Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
1922, No. 15
E.LEK TR O T EKNISK T1DSSKR1F T
vil gjøre basalt meget bedre egnet som høispændings
materiale end glas og porceliæn og det vil derfor
være med stor interesse man maa imøtese utviklingen
paa dette omraade.
system med forankringsmaster og mellemliggende
pendelpiaster syntes ikke at omfattes med nogen in
teresse. Fra Italien blev det oplyst om at saadanne
linjer der hadde vist gode driftsresultater, men at
de dog ikke var blevet almindelig anvendt. Saavel i
Amerika som i Sverige har man dog i det senere
bygget flere slike linjer, saa man kan ikke si at
systemet er forlatt.
Angaaende ledninger skal kun bemerkes at, mens
alle var enig om at kobber gjennem de aarelange
erfaringer hadde vist sig som et i enhver henseende
udmerket ledningsmateriel hvis egenskaper det var
overflødig at gaa nærmere ind paa blev det fra flere
sider hævdet at aluminiumstaalkabler viste avgjørende
tekniske og økonomiske fordele ved særlig lange
spænd og høispænding og at det derfor var saadanne
ledere man maatte regne med for de store fremtidige
kraftoverføringer. Interessen knyttet sig sterkt til de
erfaringer man hadde gjort med aluminium — resp.
aluminiumsstaalkabler.
Med hensyn til isolatorer saa kommer ved de her
omhandlede meget høie spændinger kim hængetypen
i betragtning og dennes mekaniske og elektriske egen
skaper og forhold blev da ogsaa indgaaende behandlet.
Av særlig interesse var imidlertid en rapport fra
de amerikanske delegerte om isolation av store kraft
linjer med spændinger paa 150000 volt og derover.
Efterat ha omtalt hvorledes høifrekvens svingninger
og dermed følgende overspændinger kan opstaa —
og hvorledes særlig coronaen kan bidra hertil —
Av de oplysninger som fremkom kan nævnes at
man ikke har at befrygte nogen skadelig indflydelse
av elektrolyse mellem den galvaniserte staalkjerne og
aluminiumet, at aluminiumet seiv ikke utsættes for
nogen skadelig indflydelse fra luftens paavirkning
hverken langs kyster eller i nærheten av fabriker hvor
klor eller nitrøse gaser slippes ut i luften — at jern
kjernen har praktisk talt ingen indflydelse paa kabe
lens elektriske forhold (selvinduktion).
paavistes hvorledes virkninger av disse høifrekvens
svingninger kan arte sig — i særlig grad hvorledes
de er istand til under samtidig kombination med
andre forholde at indlede overslag over luftavstande
som er mange gange større end de som svarer til
den normale driftsspænding. Det er derfor av den
største vigtighet for konstruktionen av de fremtidige
høispændingslinjer at studere de forhold hvorunder
høifrekvenssvingningerne vil opstaa samt hvordan
isolationen ved disse høiere frekvenser vil komme til
at forholde sig. Her spiller nemlig et stort antal
faktorer ind, hvorav en av de vigtigste er størrelsen
av energien i disse høifrekvenssvingninger.
Med hensyn til skjøteforbindelsen blev der omtalt
forskjellige konstruktioner for hvilken styrken blev
angit mellem 80 og over av kabelens brud
styrke. Hvorom alle var enig var dog at skøterne
for at holdes i god stand maatte gjøres lufttætte, f.
eks. fyldes med harpiks, voks, etc.
Det blev fra Amerika, meddelt at man der hadde
hat ca. 65 000 km. aluminium kabel med staalkjerne
i drift i 13 aar. Erfaringerne med disse linjer var
imidlertid ikke absolut tilfredsstillende, hvilket hadde
sin aarsak i de forholde under hvilke disse ledninger
var blit oplagt. Større forsigtighet var blit utvist ved
montagen av nyere aluminiumstaalkabler og resultatet
ved disse var da ogsaa meget bedre.
I Amerika drives der förtiden energiske forsøk paa
dette omraade. Ved disse er man kommet saa langt at
man ved at anbringe et saakaldt »specielt kontrol
system« kan holde disse ved høifrekvenssvingningerne
resp. deres overspændinger indledede overslag helt
borte fra isolatorerne saaledes at f. eks. lysbuen hel
ler vil slaa over fra ledningen nogen meter foran
isolatorerne • uagtet avstanden mellem ledningen og
masten er 3—4 gange saa stor. Den der gav disse oplysninger konkluderte med
at meningerne i Amerika om hvorvidt aluminiums
kabler med staalkjerne eller kobberkabler egnet sig
bedst under de forskjellige forhold endnu var delte.
Man arbeider jo ved enkelte av de bestaaende
høispændingslinjer allerede nu temmelig nær opunder
grænsen for luftens isolationsevne og det er derfor
mulig, at de omtalte forstyrrelser fra høifrekvens
svingningerne vil sætte grænsen for utviklingen av de
store høispændingslinjer, hvis man ikke forstaar at
overvinde dem. Som bekjendt har det jo allerede
været foreslaaet at utforme ledningerne som rør for
at øke diameteren ved et bestemt økonomisk led
ningstversnit.
Angaaende jord- og sjøkabler for høispænding
konstatertes, at der for saadanne fortiden kun anven
des impregnert papirisolation. Den størst tilladelige
spændingsgradient opgaves til 4—6000 volt pr. mm.
og gjennemslagsspændingen til ca. 20 000 V/mm.
efter nogen timers forløp. Disse værdier synker med
opvarmning av isolationsmaterialet. En temperatur
av op til 50° C. ansees dog uten skadelig følge,
enkelte gik saa høit som til 55 —6o° C.
En anden sak av mindre epokegjørende, men
dog ikke uvæsentlig betydning var de oplysninger
som blev git om det nye raamateriale for høispæn
dingsisolatorer som franskmændene mener at ha fun
det i basalt. Av dets mange fortrinlige egenskaper,
skal nævnes at det ved forsøk har vist sig at motstaa
en spænding i middel av over 6000 volt pr. mm.,
at isolationen efter gjennemslag re-etableres til en
meget høi procent av den oprindelige værdi, at det
taaler sterke temperaturforandringer, at man direkte
kan indstøpe jerndelene etc. og at det kan støpes i
store og vanskelige former. Alle disse egenskaper
Med hensyn til coronaen paa overflaten ,av de
enkelte lederes isolation der som bekjendt ogsaa er
en av de faktorer der begrænser kabelens paakjen
ding fremgik det av diskussionen, at man her endnu
intet effektivt middel hadde fundet til at bekjæmpe
denne.
Man var enig om at grænsen for rationel drifts
spænding ved 3-fase kabler for tiden maatte sættes
til ca. 30 000 volt. I Italien var der et par kabel
anlæg i drift med denne spænding med gode resul-
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
