Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Petrograd
II. De sidste aars anlæg.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 20
300000 hk. Dette projekt blev utarbeidet i aarene
1912—14 paa opdrag av et stort internationalt finans
konsortium. Angaaende de sidste aars planer er der
som nævnt tildels kommet meget vildledende medde
lelser til Vesteuropa. Utdrag av en officiel, nylig
fuldført utredning fra en statskommission for Ruslands
elektrificering vil derfor formentlig kunne interessere
enkelte.
skal energikonsumet delvis dækkes fra torvanlægget
Utkitia Sawodj ved Newa, som nu nærmer sig sin
fuldførelse. Bygningen er allerede færdig, og strøm
leveringen skulde paabegynde i mai 1922. Foreløbig
er der installert en turbogenerator paa 10000 hk.
Ogsaa i Uralegnen har man under bygning en
dampcentral Kisetowskaja med en ydelse paa 6000
kW. Dette anlægs maskineri er allerede tilstede.
Dette er i store træk resultatet av det som er ut
ført i de sidste aar med henblik paa utbygning av
større elektricitetsverk i Rusland. Desuten blev der
i aarene 1917 —21 sat i drift 189 mindre by- og
landelektricitetsverk med en samlet ydelse paa ca.
20000 kW. Det nødvendige maskineri er for største
delen hentet fra stansede fabriker og elektricitetsverk.
Under krigen og den efterfølgende borgerkrig er
det let forstaaelig at landets store elektrificeringsmulig
heter ikke kom til utvikling. Under en syvaarig
blokade blev landet blottet for alt som vedrører elek
troteknisk utstyr, samtidig som en usakkyndig behand
ling og uavbrutt anvendelse av maskineriet — uten
reparationer — har bragt de fleste anlæg i en meget
sørgelig forfatning. Tiltrods for disse store vanske
ligheter er der dog i den sidste tid kommet til utfø
relse enkelte mere betydningsfulde nyanlæg og utvi
delser. De fleste av disse vedrører
Til sammenligning kan nævnes, at i igiö fandtes
der i Rusland ca. 250 ofifentlige elektricitetsverk med
en ydelse paa 450 hk. og en energiproduktion paa
ca. 1 milliard kW-timer. Dertil kom 5500 ä 6000
private anlæg (hovedsagelig for fabriker) — mad en
samlet ydelse paa 1,4 mill. hk. og en aarlig produk
tion av 3,6—4 milliarder kW-timer.
Det som er gjort i de sidste aar med henblik
paa Ruslands elektrificering er saaledes paa grund av
de store vanskeligheter forsvindende litet.
som ganske naturlig har ligget sovjetregjeringen nær
paa hjertet. Av vigtigere anlæg kan her nævnes:
Schaiurskaja-anlægget, som ligger ute paa en stor
torvmyr, ca. 130 km. fra Moskva, i distriktet Rjasan.
Dette anlæg, som kan utvides optil 100000 kW
ydelse i fremtiden, har foreløbig været nødt til at
installere en 5000 kW kjel fra en gammel kassert
torpedobaat. Av andre nyanlæg, som skal levere
strøm til Moskvas 1 800 000 indbyggere, kan endvidere
nævnes Kaschirskaja dampcentral ved elven Oka ca.
110 km. fra Moskva. Anlægget paabegyndtes i 1919
av sovjetregjeringen og er det første russiske elektri
citetsverk som arbeider med kul fra Moskvabækkenet.
Foreløbig er installert to turbogeneratorer å 6000 kW
ydelse, men anlægget skal kunne utvides til det ti
dobbelte (120 000 kW). Det var forutsat, at anlægget
skulde paabegynde strømlevering til Moskva allerede
iaar ved hjælp av en 110 000 volts ledning. Ved
Bogorodsk ligger endelig et av Ruslands største torv
anlæg med en aarlig produktion av 116000 ton torv
pr. aar tilsvarende 6000 arbeidere og 57 torvmaskiner
i travl virksomhet sommeren rundt. Allerede før
krigens utbrud blev der i dette anlæg installert tre
turbiner å 5000 kW fra firmaet Escher Wyss & Co.
I den sidste tid er den fjerde turbine blit installert,
hvorved anlæggets kapacitet er øket til 20 000 kW.
Uten dette anlæg vilde Moskvas elektricitetsforsyning
ha været fuldstændig lammet, idet byens tidligere
»Selskap for elektrisk belysning av 1886« (nu Moskvas
første statselektricitetsverk) stadig lider under brændsels
mangel. Siden 1919 har der været anvendt ved
istedenfor nafta under kjelene, men vedtilførslen har
ogsaa været meget daarlig. Dette anlægs installerte
ydelse utgjør ca. 5 1 000 kW (to turbogeneratorer
å 10000 kW, fem å 5000 kW og to å 3000 kW).
De smaa uøkonomiske turbiner maa efter elektricitets
kommissionens opfatning senere bli at erstatte med
større aggregater.
For at kunne utnytte bedre de allerede utbyggede
kraftanlæg har man i den sidste tid — under raeget
store vanskeligheter paa grund av manglende lednings
materiel og montage — begyndt at forbinde med
hverandre en række mindre kraftanlæg (for fabriker).
Ifølge en beretning paa den sidste russiske elektro
tekniske kongres i Moskva er der allerede utbygget
over 200 km. fjernledning for dette øiemed.
En korrespondent til det engelske tidsskrift «Eco
nomist« meddelte ifjor fra Moskva at de russiske
elektrificeringsplaner kun fandtes paa papiret. Under
borgerkrigen var som allerede nævnt en gjennemførelse
av planerne i nogen større utstrækning ganske umulig.
Da Frankrike kunde gaa til utbygning av sin vand
kraft under krigen, stod industrien i England, Schweiz
og U.S.A. til raadighet, mens Rusland i løpet av de
sidste syv aar ikke har faat noget fra utlandet bortset
fra enkelte turbogeneratorer som blev indført i 1916
resp. 1917.
De indenlandske elektrotekniske fabriker hadde
før krigen knn bygget mindre dynamoer. I 1913
fabrikertes til eksempel ialt kun 14300 dynamoer og
elektromotorer med en samlet ydelse av 31 1 000 kW.
tilsvarende en midlere ydelse av kun 22 kW. Paa
grund av de sidste aars mangel paa kul og raastofifer
er selvfølvfølgelig denne produktion gaat enormt til
bake.
For Ruslands framtidige elektrificering og da
speciel for førstet utbygning maa derfor samtlige
maskiner indføres fra utlandet, og heri ligger det
russiske markeds store betydning for den elektrotek
niske industri i andre lande og da ikke mindst i vort
land. Seiv om derfor Ruslands elektrificering fortiden
111. Projekterte anlæg.
Moskvas elektriciteisforsyning
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
