Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
forbindelsesnet.
Store høispændings
Referat fra den internationale konferance i Paris november 1921.
Av ingeniør Schjølberg Henriksen.
Fra utlandet var fremmøtt ca. et halvt hundrede
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 14
ved hjælp av hvilket lydstyrken kan avpasses, resp.
tonhøiden ved mottagning av udæmpede bølger.
Reguleringen sker ved hjælp av en dreibar knap
anbragt foran paa kassen, synlig i fig. 2 b.
Mottageren er en audionmottager med sekundær
kreds. Bølgelængden kan indstilles mellem 3000 og
4500 m. hvilket bølgeomraade er reservert for Rund
spruchdienst. Hver efterretningsgruppe faar tildelt
sin bolgelængde som indstilles av telegrafautoriteterne,
hvorefter apparatet plomberes. Derved forhindres at
abonnenten mottar meddelelser han ifolge sit abonne
ment ikke er berettiget til.
Strømtilførselen til audionrørets anode og gløde
traad foregaar fra likestrømsnettet under mellemkob
ling av et saakaldt »Netzanschlussgeräu. (Fig. 2’a
tilvenstre.) Dette indeholder drosselspoler i serie med
tilførselsledningen og kapaciteter raellem ledningerne
for at utjevne variationer i netspændingen f. eks.
kollektorpulsationer.
Mottagerapparaterne er indbygget i en trækasse
av størrelse som et telefonapparat. Naar telefonen
løftes av gaffelen (se fig. 2 b nederst tilvenstre) ind
kobles audionrøret og apparatet er færdigt til mot
tagning.
Antennen er likesom ved de allerede eksisterende
Presseempfangsstellen en lufttraad anbragt paa taket
paa ca. 6 m. høie jernmaster. —
1 sekundærkredsen er indbygget et litet variometer
Da »1’Union des Syndicats de l’Électricité« i 1921
indbød til en international kongres i Paris opsatte
den som hovedtema »Store høispændings forbindelses
net«. Den kunde neppe valgt et tema som bedre sam
let interesserne og ga rikere anledning til at holde en
revy over fremskridtene paa det elektrotekniske om
raade i de senere aar.
orientere sig over emnet før saken blev optat til dis
kussion.
Under denne blev der optat stenografisk referat av
alle uttalelser, og dette blev straks renskrevet og utlagt
til korrektion.
For at faa saken mest mulig komplet og alsidig
behandlet kunde der endvidere efter den avsluttede
mundtlige diskussion indsendes skriftlige indlæg inden
en bestemt datum.
»Store høispændings forbindelsesnet« var i virkelig
heten kun en betegnelse for det samme problem som
siden krigen har beskjæftiget de fleste kulturlande —
en rationellere utnyttelse av landets energikilder ved
samdrift.
Det syntes utvilsomt at man ved denne fremgangs
maate raaatte opnaa den best mulige behandling av
de fremlagte saker, men den krævet et stort apparat
og et offervillig arbeide fra föreningens side.
De tyske storkraftverker og overlandsverker, den
schweiziske samleskinne, det amerikanske »superpower<
system, den norske landsplan og alle de øvrige lands
planer, alle gaar ut paa ved hjælp av store elektriske
høispændingsnet resp. stamlinjer at sammenbinde de
forskjellige energikilder og konsumgebeter.
Den franske elektrotekniske förening er imidlertid
nærmest at betragte som en avdeling under det mæg
tige industriforbund der omfatter kanske 3/4 av lan
dets industri. Den hadde derfor mange hjælperaidler,
store velutstyrte lokaler og stort kontorpersonale.
Skal alle forhold av betydning for en slik samdrift
overveies er det klart at man ikke kan nøie sig med
kun at studere kraftledningerne. Kraftstationers og
understalioners arrangement, indredning, dimensionering
og driftsforhold er selvfølgelig likesaa vigtige faktorer
i dette spørsmaal, og alle disse emner var derfor og
saa medtat i programmet.
Kongressen blev tillagt den største betydning fra
franskmændenes side. Med sin charmerende elskvær
dighet la de ikke skjul paa hvor høit de værdsatte de
delegertes foredrag og indlæg i diskussionen. Samti
dig blev der fra fransk side fremlagt et stort antal
utredninger av forskjellige eletrotekniske spørsmaal som
tilfulde viste hvilket høit standpunkt franskmændene
seiv indtar paa dette omraade, noget vi her i Norge
ikke altid er fuldt opmerksom paa.
Heri laa en stor fare for at dette skulde bli saa
omfattende at der vilde bli liten tid til en saa ind
gaaende behandling av hver enkelt sak som ønskelig
kunde være.
løvrig blev der arrangert besigtigelser av moderne
franske anlæg som gav et godt indblik i den elektrotek
niske industris standpunkt i Frankrige idag. Der blev
heller intet spart for at gjøre de delegertes ophold
utenfor kongressens arbeidstid saa behagelig og inter
essant som mulig, og det siger meget i en by som
Paris.
Naar kongressens resultat allikevel blev saa ud
merket, saa skyldes dette i væsentlig grad det ene
staaende intense arbeide som der fra ledelsens
Union des Syndicats de I’Électricités side blev ned
lagt saavel i forberedelserne til kongressen, under mø
terne, som efter kongressens avslutning. At kongressen ogsaa blev viet stor opmerksomhet
fra fransk autoritativt hold viser den fremtrædende del
de delegerte fik i hundreaarsfesten for Ampére og at
landets arbeidsminister aapnet kongressen.
Som sedvanlig blev diskussionen i hver sak indledet
med et foredrag. Dette var av föreningen paa forhaand
besørget oversat til fransk og engelsk og trykt i et
stort antal eksemplarer, saaledes at enhver kunde
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
