Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Produktion og transformering av strømmen,
II. Konstruktion av kraftledningerne,
111. Driften av kraftledningsnettene,
I. Produktion og transformering av strømmen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 14, 1922
delegerte, iøvrigt var der et meget stort antal franske
deltagere i møterne. Kongressen varte i 6 dage og
i denne tid blev der behandlet ca. 70 forskjellige saker,
de fleste om særdeles aktuelle emner. Da det selv
følgelig ikke vilde være mulig at gi fuld oversigt
over alle disse, skal jeg tillate mig kun at omtale
nogen av de saker som efter mit skjøn byder paa
mest interesse, idet jeg ogsaa ved disse maa indskrænke
mig til kort at berøre enkelte av de vigtigste forhold.
og hvor man hadde været saa tilfreds med driftsresul
taterne at man nu hadde utvidet for denne spænding.
Under diskussionen blev naturligvis de forskjellige
forholde som spillet ind ved bedømmelsen av genera
torernes driftsresultater omtalt, saaledes om disse er
direkte koblet til høispændingsnettet eller over trans
formatorer, om nulpunktet var jordet, hvilke overspæn
dingsbeskyttelser der var anvendt etc.
Det vil desværre føre for langt at gaa ind herpaa.
Jeg maa indskrænke mig til at referere, at man trak
den konklusion, at 6 000 volt vælges som driftsspæn
ding, hvis ingen andre grunde taler for en høiere spæn
ding. løvrig er der ingensomhelst vanskeligheter ved
at anvende en driftsspænding av 10—12000 volt op
til 15 000 volt, idet sidstnævnte spænding dog ikke kan
ansees at være tilstrækkelig sanktionert av praksis.
Før jeg gaar över hertil vil jeg forudskikke den
bemerkning at jeg i dette mit referat neppe vil komme
til at fremlægge nogen for denne forsamling ukjendt
sak eller ny løsning av kjendte problemer. Det var
med glæde jeg konstaterte at de emner som var mest
aktuelle og som gav foranledning til den livligste
diskussion netop var de samme emner som har be
skjæftiget os elektroteknikere herhjemme i den seneste
tid. Og jeg tror med erfaringerne fra denne kongres
at kunne uttale at vi herhjemme følger godt med,
hvilket vel har sin grund saavel i vore fagfolks hyp
pige besøk i utlandet, vort studium av de forskjellige
lands fagliteratur og ikke mindst med vor forenings
virksomhet.
Av andre forhold ved generatorerne blev særlig
spørsmaalet om at opnaa en større driftssikkerhet ved
at øke maskinernes spredningsreaktans diskutert uten
at der fremkom noget særlig nyt paa dette omraade.
Man mente dog at kunne dra den slutning av diskus
sionen, at tendensen gaar i retning av at anvende stor
reaktans og at møte spændingsvariationerne med hur
tigregulatorer. Som helt tilladelig spændingsfald blev
antydet 25 til 45% for turbogeneratorer og 21 til
29 % for langsomtløpene generatorer, tal som jeg
forøvrig personlig ikke finder at kunde slutte mig til,
idet jeg mener at spændingsforholdet ved langsomt
løpene generatorer med fordel kan gjøres væsentlig
høiere, hvor det gjælder at beskytte generatorerne.
Sakerne blev inddelt og behandlet i følgende tre
hovedgrupper.
idet der var forutset to dage til behandling av hver
gruppe. Med hensyn til transformatorer saa var det kun
saadanne for ca. 100 000 V og derover som blev
tat i betragtning. Av de mange forhold som blev
diskutert ved disse, skal nævnes at tendensen ogsaa
her som ved generatorerne gaar i retning av at beskytte
transformatorerne paa bekostning av spændingsfaldet,
og at man konstaterte at dette med fordel kunde sæt
tes op i 8 —10 %.
Herunder blev i første række generatorernes kon
struktion behandlet. Diskussionen koncentrerte sig
sluttelig om det her saa velkjendte spørsmaal, hvorvidt
generatorerne fortrinsvis bør konstrueres for 5—6000
eller 10—12000 volt resp. høiere driftsspænding.
I den rapport hvormed diskussionen indlededes,
foresloges at begrænse generatorspændingen til 6000
volt og antal ledere pr. spor til 2.
Der blev fra enkelte hold absolut fraraadet at bruke
avtapninger paa store høispændingstransformatorer over
100 000 V og heller f. eks. at anvende »booster trans
formator«. Fra andet hold blev det dog hævdet at
man hadde gjort gode erfaringer med avtapningen paa
store høispændingstransformatorer. Imidlertid var dette
saavidt jeg kunde bringe i erfaring kun ved anlæg
med spænding under 100000 V. Kongressen kom
da ogsaa til den slutning at man kunde imøtese mu
ligheten av helt at undgaa avtapningen ved moderne
kraftoverføringer med høi spænding.
Der viste sig imidlertid under diskussionen en
absolut samstemmighet om at anse 10 —12000 volt
som en helt sikker driftsspænding. Efterat man har
lært at , begrænse anvendelsen av faserstoffe til det
strengt nødvendige og indført kompoundering av vik
lingerne, hvorved alle skadelige luftmellemrum kunde
undgaaes, er der ingen grund til ved store generatorer
at begrænse driftsspændingen til 6000 volt. Særlig
fra amerikansk hold blev der tat kraftige reservationer
herimot og hævdet at den standardiseringsbevægelse
som søkte at begrænse driftsspændingen til 6000 volt
var 7 —8 aar gamme1., og at praksis hadde vist det
nødvendig at anvende meget høiere spændinger. Saa
ledes hadde man ved nyere store generatorer anvendt
14000 volt.
Av de mange andre interessante spørsmaal vakte
særlig det om hvorvidt høispændingsnettets nulpunkt
burde jordes eller ei, en meget livlig diskussion. Som
bekjendt anvendes jo ved de fleste kraftoverføringer
triangel, stjernekobling av transformatorerne med stjerne
koblingen paa høispændingssiden.
Jeg skal faa lov at komme tilbake til dette punkt
senere.
Fra Italien rapportertes om maskiner som hadde
været i drift 10 —14 aar med 15 000 volt med for
holdsvis godt resultat, mens maskiner med 30 000 volt
driftsspænding dog ikke fandtes tilfredsstillende.
Av apparater diskutertes særlig saadanne til be
skyttelse mot overstrom (overbelastning, kortslutning).
Man kan som bekjendt i denne henseende beskytte
de elektriske anlæg paa to principielt forskjellige
maater:
Fra Schweiz meddelles om trefasegeneratorer som
hadde været i drift siden 1909 med 16—17 000 volt,
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
