Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schjølberg Henriksen.
Utkast til lov om den elektricitetsforsyning.
(Forts.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 15
stort antal elektrokemiske resp. elektrotekniske fabrik
anlæg ogsaa utbredte kraftfordelingsanlæg. Som
eksempel paa at man i disse lande følger likesaa godt
med i utnyttelsen av den elektriske energi fra vand
faldene som f. eks. i Schweiz, skal jeg nævne at elek
triske dampkjeleanlæg er meget utbredt; i Italien alene
er der nu installert over 400 000 kW herfor. Fra
anden kilde opgis den installerte ydelse av elektriske
dampkjeleanlæg til ca. 600 000 kW.
hvad moderne og koraplet utstyr angaar ikke staar
tilbake for noget tilsvarende anlæg i Tyskland eller
Amerika leveres fra franske verksteder.
’Pillat mig her at bemeike at vi nordmænd gjerne
slaar os tiltaals med at følge utviklingen paa det
elektrotekniske omraade i Sverige, Tyskland, Schweiz
og Amerika, mens utviklingen i de romanske lande
hvis fornemste repræsentanter Frankrike og Italien
er, syntes at være os av mindre interesse. Hvad specielt Frankrige angaar, saa har de av
krigen der skapte forhold bevirket at man nu av al
rnagt søker at gjøre sig selvslændige, og som et vigtig
led i dette arbeide indgaar landets elektrificering ved
dets egen industri.
Heri mener jeg gjor vi feil. Ti seiv om Sverige,
Tyskland, Schweiz og Amerika indtil nu har indtat en
førerstilling paa det elektrotekniske omraade saa vil
vi som elektroleknikere i et typisk vaudkraftsland finde
særdeles meget av interesse for os i Frankrige og
Italien.
Det handler sig her om gjennemførelsen av impo
nerende planer, samkjøring av mægtige dampkraftanlæg
i vest og nord rned Alperegionernes og Pyreneernes
vandkraft. I planen indgaar utbygningen av Rhone
med 1,3 mill. hk. i vandkraftstationer paa optil 1/z mill.
hk.-ydelse.
Begge disse lande er jo rike paa vandkraft, Frank
rige 8—10 mill. hk., hvorav ca. 1,7 mill. er utbygget,
Italien 5—6 mill. hk., hvorav over 1 mill. er utbygget.
Det er derfor indlysende at man i disse lande sitter
inde med store erfaringer fra drift av saavel vandkrafts
anlæg som elektriske anlæg og fremfor alt med erfa
ringer i utnyttelsen av vandkraftanlæg.
Med de glimrende egenskaper som præger det
franske folk og som har gjort at dets videnskapsmænd
og ingeniører altid har været blandt de første hvor det
gjaldt at bane nye veie og finde geniale losninger, er
der al grund til for os til med spændt opmerksomhet
at folge den utvikling som nu forestaar i Frankrige
ogsaa paa det elektrotekniske omraade.
I Frahkrig har saaledes den elektrotekniske resp*
elektrokemiske industri naadd en høi utvikling og man
kan vel si at Frankrige er et av de ledene lande paa
dette oraraade, saavel hvad aluminium som carbid og
ferrolegeringer angaar. I Italien har man foruten et
veivæsenet vistnok bli besørget av fylkesingeniøren og
hans kontor. Men ogsaa for de ikke kurante saker
vil fylkesmanden trænge assistance. Man har derfor
foreslaat oprettet et fylkesstyre for elektricitetsforsy
ningen bestaaende av fylkesmanden, og 4 av fylkes
tinget valgte medlemmer. Styrets opgave er formulert
i § 7. Man har lagt væsentlig vegt paa at undgaa
at besvære styret med detaljer, hvorved den nødven
dige oversigt let tapes, og det blir vanskelig at finde
kvalificerte medlemmer, som har anledning til at ofre
arbeidet den fornødne tid. De fylker der har overtat
elektricitetsforsyningen har ordnet sig paa lignende
maate.
Det foreliggende utkast forutsætter at man mest
mulig utnytter det eksisterende administrative apparat.
Fylket vil trænge en egen teknisk etat, hvis chef, fyl
kesingeniøren, er git en stilling omtrent tilsvarende
overingeniøren for veivæsenet. Fylkets opgaver vil
oftest omfatte baade bygning av kraftverker og anlæg
og drift av ledningsnet. Man antar at hensynet til
fordelingen bør være det bestemmende ved avgræns
ningen av fylkesingeniørens gjøremaal. Et fylke vil
kun undtagelsesvis til stadighet ha kraftanlæg under
bygning, mens det altid vil ha bruk for en med drift
av elektricitetsverker fuldt fortrolig, erfaren ingeniør.
Kraftanlæggene forutsættes derfor som regel bygget av
særskildt ansatte byggeledere og overbyggeledelsen
henlägt til Hovedstyret for Vasdrags- og Elektricitets
væsenet. Fylkesingeniøren vil saaledes regelmæssig
først faa befatning med kraftstationerne, naar de er
kommet i drift. Foruten fylkets egne tekniske anlig
gender vil fylkesingeniøren derhos som nævnt ha
overledelsen av herredsnettene med bistand av fornø
dent underordnet personale, der forutsættes fordelt over
fylket efter driftstekniske hensyn uten at være bundet
av kommunegrænserne.
I mange distrikter er elektricitetsforsyningen alle
rede langt fremskredet. I nogen fylker har utviklingen
tat en anden retning eller fundet andre former end i
utkastet foreslaat. Det har ikke været meningen at
hitkalde nogen nødvendig ændring heri, om man end
har forutsat, at utviklingen efterhaanden av sig seiv
vil ledes over i det spor, man har anset som det rette.
Særlig opraerksomhet paakalder i saa henseende
de interkommunale sammenslutninger. Disse er ikke
tænkt opløst. Man har heller ikke tænkt at avskjære
en ordning, hvorefter fylket ikke direkte overtar kraft-
Det administrative arbeide vil bli for stort for
fylkesmanden. DeT daglige detaljarbeide vil som i
almindelige
Præmisser.
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
