringerne her i landet er endnu ganske smaa
og en forcering av dette interessante, men baade i
teknisk, økonomisk og administrativ henseende over
maade vanskelige og ømtaalelige problem vil maaske
lede til feilgrep som kan bringe saken i miskredit.
Her gaar igjen den samme synsmåte at man skal
linde sig i at tjene andre uten nogensomhelst fordel.
Dette er en urimelighet. Forøvrigt finder komiteen
at denne § ikke bør gjøres gjældende for anden
kraft end fra samme maskineri og paa like vilkaar,
og at eieren har fortrinsret til overføring av kraft
til eget behov. Utvidelse av ledningen bør kun til
stedes hvis denne kan utføres uten tvungen driftstans
for eieren, i motsat fald maa eieren og hans konsu
menter ha fuld erstatning for direkte og indirekte tap.
Av saadanne indirekte tap kan nævnes tapte arbeids
penge.
Det er let nok i en lov at skyte alle vanskelig
heter over paa skjønnet. Men dermed er de ikke løst.
Komiteen finder at det vil være til skade at fore
gripe den naturlige utvikling, at man ad frivillighe
tens vei iverksætter samkjøringer, og vil indtrængendc
advare mot en lov om tvungen samkjøring paa nu
værende tidspunkt.
Først naar betydelig mere erfaring er høstet vil
man kunne si om idetheletat løsningen av dette
spørsmaal vil gavnes ved tvangsmæssige foranstalt
ninger.
Denne § aapner adgang til en friere benyttelse
av en regulert vandføring likesom ogsaa levering av
kraft kan anvendes eller forlanges som kompensationsmid
del for den skade der forvoldes andet kraftanlæg.
Komiteen vil uttale sin anerkjendelse av denne §.
Den synes at være vel egnet til anvendelse i praksis,
og vil virke til en mere økonomisk utnyttelse av vor
vandkraft.
Derimot finder komiteen at en mæglingsinstutition
vil kunne øve en gavnlig indflydelse.
Forutsættes imidlertid at der anvendes tvangsmæs
sige foranstaltninger, finder komiteen at følgende
fremgangsmaate er bedre end den foreslaatte.
I præmisserne er antydet at den kun tar sigte
paa døgnregulering, mens saisonregulering (høiere
vintervandføring end sommervandføring) kan tillätes
ved koncessionsmeddelelse efter reguleringsloven.
Den naturligste vei at gaa for at indlede et sam
arbeide er forhandling. Derfor maa dette være
første stadium.
Det er imidlertig tvilsomt om sisstnævnte lov,
kan dække de behov der förekommer for variationer
i vandføringen ved f. eks. et typisk topdriftanlæg.
Fører ikke dette inden en rimelig tid — f. eks.
6 maaneder — til et resultat kan eksprobriatus ind
sende andragende om tvunget samarbeide ledsaget
av sine planer og beregninger for samarbeidet samt
ekspropriantens uttalelser herom.
Her maa der gives frie hænder for variationerne
mot kompensation. Der maa saaledes ogsaa ved
reguleringskoncessioner være adgang til at anvende
bestemmelserne i denne §. Departementet avgjør da hvorvidt saken skal tas
op til behandling eller avvises.
Ekspropriantens forpligtelse til at delta i utgifterne
maa kun gjores gjældende efterhvert som han utnyt
ter de indvundne fordele.
Tas den op til behandling oversendes den til
skjønsretten, der avholder sine skjøn og fastsætter
alle regler for samarbeidet i den utstrækning som
dette paa forhaand kan la sig gjøre.
Disse §§ omhandler alle vilkaarene for tvunget
samarbeide mellem kraftanlæg. Hvor forholdet gjæl-
Parterne faar adgang til at uttale sig om skjøn
nets avgjørelse og ekspropriatus maa ta bestemmelse
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
