Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
N°: 20. KRISTIANIA 15. JULI 1922. 35. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen eriægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Isle side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndLiolcl ;
Ruslands elektrificeringsmuligheter. Av ingeniør E. Kraabøl-Jørslad. — Elektrokultur. — En av Niagarafaldenes store kraftstationer
ødelagt. — Kontrolprøve med Sarpsborgkomfyren. Av ing. Thomas K. Bryn. — Kjøkkenkonkurrancen. Av ing. Sven A. Solberg. —
Oljebryter for utvendig montage. — Norges varemesse. — Elektriciteten og Industrien.
Ruslands elektrificeringsmuligheter.
Av ingeniør E. Kraabøl-Jerstad.
/. En orienterende oversigt. I de sidste aar før krigen steg imidlertid Ruslands
kulibrbruk sterkt, mens tendensen gik i retning av at
dække mest mulig av behovet fra egne kulleier. Der
byggedes derfor en række kostbare transportbaner fra
syd mot nord, men da togene fra nord til syd for
størstedelen kjører tomme, blir vareutvekslingen ensidig
og kostbar. Et forhold, som selvfølgelig ogsaa er av
stor betydning for en utnyttelse av de forhaanden
værende — mere nærliggende brændselssorter i for
bindelse med en hurtig utbygning av Ruslands mange
vandfald.
Dtn saa længe ventede gjenopbygning av Rusland
er nær. Den financielle støtte er som bekjendt søkt
ordnet i disse dager — om end foreløbig med daarlig
resultat og avtalen med Tyskland sikrer dertil det sam
arbeide, som er direkte nødvendig for at faa ordnede
forholde i landet.
Hele verden er interessert i denne gjenopbygning.
Og da ikke mindst norsk foretagsomhet, som har uanede
muligheter for en rik virksomhet i Rusland.
Da det centrale i Ruslands gjenopbygning er den
planlagte elektrificering av landet, vil en orientering
over den sidste tids utvikling og projekter vedrørende
kraftforsyningen være av en viss interesse. Først
Russernes elektrijiceringsplaner
har ofte været nævnt som rene utopier i dagspressen.
Dette medfører dog ikke rigtighet, men skyldes tildels
for vidtgaaende optimistiske og begeistrede uttalelser
om muligheterne for landets elektrificering. Man an
tok saaledes en tid, at Ruslands elektrificering skulde
kunne forandre fuldstændig driftsforholdene — ikke
bare for industrien — men ogsaa for gaardsbrukene.
Forutsætningerne for en fuld elektrificering av lands
bygden er imidlertid endnu ikke paa langt nær tilstede,
hvorfor det er industriens og jernbanernes behov som
først og fremst bør dækkes.
en kort oversigt.
Før krigen utgjorde europæisk Rusland (eksklusive
Finland og Polen) omkring halvparten av Europa —
med ca. 5 mill. km.2 og 130 mill. indbyggere. Med
asiatiske besiddelse utgjorde flateindholdet 22 mill. km. 2.
Efter krigen er landets størrelse indskrænket en del,
mens indbyggerantallet er øket til 136 mill. (i 1920).
Landet er som bekjendt sjelden rik paa naturherlig
heter, mens de for utvikling nødvendige energikilder
og transportmidler ikke paa langt nær er utnyttet i
tilstrækkelig grad. En bedring av transportforholdene
i forbindelse med landets elektrificering vil derfor
bety store muligheter. Dertil kommer at de vigtigste
brændselsforekomster, saasom kul og nafta ligger ute
i landets periferi, hvorfor man er nødt til at lægge
en speciel vegt paa at utvinde energi av den mere
nærliggene torv, brunkul og vandkraft.
I den sidste tid har der forøvrig her som paa saa
mange andre omraader skedd en ændring i opfatnin
gerne, som kanske bedst karakteriseres av en Moskva
korrespondent til det russiske blad »Nowy Mir« i
følgende ord:
»Elektrificeringsarbeidet blir hemraet sterkt av den
russiske elektrotekniske industris stagnation, idet prak
tisk talt alle nødvendige materialer mangler. Trods
de største anstrengelser vil Ruslands elektrificering kun
være istand til at utvikles parallelt med andre —
fortrinsvis industrielle — foretagender. Ved omtale
av Ruslands elektrificering tør man derfor ikke læn
gere anvende falske haap. Rare begyndelsesarbeidene
vil fordre flere aar.«
Hovedvanskeligheten saavel før som efter krigen
var nemlig at finde en tilfredstillende løsning av baade
kul og transportspørsmaalet, idet de sydrussiske kul
leier (i Donetzbækkenet) ligger ca. 800 km. fjernet
fra landets industricentrum Moskva. Hvad kultransport
paa en saa lang strækning betyr kan enhver let fore
stille sig. Kullene blev dertil — ved denne lange
transport — saa kostbare, at man tidligere fandt det
mere fordelagtig at anvende tyske og engelske kul i
de nordlige og vestlige deler av landet.
Set ut ifra et saadant nøkternt synspunkt har
Ruslands elektrificeringsplaner intet fantastisk ved sig.
Mange av projekterne stammer fra zartiden — blandt
andet en av de mest imponerende planer om at ut
bygge Dnjeprs vandfald ved Alexandrovsk for op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
