Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R. M. N.
%
Radio.
meddeles efter »Sjøfarten*:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1922
med automatisk styring, som ved et bestemt tryk lar
kompressoren løpe tom og igjen kobler den ind,
naar trykket synker under en bestemt grænse. Paa
grund av denne indretning løper motoren for største
parten av tiden kun med omtrent lU belastning.
Som diagrammet i fig. 13 viser, vilde en asynkron
motor nedsætte anlæggets cos 99 ved tomgang av
kompressoren, henholdsvis */* belastning for motoren,
under den tilladte værdi. En saadan motor kan der
saaledes ikke bli tale om. Synkronmotoren derimot
er istand til at hæve nettets cos cp, ogsaa ved tom
gang, uten at der herfor trænges nogen speciel be
tjening av magnetiseringsmaskinen. Diagrammet fig.
14 viser deris virkning paa anlæggets cos cp ved
fuldlast og tomgang, naar magnetiseringsmaskinen
blir indstillet saaledes, at synkronmotorens cos cp ved
fuld last =1, og dens magnetisering ikke blir for
andret, naar den blir avlastet. Men man kan gaa
endnu videre og bygge motoren saaledes uten at for
dyre den, at den ved fuldlast arbeider med cos 99 =
0,9 ledende, saaledes at nettets cos 99 ved fuld be
lastning paa motoren hæves endnu mere end tilfældet
er ifølge fig. 14.
ter. Den gaar igang likesaa godt som en normal
asynkronmotor, med samme strømforbruk og egner
sig som enhver synkronmotor for den ovenfor be
skrevne kompensationsmetode. Den kan derfor med
fordel benyttes overalt hvor det ønskes at befri et
net helt eller delvis fra wattløs strøm, eller naar et
net ikke kan belästes med mere wattløs strøm. Mo
toren kan anvendes for alle slags bedrifter, f. eks.
omformerer, ventilatorer, pumper, roterende kompres
sorer, papirmaskiner, møller, træslipemaskiner, trans
missioner o. s. v.
For fuldstændighets skyld skal desuten nævnes,
at ogsaa enfase asynkronmotoren med hjælpefase lar
sig anvende som synkron-induktionsmotor derved. at
dens sekundærvikling blir magnetisert med likestrøm.
Den kan da gaa igang med omtrent ’/s belastning,
synkroniserer sig seiv og kan likeledes benyttes til
kompensering av wattløs strøm. Synkron-induktions
motoren kan ogsaa paa samme maate som asynkron
motoren anvendes som synkron-induktionsgenerator,
hvor det dreier sig om at understøtte et allerede
fuldt belastet maskinelt anlæg ved utnyttelse av smaa
vandfald, hvorved den i motsætning til asynkronge
ratoren, som absorberer wattløs ydelse, tilfører nettet
wattløs ydelse og ogsaa kan sættes i drift automatisk,
uten synkroniseringsindretning og uten strømstøt i
nettet.
Denne almindelige kjendte kompenseringsmetode
er hitindtil kun sjelden blit brukt. Grunden hertil
er, at den hittil kjendte synkronmotor kun med van
skelighet gaar igang, seiv uten belastning. Oerlikons
synkron-induktionsmotor overvinder disse vanskelighe-
ten altfor flotte tilbud, at han kunde bli mønstret
som jungmand eller dæksgut, og at han skulde ha
lugar sammen med mandskapet og spise sammen
med dette.
Danske » Radiotelegrafen« indeholder i sit sidste
nummer et par artikler, som gir træffende illustration
til, hvad radiotelegrafister stilles overfor i sit virke.
Den første artikel heter
Vort medlem var imidlertid ubeskeden nok til at
avslaa tilbudet, idet han forsøkte at gjøre kapteinen
begripeligt, at han der er 23 aar, ikke hadde ofret
ca. 3000 kr. paa sin utdannelse som radiotelegrafist
for at faa hyre som skibsgut.
Fra et av vore medlemmer, der er elev paa ra
dioskolen i Svendborg, men har II kl. certifikat, er
meddelt os nedenstaaende eksempel paa de »glim
rende« chancer, en radiotelegrafist i vore dage kan
bli stillet overfor.
1 betragtning av de meget smaa chancer, der i
virkeligheten er for ansættelse herhjemme for tiden i
forhold til det ganske meningsløst store antal elever,
der utdannes paa skolerne henholdsvis i Kjøbenhavn
og Svendborg, har en og anden maaske sat sin lid
til ansættelse i utenlandske skibe. Vi har stadig
hævdet, at chancerne herfor er saa minimale, at man
overbodet neppe kan regne dermed. Ovenstaaende
beretning vil unegtelig være egnet til at faa de sidste
illusioner paa dette omraade til at briste.
Søndag 26, mars indkom i Svendborg havn en
norsk 6000 tons damper, »Ruth*, rederi Hagbart
Waage, Kristiania, med en ladning mais fra Sydame
rika. Da skibet var forsynet med traadløs telegraf,
gik vedkommende ombord og bad om at maatte se
stationen. Han’ fik imidlertid den overraskende op
lysning, at der ikke var nogen telegrafist og aldrig
hadde været nogen, saalænge stationen hadde været
installert.
Vort medlem besluttede da at tilbyde sin tjeneste
og telegraferte efter at have talt med kapteinen,
der ikke kunde anta nogen telegrafist uten efter nær
mere ordre til rederiet, som omgaaende svarede,
at stillingen som radiotelegrafist paa »Ruth« skulde
kombineres med anden stilling ombord. Vort med
lem henvendte sig saa paany til kapteinen og spurte,
hvorledes dette skulde forstaaes, og fik da det næs-
0. K.s amerikabaat »Estonia« har indberettet, at
den norske damper »GrøntofU, er sunket den 2,
mars under en frygtelig storm i Atlanten ca. 700
miles fra Cape Race.
Kl. 10 fm. hørte »Estonia«s radiotelegrafist nød
signalet SOS fra »Grøntoftc, der var paa vei fra
»En radiohe/t«
Under overskrift
»Et flot ti/bud«.
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
