Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yi2 5 o 2 -f 125 o 2 = 1750 kV A
y62 5 o 2 — 37502 — f62 5 o 2 — 5000 2
= 1250 kVA
/ | SJMotor
?
(se fig. n)
1922, No. 17
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
r at- 1 r ÆétI som arbeider efter diagrammet i fig. 9,
/ I ’
/ ’’fo
v * -*1 / \MotorI er uten videre fremdeles mulig, og der
// ’”j| kan tilknyttes saa mange motorer man
vil med en totalydelse av 1250 kW,
hvis de tilsammen kompenserer nettets
wattløse ydelse. Hvis f. eks. kun én
motor blir tilknyttet, saa maa dens
størrelse vælges saaledes at den kan
kompensere nettets wattløse ydelse, som
er lik
Da den desuten skal yde 1250 kW maa
den bygges for en ydelse av
strøm (henholdsvis ved overmagnetisering eller under
magnetisering). I det følgende skal fremstilles, hvor
ledes dette forhold kan benyttes til at kompensere
wattløs slæpende strøm i et net helt eller delvis, alt
efter synkronmotorens ydelse. Skal ved en bestemt
ydelse av synkronmotoren den strøm, som blir tat
fra nettet, være et minimum, saa tar motoren hverken
slæpende eller ledende strøm fra nettet, men kun en
wattløs strøm som dækker motorens avgivne ydelse
og tåpene. Motoren arbeider med 00599= 1. Fig.
8 viser diagrammet for denne driftstilstand. Blir
raagnetiseringen øket, saa blir motorens ydelse der
ved ikke forandret, ti denne avhænger kun av be
lastningens moment. Derimot tvinges motoren til at
opta en større strøm, som foruten wattkomponenten
ogsaa har en ledende wattløs komponent (fig. 9).
Denne wattløse ledende strøm kan paa almindelig
kjendt maate brukes til at kompensere en like stor
wattløs slæpende strøm i net som er belastet med
induktiv motstand. Blir nu motorens belastning for
mindsket, uten at magnetiseringen blir forandret, saa
bevæger spidsen av strømtrekanten sig paa en cirkel
om punktet o indtil den kommer i den i fig. 10
viste stilling. Av dette diagram vil bemerkes, hvor
ledes den wattløse komponent er vokset, mens watt
komponenten blir forsvindende liten, da sidstnævnte
kun har at dække motorens tap. Motoren arbeider
nu som ren fasekompensator med 00399 = 0.
Tiltrods for at anlægget nu kan yde 25 % mere,
er paakjendingen for de elektriske dele den samme
som før. Den wattløse ydelse i nettet paa 1250
kVA, som nedsætter cos 99 fra 0,8 til 0,6 blir fuld
stændig kompensert av synkronmotoren, som desuten
avgir 1250 kW fra sin aksel. Anlægget arbeider
altsaa igjen med 00399=0,8. Blir der istedenfor
én synkronmotor paa 1250 kW tilknyttet to, hver
paa 625 kW saa blir forholdene som vist paa dia
grammet fig. 12. Kompensationen kan nemlig ogsaa
være en delvis, f. eks. som naar i tilfælde fig. 12
kun motoren I blir tilknyttet; anlæggets cos99 hæves
da til 0,707 og man har den mulighet, igjen at be
laste anlægget med hvilke som helst strømforbrukere
indtil de 6250 kVA er fuldt utnyttet.
Abonnenten maa rigtignok ved kompensationsme
toden anskafife en større motor end han egentlig
trænger for den rene motorydelse, idet motoren, som
kun avgir 1250 kW, maa bygges for 1750 kVA.
Desuten foraarsaker en saadan motor større tap.
Som videre eksempel skal anføres følgende: En
abonnent har et antal asynkronmotorer 1, 2, 3, 4
og 5, samt et belysnings- og opvarmningsanlæg a;
den resulterende cos<p, hvormed abonnenten belaster
centralen, være ifølge diagrammet fig. 13 lik 0,8.
Det skal nu antas, at det ikke er tilladt at under
skride denne værdi. Abonnenten trænger imidlertid
endnu en motor, f. eks. til drift av en kompressor
Det skal nu vises, hvorledes anlæg, hvis turbin
ydelser ikke kan utnyttes helt, fordi generatorer,
transformatorer, ledninger og apparater paa grund av
en daarlig cos 99 allerede er fuldt belastet, kan brin
ges til at gi fuld turbinydelse ved tilknytning av
synkronmotorer, som arbeider efter diagrammet i fig.
9, uten at nogen del av det elektriske anlæg blir
overbelastet. Som eksempel tar vi et anlæg med en
turbinydelse av 5000 kW, en generatorydelse av
5000 kW ved 00599 = 0,8 altsaa 6250 kVA. Det
skal antas, at cos 99 i nettet i tidens løp synker fra
0,8 til 0,6 paa grund av overraaate talrike tilknyt
ninger av induktive belastninger. Da den elektriske
del ikke kan overbelastes, maa turbinerne kun avgi
en ydelse av 6250 x °>6 = 375° kW. Tilknytning
av asynkronmotorer, transformatorer o. s. v. er derfor
ikke mere mulig, tiltrods for at turbinerne kan yde
1250 kW til. Men tilknytning av asynkronmotoref,
Fig. 11 Fig. 12
Fig. 14.
Fig. 13-
138
fc / s - I /
0! / \ ö ! ö i / / \ im
soookVA / I soookVA / \|3
, ="=-/ —7 ,; ~7 / —7
i / y i *»-<... >’ /jr
-cos y / **>pJT*’ x
/\s ;/y
/// /jr
r 7 i " j
i $ /ts. «*r /I sjMotor
!// / ’’
i// /
’f/fø?* /Wo/" i 5J «o/or
v ’// //’ /
*’/ I//
fv# ///
—Yr "/
V/ /’/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
