Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til de enkelte paragrafer bemerkes:
Til § 1.
TU § J.
Til § 6.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1922
forsyningen for egen regning, men organiserer en
opdeling av fylket i omraader, hvor kommunelag
under den organiserte overledelse av fylkets myndig
heter og Hovedstyret for Vasdrags- og Elektricitets
væsenet overtar kraftforsyningen, se § 22.
Denne avgrænsning er ikke heldig. Utrykket smaa
industri er for snevert. Saaledes vil i almindelighet
al industri som behøver elektrisk drivkraft i vort land
være henvist til den almindelige elektricitetsforsyning
uten hensyn til om den kan karakteriseres som smaa
industri eller ikke. Hermetikfabrikerne er f. eks. for
holdsvis smaa kraftkonsumenter, men betegnelsen smaa
industri passer ikke paa dem. Seiv vore største me
kaniske verksteder er kunder hos kommunale elektri
citetsverker. Det samme gjælder endel træmasse-,
cellulose- og papirfabriker. En avgrænsning maa søkes
i bedriftens kraftbehov, ikke i dens karakter torøvrig.
Størrelsen av vedkommende kraftforsyningsanlæg kan
ogsaa spille en rolle. Man har ikke kunne finde noget
andet rammende uttryk for den her nødvendige be
grænsning. Utenfor storindustriens behov for store
kraftmængder antar man at for tiden al elektricitets
forsyning bør ske fra de almindelige fordelingsanlæg.
Kun jernbanedriftens behov staar i en særstilling, for
saavidt den anvender vekselstrøm av anden art end
den sædvanlige trefasestrøm av 50 perioder. Denne
bør ikke omfattes av den almindelige elektricitetsfor
synings monopol. Da det samme gjælder de indu
strielle storforbrukere, har man ikke fundet at kunne
ombytte ordet smaaindustri med industri. Heller ikke
uttrykket varme i den tidligere opregning er ram
mende. Strengt tat omfatter vel dette sidste uttryk
ogsaa den elektrotermiske industri, hvad der dog ikke
har været meningen, idet der væsentlig er sigtet til
opvarmning av boliger.
I en overgangstid vil der i flere fylker findes kom
muner som for en tid har ordnet sig. Disse vil da
falde utenfor fylkets aktive forsorg, men de vil bli
undergit dets kontrol, og de vil ha adgang til at nyte
godt av det foreslaaede tekniske apparat.
I Vestfold er saratlige land- og bykommuner sluttet
sammen til et selskap for kraftforsyningen. Man har
hat opmerksomheten henvendt paa denne ordning,
som det ikke har været meningen at forstyrre. Man
har tænkt sig at fylkets elektricitetsstyre her vil fun
gere som kraftselskapets direktion og har i dette øie
med i § 21 foreslaat endel særbestemmelser som vil
aapne adgang hertil under fornøden hensyntagen til
byernes deltagelse.
Ordningen i Vestfold danner en god løsning av
byernes samvirke med fylket. Naar man ikke har
foreslaat en saadan ordning for det hele land, skyldes
dette at forholdene er meget forskjellige i de enkelte
fylker. Særlig hvor der er større byer har man fundet
det vanskelig ad tvangsmæssig vei at fremkalde lig
nende sammenslutninger. I fylker som Sogn og Fjor
dane og Nord-Trøndelag vil ordningen vistnok heller
ikke passe. Utkastets § 21 gir imidlertid anledning
til at træffe den for det enkelte tilfælde mest hen
sigtsmæssige ordning.
I nærværende utkast har man opgit en opregning
av de anvendelser av elektricitet som man vil henføre
under samfundets forsorg. Denne bør omfatte vore
offentlige elektricitetsverker med det forretningsomraade
de nu har og gjennem en naturlig utvikling vil faa.
Deres særkjende er at de fordeler elektricitet til en
flerhet av forbrukere, større og mindre. Ved uttrykket
»til almindelig fordeling* har man saaledes alene
ment at utelukke kraft til storkonsumenter og til
specialformaal som kræver generering av en anden
strømart end den vanlige.
For statens byggevirksomhet indeholder utkastet
ikke specielle bestemmelser. Efter initiativ av den
kongelige vandfaldskommission er der organisert et
hovedstyre for vasdrags- og elektricitetsvæsenet som er
traadt i virksomhet. Yderligere statsorganer antages
ikke nødvendige. 1 hovedstyrets inrtruks § 1 pkt. 2
heter det: »Hovedstyret har at vaake over og frem
komme med forslag om, hvad der fra statens side til
enhver bør gjøres til fremme av vandkraftens utnyt
telse og elektricitetsforsyningen i landet«. Ifølge pkt. 7
har hovedstyret videre »at utøve statens overledelse
av de i distrikterne oprettede administrationer for
elektricitetsforsyningen«. Staten har saaledes allerede
det fornødne organ for initiativet til de paakrævede
statsforføininger. Ethvert byggeforetagende for statens
regning maa besluttes av regjering og Storting. Naar
fylkernes og enkeltkommunernes opgaver nærmere er
utformet i utkastet, blir da særlige bestemmelser om
statens byggende virksomhet ufornødne.
Utkastet paalægger fylket at sørge for elektricitets
forsyningen, jfr. dog § 22.
Som før nævnt har man fundet det heldigst at
fylket sælger kraften til enkeltkommunerne. Men der
aapnes adgang til ogsaa at sælge og fordele direkte
til de enkelte forbrukere. Selvom fordelingen normalt
besørges av kommunerne, kan det dog være hensigts
mæssig at fylket forbeholder sig leverancen til særlig
store kunder. Ogsaa hertil aapner utkastet adgang.
Paragrafen gjælder ikke Kristiania og Bergens byer.
Som foran nævnt antar man at den elektrokemiske
og elektrotermiske storindustri som hittil seiv maa
sørge for sin kraftforsyning, og det offentliges forsorg
i det væsentllge indskrænkes til det saakaldte borger
lige behov. Dette er i koncessionslovene og kom
muneekspropriationsloven definert saaledes »— — en
kommunes eller dens indvaaneres behov for kraft til
lys, varme, gaardsbruk, haandverk eller smaaindustri«.
Inden de fylker der har optat kraftforsyningen har
der været tvil om fylkesmandens stilling til fylkes
verkets administration, idet det dels har været hævdet
at han bør være leder av denne, dels at han bør staa
utenfor den umiddelbare ledelse for ikke at bindes i
sin stilling som fylkesmand til vedkommende saker.
Hvor et fylke som nu driver elektricitetsverk uten at
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
