Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 26. MAI 1922. 35. AARG.
Nik 15.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IncHnold. :
Store høispændings forbindelsesnet. Referat fra den intern, konferance i Paris, nov. 1921. Av ing. E. Schjølberg Henriksen. — Utkast
til lov om den almindelige elektricitetsforsyning. (Præmisser). — Østlandets kraftforsyning. — Helvalsede fagverksdragere. Av
ing. J. J. Thoresen. — Aapent brev. Av diploming. Thomas K. Bryn. — Trondhjems tekniske förening. — Bøker, kataloger etc. —
Elektriciteten og industrien.
forbindelsesnet.
Store høispændings
Referat fra den internationale konferance i Paris november 1921.
Henriksen.
Av ingeniør Schjølberg (Slutn.)
II. Konstruktion av kraftledningerne. Dette er dog ikke ensbetydende med dyre anlæg.
Og der fremkom ogsaa meget bestemte uttalelser om
at det ved fordelingsnet særlig gjaldt at holde om
kostningerne nede og ikke gaa for vidt i økonomi
røvende sikkerhetsforanstaltninger, idet det jo til sy
vende og sidst var den pris abonnenten kunde betale
som blev den besternmende.
Det var naturlig at interessen særlig maatte sanv
les i denne sektion og det antal saker som her fremlagdes
til behandling var derfor meget stort. Desuten maatte
de jo komme til at omfatte ikke alene tekniske,
men ogsaa økonomiske, juridiske og internationale
forhold. Store høispændingslinjer maa i Europa
komme til at bli utprægede internationale forbindel
seslinjer, og for at lette bygningen av disse vil det
naturligvis være i høi grad ønskelig at de forskjellige
lande kunde komme overens om nogenlunde fælles
tekniske forskrifter og lovbestemmelser paa dette om
raade. Ulemperne ved de bestaaende høist uensar
tede bestemmelser viste sig i særlig grad under etab
leringen av den energieksport som nu drives fra
Schweiz til nabolandene, og hvorpaa der blev git en
hel det drastiske eksempler. Saaledes kunde man
for den samme kraftledning paa den ene side av
grænsen forlange 5 til 10 gange saa stor sikkerhet
som paa den anden.
Desværre tillåter tiden heller ikke at jeg kommer
ind paa nogen av de teoretiske utredninger over de
forskjellige kraftoverføringssysterner og de forskjellige
forholds indflydelse, linjernes tracering, valg av drifts
spænding etc. og jeg skal derfor kun omtale et par
av de vigtigste emner av mere praktisk natur.
Diskussionen om ledningsmaster dreiet sig i første
række om anvendelse av konstruktionsmaten el og
dermed sammenhængende hovedtyper for store høi
spændingslinjer. For disse blev trækonstruktioner
overbodet ikke omtalt, derimot var der mange tals
mænd for betonmaster, som efter de frerrtkomne op
lysninger ikke skulde falde nævneværdig dyrere i
drift end jernkonstruktioner. De fleste foretrak dog
anvendelsen av jernkonstruktioner, hvorav det for
nemmelig blev fremhævet to hovedtyper; master mied
liten basis og taarnkonstruktioner. Den alrjiindelige
mening var at de første egnet sig bedst paa dyrket
mark av hensyn til erstatningsbeløpene, mens taarne
ellers blev foretrukne.
Konferancen fattet derfor en resolution angaaende
de betingelser som i denne henseende maatte søkes
paalagt ved lov eller gjennem administration i de
forskjellige lande. Resolutionen tar specielt sigte paa
forenkling av krydsningsarrangementerne ved offentlig
vei, jernbane, kanaler etc. samt paa at de unødig
store sikkerhetsfaktorer ved luftledninger, master og
fundamenter maa bli reducert til den laveste værdi
som erfaringen fra de forskjellige lande har vist som
tilstrækkelig.
Med hensyn til fundamenteringer paataltes at disse
— oftest paa grund av de oflentlige myndigheters
forlangender — blev gjort unødig store — for taarn
konstruktioner hadde metalsko eller betonplater, ned
gravet i tilstrækkelig dybde, vist sig fuldkommen til
strækkelig.
Med hensyn til de økonomiske forhold saa blir
jo disse besternmende for hvor langt man kan gaa i
at tilveiebringe en god regulering og stor driftssikker
het. Over disse relationer blev der fremlagt en hel
del interessante utredninger som det naturligvis vil
føre for langt at gaa ind paa her. Jeg skal derfor
kun nævne at det fra amerikansk side blev hævdet
at de store hovedlinjer som er bestemt til at overføre
ioo ooo-der av kW blir av en saa vital betydning
for de distrikter de forsyner, at man her kun maa
stille de aller høieste fordringer til driftssikkerhet.
Om selve ledningsarrangementet paa masterne
fremkom der meget faa uttalelser. Hvis det overbo
det kan sluttes noget herav, saa maa det være at
der ikke er nogen type som fremhæver sig særlig
foran de andre. Der blev dog fra svensk side git
meget interessante oplysninger om det vedtagne arran
gement av traadene i horisontal anordning av hensyn
til sneforholdene.
Det for endel aar tilbake saa foretrukne fleksible
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
